‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
 
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
 
 
 
 
POLITIKEN SPORT
 
 
 
God morgen, kære læser
 
Frygten for, at coronavirus skal sprede sig, har ført til endnu en markant aflysning i sportens verden.
 
Det er kæmpeturneringen i tennis i Indian Wells i Californien, der også kaldes for den femte grandslam, der er aflyst.
 
Beslutningen om aflysning kommer, efter at et lokalt tilfælde af coronavirus er blevet bekræftet.
 
»Der er på nuværende tidspunkt for stor risiko for den offentlige sundhed i Riverside County og området deromkring ved at samle så mange mennesker«, siger David Agus, professor i medicin ved University of Southern California, ifølge Ritzau.
 
Turneringsdirektør Tommy Haas siger i en pressemeddelelse, at man er meget skuffet over, at turneringen ikke vil finde sted.
 
»Vi er klar til at afholde turneringen på et andet tidspunkt og undersøger aktuelt mulighederne«, siger den tidligere tyske topspiller.
 
Mens der ikke bliver noget toptennis i denne uge, så fortsætter pedalatleterne på de franske landeveje mellem Paris og Nice, og i de europæiske klubturneringer i fodbold afvikles der 1/8-finaler i både Champions og Europa League – men nogle kampe vil være bag lukkede døre og uden tilskuere som følge af coronavirus.
 
     
 
Fodbold. Real Madrid led søndag aften nederlag på udebane til Real Betis og mistede dermed fodfæste i titelkampen med FC Barcelona. I Sevilla sejrede Betis 2-1 på et vindermål af Cristian Tello i 82. minut. Det var ifølge Real-træner Zinedine Zidane den dårligste Madrid-præstation i hele sæsonen. »Vi manglede energi, kreativitet, boldbesiddelse og angrebsiver. Vi gjorde ikke noget rigtigt i anden halvleg. Vi lavede mange fejl, gav bolden væk, og når man ikke er på sit bedste, kan det hele blive meget svært«, siger Zidane. Med 11 spillerunder tilbage har Barcelona 58 point mod Real Madrids 56.
 
Fodbold. Det bliver næppe i denne sæson, Christian Eriksen og Inter vinder den italienske Serie A. Lørdag aften tabte Inter topopgøret i Torino til Juventus med 2-0. Resultatet betyder, at Juventus topper rækken med 63 point efterfulgt af Lazio med 62 point. Inter er på tredjepladsen, men Christian Eriksen og co. har for en kamp færre hele ni point op til Juventus. Eriksen startede på bænken i nederlaget, hvor Aaron Ramsey og Paulo Dybala scorede for Juventus.
 
Fodbold. Den tidligere brasilianske stjerne Ronaldinho undersøges for flere lovovertrædelser i Paraguay. Det oplyste den paraguayske anklagemyndighed søndag. Lørdag blev Ronaldinho og hans bror varetægtsfængslet af en dommer i Paraguay og mistænkte for at rejse ind i landet med falske pas, skriver Ritzau. »Vi kan ikke sige noget om efterforskningen, men der er indikationer på, at der også er begået andre lovovertrædelser«, siger anklager Osmar Legal fra den paraguayske anklagemyndighed. Legal, der leder sagen, uddyber ikke, hvilken type lovovertrædelse der ellers er tale om.
 
     
 
Dagens tv-tip. I Paris-Nice er der lagt i kakkelovnen til en sprinterdag, når der skal findes en afgørelse på de 214 flade km fra Chalette-sur-Loing til La Châtre. Se med på TV2 og Eurosport 1 fra kl. 14.40. Se hele tv-oversigten i Sportsdøgnet.
 

 
 
 
Med venlig hilsen
Bo Moshage
Journalist/jourhavende, sportsredaktionen på Politiken
 
 
Annonce
 
Annonce
Annonce
 
 
WEEKENDEN I SUPERLIGAEN
 
 
 
Runden rundt: Flot fodbold foran tomme tribuner, men spillerne savnede fansene
 
FODBOLD
 
 
Runden rundt: Flot fodbold foran tomme tribuner, men spillerne savnede fansene
 
 
Horsens-træner trodser Corona-anbefalinger og overdænger spillere med kærlighed og krammere
 
SUPERLIGAEN
 
 
Horsens-træner trodser Corona-anbefalinger og overdænger spillere med kærlighed og krammere
 
 
Midtjyder distancerer FCK stort med 20. sæsonsejr
 
FODBOLD
 
 
 
 
MEST LÆSTE DE SENESTE 24 TIMER
 
1 Vi tog med Mette Frederiksen på byvandring gennem København i nat: »Det er en heftig drukkultur«
 
 
 
2 For første gang er personer bekræftet smittet med corona i Danmark
 
 
 
3 Københavnsk gymnasium lukkes efter to uafhængige tilfælde af coronasmitte
 
 
 
4 Forsker: Skotsk ide, som fik spiritusindustrien op i det røde felt, kan dæmpe ekstrem dansk druk
 
 
 
5 Patient på dansk hospital smittet med coronavirus