| | NY CRADLE TO CRADLE STANDARD |
|
Nu er den her! Den nye Cradle to Cradle Certified® Product Standard Version 4.0. Dermed lanceres standardens hidtil mest ambitiøse mål for morgendagens produkter – designet til den cirkulære økonomi under hensyn til klima, miljø, sundhed og socialt ansvar. Standarden er offentliggjort i dag 16. marts 2021 og træder i kraft 1. juli. |
|
|
Vugge til Vugge ApS har allerede stor erfaring med den nye standard. Direktør i Vugge til Vugge ApS, Annette Hastrup, har, som medlem af Standards Steering Comittee, været dybt involveret i at redefinere kravene i den nye standard. ”Det har været et stort arbejde, så det er både en lettelse og en stor glæde, at vi er nået hertil. De opdaterede krav er ambitiøse, men også rimelige at stille til fremtidens produkter, hvis vi skal have en sund verden, som er god og retfærdig for både mennesker og planet,” siger hun. |
|
|
HAR VURDERET FLERE PRODUKTER EFTER NY STANDARD I udviklingsperioden har otte virksomheder på verdensplan testet version 4.0 ved at deltage i et pilotprogram, hvor produkterne certificeres efter udkastet. Vugge til Vugge ApS er assessor for tre af dem, og det er vidt forskellige produkter, der er blevet vurderet. Det giver virksomheden et godt forspring til at vurdere produkter efter den nye standard. "Vi er godt tilfredse med at have hele tre nye kunder med i pilotprogrammet. Det betyder nemlig, at vi nu er helt i front og klar til at hjælpe virksomheder, der vil certificere efter version 4," siger Annette Hastrup. Deltagerne i pilotprojektet forventes at få deres certifikater senere på foråret. LÆS MERE |
|
Ligesom i de tidligere Cradle to Cradle produktstandarder, er der fem kategorier i version 4.0, som produkter bliver bedømt på. De er blevet udvidet og forbedret, og nogle af dem har fået nye titler. Kategorierne hedder nu: Material Health - Materialer skal være sunde for mennesker og miljø. Product Circularity - Produkter og processer skal designes, så de kan indgå sikkert i en cirkulær økonomi. Clean Air & Climate Protection - Produktion skal sikre ren luft uden skadelige emissioner og forebygge klimaforandringer ved brug af vedvarende energi. Water & Soil Stewardship - Produktion skal beskytte både land og vand mod forurening og udpining. Social Fairness - Producenter skal respektere menneskerettigheder og bidrage til et retfærdigt samfund. LÆS MERE |
|
DE VIGTIGSTE FORBEDRINGER |
|
Hver kategori indeholder nye og forbedrede krav. Overordnet set drejer det sig om: Nye rammer for Product Circularity og Social Fairness, der svarer til bedste globale praksis Strengere krav om ren luft og hurtige klimahandlinger Udvidede krav i Water & Soil Stewardship Krav til materialesundhed er tilpasset verdens mest rigide regler og standarder for kemi. Det bliver ikke længere muligt at certificere på basic-niveau, så produkter vurderes fremover efter kriterier på fire niveauer fra Bronze til Platin. Der stilles desuden særlige krav om certificeringsniveau for udvalgte produkter. Fx skal produkter til børn og kosmetik som minimum kunne overholde kravene på Sølv-niveau. Man skal stadig demonstrere fremskridt og recertificere produkter hvert andet år. Dermed fungerer certificeringsordningen som et perfekt værktøj til at handle på den grønne omstilling til cirkulær økonomi. LÆS MERE |
|
NYE LOGOER Med den nye standard for produkter til den cirkulære økonomi følger også nye farver og nye logoer. Fremover vil logoet for produktprogammet se sådan her ud. Certificerede produkter vil som hidtil få et logo med certificeringsniveauet i den nederste bjælke. |
|
|
OVERGANGSPERIODE PÅ TRE ÅR |
|
Den nye standard træder i kraft 1. juli 2021. Men i en overgangsperiode, er det muligt frit at vælge mellem version 3.1 og 4.0. Producenter kan søge om at certificere nye produkter efter den gamle version frem til 1. april 2022. Eksisterende certifikatholdere kan recertificere efter version 3.1, men skal overgå til version 4.0 senest 30. juni 2024. Vi har skrevet meget mere om reglerne i overgangsperioden på vores hjemmeside. LÆS MERE |
|
VIL I STYRKE KONKURRENCEEVNEN? |
|
Er I klar til den cirkulære økonomi? Altså - vil I kunne byde på et cirkulært udbud eller imødekomme kundernes nye krav om ansvarlighed? Ellers kan I komme i gang med at handle nu. Med en Cradle to Cradle certificering får I ikke bare dokumentation for det gode, I allerede gør, så I kan kommunikere det med troværdighed. I får også værktøjerne til at gøre det bedre og bedre - en fordel for både virksomhed og planet. Vores kunder peger især på én god grund til at certificere, og de er ikke blevet skuffede: DET STYRKER KONKURRENCEEVNEN Læs mere om certificeringsprocessen - eller tag et gratis og uforpligtende møde med os om Cradle to Cradle certificering og de muligheder, det giver JER. |
|
BLIV KLOGERE PÅ VERSION 4.0 |
|
Er du i byggebranchen eller producerer din virksomhed livsstilsprodukter? Så er her noget for dig. På to webinarer i marts kan du blive inspireret af skandinaviske virksomheder, der bruger Cradle to Cradle som et praktisk værktøj i omstillingen til cirkulær økonomi. Samtidig kan du lære om den nye version 4 af Cradle to Cradle produktstandarden. |
|
Torsdag 25. marts kl. 9.30-12.00 Hovedtaler: Director of Sustainability and Quality, Ivana Kildsgaard fra det svenske arkitektfirma Tengbom. Paneldebat med repræsentanter fra EGE Carpets, Burnblock, Gabriel, Kalk og ROCKWOOL. LÆS MERE |
|
|
Tirsdag 30. marts kl. 9.30-12.00 Hovedtaler: Leading specialist, Sari Laine fra den finske innovationsfond Sitra. Paneldebat med repræsentanter fra forskellige nordiske virksomheder. LÆS MERE |
|
|
Cradle to Cradle Products Innovation Institute har 16. marts 2021 offentliggjort alle relevante dokumenter om version 4.0. Bl.a. standarden i sin fulde ordlyd og et dokument, der direkte sammenligner forskellene på version 3.1 og version 4.0. |
|
NYT FRA DEN CIRKULÆRE VERDEN |
|
|
| NEJ TIL EN MILLION - Wiking Gulve kom ikke igennem på TV med budskabet om, at de producerer med grøn energi i Danmark, og at deres gulve er Cradle to Cradle certificeret. De var ellers til optagelse i Løvens Hule, men sagde nej til en mio. kroner. Det fortrød de på stedet, men for sent. Det har alligevel givet en masse medieomtale til den jyske gulvfabrik. Se omtalen. |
|
'PA SAVVÆRK I FRONT MED GRØN OMSTILLING'. Det er titlen på en artikel, som Ugeavisen Faaborg har bragt. PA Savværk fik sidste år Cradle to Cradle certificering på deres plankegulve. Læs artiklen. |
|
IKKE ET ORD OM BÆREDYGTIGHED - Ord betyder noget, og i denne nye analyse 'WORDS THAT WORK' kan du få gode tips til at undgå klichéer i jeres markedsføring. Bæredygtighed er fx ikke et ord, der sælger ret godt.. Læs rapporten her. |
|
POLICY PAPER TIL EU - Ellen MacArthur Foundation har i marts i år udgivet et nyt policy paper med anbefalinger om cirkulær økonomi til industrien i EU. Det er især målrettet byggeri, transport og fødevareindustrien. Læs summary her. |
|
EGE CARPETS' seriøse arbejde med Cradle to Cradle på strategisk niveau, har vakt opsigt. Cradle to Cradle Products Innovation Institute er så begejstrede, at de har lavet et langt interview med virksomheden. Artiklen blev sendt ud sammen med nyhedsbrevet til titusindvis af modtagere verden over. Læs det her. |
|
|
| CIRCULAR CITY WEEK NEW YORK - Dansk Industri i USA inviterer til en stor international festival, Circular City Week New York 22-28 marts 2021. Den er virtuel, og der er mere end 70 events at vælge mellem. En perfekt platform for danske virksomheder, der ønsker at udvide deres netværk, møde potentielle partnere og dele deres viden om de bedste cirkulære løsninger. Se programmet her |
|
WEBINAR - Cradle to Cradle Products Innovation Institute inviterer 23. marts kl. 19 til webinar i serien 'Making Positive Impact'. Mød virksomheder med produkter inden for personlig pleje og rengøring, der fortæller om deres arbejde med Cradle to Cradle i praksis. Tilmeld her. |
|
DANSK EU-INDFLYDELSE - Danmark kommer til at sidde for bordenden, når EU skal udvikle en ny standard for cirkulær økonomi i byggeriet. Arkitekt Kasper Guldager, som i mange år har arbejdet for Cradle to Cradle principperne i byggebranchen, er blevet formand for den europæiske komité, der skal stå for arbejdet. Den rolle har han endda allerede fået en miljøpris for. Læs mere her. |
|
NYT GREENPAPER fra CircleHouseLab om cirkulære forretningsmodeller i byggebranchen kom lige efter nytår. Der er masser af inspiration og viden at hente - bl.a. fra Ege Carpets. Læs det her. |
|
SE TIDLIGERE NYHEDSBREVE - Har du misset et af vores seneste nyhedsbreve, så kan du altid finde en oversigt over vores nyhedsbreve på vores hjemmeside. Se dette link. |
|
MODTAG NYHEDSBREVET - Kender du nogen, der vil have interesse i at læse vores nyhedsbrev, så send dem det her, så kan de selv skrive sig op her. |
|
|
|
| |
|