Direktøren skriver: Victim blaming Der er lige udkommet en ny rapport fra Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Den handler om ulykker i kryds. Kommissionen har undersøgt 27 ulykker til bunds, og undersøgelsen viser, at bilisterne har ansvaret i over 2/3 af ulykkerne. I 24 ud af 27 ulykker overså føreren cyklisten. Bilisterne var uopmærksomme og kørte ind i cyklisterne, hvoraf mange kom alvorligt til skade.
Derfor kom det lidt bag på mig, at en del medier nærmest lagde skylden på os cyklister og spurgte, hvad vi vil gøre ved det. Baggrunden for det var, at cyklister har medskyld i 8 ud af 27 ulykker. Blandt andet ved at køre over for gult. "Cyklister har selv ansvar i hver tredje ulykke i vejkryds," lød en overskrift. Jeg synes, det ville være mere naturligt at lave overskriften: "Bilister har ansvaret i over to ud af tre ulykker i kryds." Og som det første spørge, hvad bilisterne har tænkt sig at gøre ved det, frem for at spørge cyklisterne først. At fokusere på cyklisternes ansvar først, er efter min mening såkaldt 'victim blaming' - man giver ofrene skylden.
I Havarikommissionens egen pressemeddelelse om rapporten står der: Undersøgelsen viser, at ulykkerne primært skete, fordi bilisterne i skyndingen overså cyklisterne. I ulykkerne trillede bilisterne f.eks. for hurtigt frem inden et sving eller følte sig presset til at rømme et kryds.
Det er klart, at cyklister også skal være ekstra opmærksomme i kryds og overholde reglerne, men det er altså os, der er den svage part og kommer alvorligt til skade eller bliver dræbt, når vi bliver ramt af to tons bil.
Hvis du vil kende vores syn på undersøgelsen, så læs vores pressemeddelelse
Find selve undersøgelsen her |
|
Lærer i Mariager får Alle Børn Cykler Prisen 2024 Vibeke Krustrup Andersen på Mariager Skole får børnene i 0. klasse op på cyklen i en grad, at hun har fået Cyklistforbundets lærerpris, Alle Børn Cykler Prisen 2024. Hun fik prisen af vores landsformand, Jens Peter Hansen.
Læs mere om Vibeke |
|
Cyklistforbundet giver hæderspris til viborgenser 65-årige Lis Lyng-Nielsen fra Viborg er årets modtager af Cyklistforbundets ’Cykeldynamo-pris’. Cyklistforbundet uddeler hvert år prisen til et medlem eller en lokal afdeling af forbundet, som har gjort en særlig indsats for cykelsagen – især i eget lokalområde.
Læs mere om prisen |
|
Giv en cykel til ukrainske flygtninge Donér din egen brugte cykel – og hjælp flygtninge fra Ukraine med at få en cykel. Cyklistforbundet og Honoré Fonden er sammen om initiativet 'Giv en Cykel', der går ud på at hjælpe ukrainske flygtninge hurtigere ind i dansk hverdag.
Du kan hjælpe på to måder: Du kan donere din egen brugte cykel via hjemmesiden www.givencykel.dk, og du kan blive lokal cykelformidler.
Læs mere |
|
| Vintercyklingsugen - du kan stadig nå at blive en cykelviking Cyklistforbundet skyder vintersæsonen i gang med en gratis særudgave af VI CYKLER TIL ARBEJDE d. 25. november – 1. december. Der er fællesskab og store præmier på spil.
Læs mere |
|
| 10 % rabat hos Forbrugerrådet Få 10 % rabat på medlemskab hos Forbrugerrådet Tænk og hold dig opdateret på testresultater og alt om forbrug.
Få rabatten her |
|
|
Se alle dine medlemsfordele Alle medlemmer af Cyklistforbundet får fine rabatter på cykler, cykeludstyr, friluftsudstyr, cykelkort, hotelophold og meget mere hos vores samarbejdspartnere.
Se alle dine fordele her |
|
|
Er du ikke medlem endnu? Er du ikke medlem, så kan du hurtigt blive det :-) Du kan vælge mellem flere typer medlemskaber - inklusiv et firmamedlemskab.
Læs om medlemskaber
|
|
|
|
|