‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
 
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
 
 
 
 
POLITIKEN SPORT
 
 
 
God morgen, kære læser, og velkommen til nyhedsbrevet fra Politikens sportsredaktion.
 
     
 
Mens smittetallene for coronavirus stiger i både Danmark og en lang række andre europæiske lande, afvikles en EM-turnering i kvindehåndbold på dansk grund. Men den nåede kun lige at blive sat i gang, inden den første aflysning med baggrund i pandemien var en realitet.
 
Fredag aften, hvor Danmark spiller sin første kamp mod Slovenien, skulle Serbien have spillet mod Holland, men med en smittet serbisk spiller er den kamp udskudt. Altså ikke en optimal start på en begivenhed, der også fik en problematisk optakt, da Norge på grund af coronapandemien meldte fra som medarrangør.
 
Fra flere sider er der stillet spørgsmålstegn ved, om EM-turneringen overhovedet skulle have været afviklet, men Dansk Håndbold Forbund har flere gange understreget, at man meget gerne vil have arrangementet på hjemmebane gennemført, også selv om mulighederne for indtægter er stærkt reduceret, da der ikke må være tilskuere til kampene.
 
Og ligeledes på trods af, at spillerne må leve i en boble uden kontakt til andre under turneringen.
 
Det kan denne gang blive en meget mærkværdig og coronapåvirket oplevelse at spille om EM-medaljer og -placeringer.
 
     
 
Seneste nyt fra Sportsdøgnet:
 
Håndbold. De serbiske og hollandske håndboldkvinder kommer ikke til at spille EM-kamp i Kolding fredag aften. Kampen er i stedet udskudt til lørdag aften. Det skyldes, at en unavngiven spiller fra det serbiske landshold er blevet testet positiv for coronavirus. Det oplyser det europæiske håndboldforbund, EHF, i en pressemeddelelse. Spilleren er blevet testet positiv torsdag, efter at det serbiske landshold ankom til Danmark, hvor kvindernes håndbold-EM bliver afviklet. I forlængelse af den positive test er spilleren blevet isoleret og sat i karantæne. Alle resterende medlemmer af den serbiske landsholdslejr har foreløbigt leveret en negativ test. For en sikkerheds skyld er de blevet isoleret og vil blive testet igen både fredag og lørdag. Udsættelsen er den første i en EM-turnering, der har været omgivet af stor usikkerhed, efter at Norge måtte trække sig som medvært.
 
Fodbold. Selv om man er videre i en turnering og stiller med en del af reserverne, så er det aldrig godt for moralen at tabe. Leicester har nu tabt for tredje gang på stribe, for torsdag aften blev det 0-1 mod ukrainske Zorya i Europa League, hvilket var en skidt opfølgning på 0-3 og 1-2 senest i Premier League mod henholdsvis Manchester United og Fulham. I weekenden skal Kasper Schmeichel og Leicester derfor have point, når holdet møder bundholdet Sheffield United.
 
Fodbold. Engelske Tottenham måtte torsdag aften nøjes med uafgjort ude mod østrigske Lask i Europa League. Det skyldes ifølge holdets manager, José Mourinho, at flere af holdets spillere ikke kan finde motivation til kampene i gruppespillet. Det fortæller portugiseren efter kampen, der endte 3-3. På spørgsmålet om, hvad han lærte af torsdagens præstation, svarede manageren: »Intet nyt virkelig. Det faktum, at gruppespillet i Europa League ikke motiverer nogle af spillerne. Det vidste jeg godt. Da jeg så opvarmningen, havde jeg det på fornemmelsen. Og jeg gjorde spillerne opmærksomme på, at der var en enorm forskel i intensiteten og entusiasmen i det andet holds opvarmning og vores«, siger José Mourinho.
 
Tottenham spillede uden angriber Harry Kane, der er ude med en skade, men klubbens manager siger, at den engelske stjernespiller skulle være klar, når holdet møder Arsenal i Premier League på søndag. »Jeg kunne godt bilde jer andet ind og lade som om, han er i store problemer, men sådan forholder det sig ikke. Jeg tror, at han skal spille«, siger træneren om Kane. Med torsdagens pointdeling er Tottenham sikker på at gå videre til 16.-finalerne i Europa League, som spilles næste år.
 
Fodbold. Simon Kjær venter stadig på resultaterne af en undersøgelse af en muskelskade, der tvang ham til at udgå efter bare 11 minutter af AC Milans 4-2-sejr over Celtic i Europa League torsdag aften. Det siger Milans cheftræner, Stefano Pioli, på et pressemøde efter kampen ifølge netmediet Football Italia. Her forklarer træneren også, hvorfor han ikke brugte kampen til at lade den danske forsvarsspiller hvile, efter at han allerede så træt ud i holdets ligakamp mod Fiorentina søndag. »Jeg kunne ikke spare ham, fordi Alessio Romagnoli har haft nogle problemer på det seneste«, siger Stefano Pioli med henvisning til en af AC Milans andre forsvarsspillere. »Efter at have talt med Alessio foretrak jeg ikke at lade ham spille tre kampe på en uge. Simon følte sig godt tilpas, men de her ting sker uheldigvis«.
 
Fodbold. Randers FC har undgået et udbrud af coronavirus i truppen, selv om cheftræner Thomas Thomasberg mandag blev konstateret smittet. Alle spillere er efterfølgende blevet testet både tirsdag og torsdag, og samtlige prøver er kommet tilbage som negative. Det skrev superligaklubben på sin hjemmeside torsdag aften. Dermed er hele truppen altså klar til søndagens kamp ude mod Lyngby i Superligaen. Thomas Thomasberg vil dog ikke være at finde på sidelinjen. Han ser med hjemmefra. I stedet kommer assisterende træner Rasmus Bertelsen til at holde dirigentstokken.
 
     
 
Dagens tv-tip: Danmark-Slovenien, 20.30 TV2. Nu skal de danske værter vise, at landsholdet i kvindehåndbold kan lukke tanker om coronavirus ude og koncentrere sig om at levere en god indledning på EM-slutrunden i Danmark. Er man mere til dansk fodbold, kan man på TV3 Sport fra 19.00 se superligaopgøret OB-AaB. Se eventuelt hele tv-programmet i det opdaterede Sportsdøgnet.
 
 
 
Med venlig hilsen
 

Jourhavende/journalist, Sporten på Politiken
 
 
Rusland indleder EM i Danmark med sejr over Spanien
 
 
 
Annonce
 
Annonce
Annonce
 
Han har drukket for meget Rød Aalborg, sagde vi om Henrik Møllgaards CL-ambition sidste år. Vi blev klogere
 
Han har drukket for meget Rød Aalborg, sagde vi om Henrik Møllgaards CL-ambition sidste år. Vi blev klogere Han har drukket for meget Rød Aalborg, sagde vi om Henrik Møllgaards CL-ambition sidste år. Vi blev klogere
 
 
 
MEST LÆSTE DE SENESTE 24 TIMER
 
1 Tæt på rødt flag i København: »Vi nærmer os en reel nedlukning«
 
 
 
2 For 28 år siden gik en 12-årig dreng hjem fra skole i Sverige. Nu er han blevet fundet. Uden tænder og stærkt underernæret
 
 
 
3 Corona eller ej. Roskilde Festival melder 29 nye navne ud: Megan Thee Stallion og Tessa skal lægge festivalen ned
 
 
 
4 Her er bivirkningerne ved Pfizer og Biontechs nye coronavaccine
 
 
 
5 Københavnsk bydel har fået nyt lysende vartegn
 
 
Annonce
 
 
 
Erfaren biostatistiker
 
Frist: 06/01/2021 Læs mere
 
Faglig leder til Digitalisering og IT
 
Frist: 11/01/2021 Læs mere
 
Virksomhedsleder til Autismecenter Vestsjælland i Slagelse Kommune
 
Frist: 05/01/2021 Læs mere
 
Projektchef til køb & salg af kommunale ejendomme
 
Frist: 07/01/2021 Læs mere
 
ARKITEKT SØGES TIL NORCONSULT ARKITEKTUR I HERLEV
 
Frist: 10/12/2020 Læs mere
 
Se alle jobs