‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
Annonce
Annonce
 
Politiken
 
14. JUNI 2024
 
Søren Astrup
Journalist
 
  Godmorgen.  
  I dag handler nyhederne om  
 
Liste ikon   stor vrede over forslaget om CO2-afgift på landbruget
Liste ikon   føjelige bankkunder, der snyder sig selv
Liste ikon   Elon Musks lønseddel
Liste ikon   risikoen ved den sladder, der stortrives i medierne
 
nullFoto: Thomas Borberg
nullFoto: Thomas Borberg
  Debatten om CO2-afgift gav ekstremt stor vrede  
  Folk blev vrede, da en gruppe eksperter i København fremlagde en plan for, hvordan det danske landbrug kunne pålægges CO2-afgifter. Det var en vrede, der eksploderede på de sociale medier. Og den var overgik andre emner så som diskussionen om store bededag eller indvandringsproblemerne. Den var så omfattende, at konsulentvirksomheden Common Consultancy så nærmere på, hvad der egentlig foregik: »Vi blev nysgerrige, fordi reaktionerne var så vilde. Nogle økonomer kom med nogle modeller for en teknisk afgift, og så stak debatten helt af«, siger stifter af Common Consultancy Lasse Perrild.  
  De talte de såkaldte vrede emojier – sure smileys, folk kan ledsage argumenter med i en onlinedebat.  
  »Vi kunne i kommentarsporene til opslagene se, at der foregår en decideret kamp om fakta. Generelt er videnskaben ret enig om, at det er et menneskeskabt problem, som skal løses. Men pludselig var der rigtig mange kommentarer, som sagde, at det var løgn, og at vi f.eks ikke har brug for mindre CO2-udledning – vi har nærmere brug for mere«, siger Perrild.  
 
Liste ikon   Læs også: »Bare fordi man er ekspert er det ikke sikkert, at man har ret«
Liste ikon   Tilhører en minoritet: Mød venstremanden, som vil have den højeste afgift på landbrugets udledning
 
nullFoto: Thomas Borberg. Illustration: Caroline Niegaard
nullFoto: Thomas Borberg. Illustration: Caroline Niegaard
  Bankkunder burde råbe lidt højere nede ved kassen  
  Danskerne burde kræve mere af deres banker. Det mener Jesper Rangvid, der er professor ved Copenhagen Business School, der hæfter sig ved en ting: Da der var negative renter, brokkede bankkunderne sig. Men nu gør de meget lidt for at få en højere rente på deres indlån. Der burde ellers være noget af forhandle ud fra. Vi har i alt 822 milliarder kroner stående på konti uden binding, skriver Finans.  
  I stedet kunne der være indskud i kortsigtede investeringsfonde: »Vi har derfor i høj grad brug for et alternativ til bankkontoen for de danskere, som ikke ønsker at binde deres opsparinger. Jeg mener, at de store danske banker burde tilbyde deres kunder pengemarkedsfonde a la de amerikanske, som er meget brugte«, siger han.  
  Rangvid har netop anbefalet bedre opsparingsløsninger ved en konference på Christiansborg om de meget store overskud, bankerne henter hjem i disse år. Problemet er ikke indtjeningen, mener han, men den omstændighed, at forbrugerne ikke reagerer synderligt på den udvidede rentemarginal, der ellers har givet bankerne en merindtægt på 20 mia. kr.  
 
Liste ikon   Læs også: Renten falder for første gang i fem år – her er, hvad det betyder for dig
Liste ikon   Økonom: Danskernes sortsyn er overraskende
 
nullFoto: Mario Anzuoni/Ritzau Scanpix
nullFoto: Mario Anzuoni/Ritzau Scanpix
  Synes du, at du får for lidt i løn. Så er du ikke Elon Musk  
  Måske skal hans lønseddel udskrives i bredformat: Aktionærerne i bilfirmaet Tesla har nu blåstemplet direktør Elon Musks lønaftale. De går med til, at han får 56 milliarder dollar i hyre. Det svarer til lige i underkanten af 390 milliarder kroner.  
  Beslutningen er truffet på virksomhedens generalforsamling i Austin i Texas.  
  Her godkendte aktionærerne også flytningen af selskabet, der før hørte hjemme i Delaware. Men da en dommer gav en aktionær ret i, at den velvoksne lønpakke var netop dét – lige lovligt velvoksen – krævede Elon Musk, at Tesla flyttede. Det krav blev opfyldt, da aktionærerne gik med til at flytte selskabet til Texas.  
 
Liste ikon   Læs også: Elon Musk truer med at forbyde ansattes brug af iPhones
Liste ikon   Filosof trækker grænse for rigdom: »Intet menneske har fortjent at være multimillionær«
 
nullFoto: PR
nullFoto: PR
  Brygmanns advokat har et stort problem med sladdermedie: »Jeg har aldrig set noget lignende«  
  Advokat Heidi Højmark Helveg advarer mod det skred, hun ser, når medier reagerer på rygter og sladder fra sociale medier. Der er stor risiko for, at æreskrænkelser og krænkelser af privatlivets fred får lov at finde sted, når sladderen fremmes.  
  »Muligheden for anonymitet er stor på Reddit. Det er utroligt svært at finde ud af, hvem der står bag rygterne«, forklarer hun.  
  Hun kritiserer DR’s udsendelse om påståede krænkelser i kulturlivet, der blandt andet handlede om en af hendes klienter, kunstneren Martin Brygmann, der forgæves forsøgte at få den standset af retten inden programmet blev sendt. Den statslige tv-station ville ikke sikre anonymiteten: »Kilderne har stillet sig frem og sagt, at de vil ikke navngive, men DR har ikke villet love anonymitet«, siger Heidi Højmark Helveg og tilføjer: »Når personer er blevet beskyldt for noget voldsomt i medierne – uanset om de er kendte eller ej – står de ofte i en situation bagefter, hvor det er svært at finde overskud eller økonomi til at føre en sag«.  
 
Liste ikon   Forfatter: Jeg tror ikke, der er noget som helst, som Martin har gjort med piger og kvinder, som jeg ikke selv har gjort
Liste ikon   Læs også: Nu bryder Martin Brygmann tavsheden efter forgæves forsøg på at stoppe DR-dokumentar
 
   
  Det bedste fra Politiken  
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
  Hvis russerne fandt det mindste, der virkede mistænkeligt, blev man sendt i ’kælderen’  
  »Mit liv gik i stå 24. februar 2022 klokken 5 om morgenen. Der er måske et før og et efter, men en del af mig vil for altid gennemleve den dag og det øjeblik igen og igen. Jeg var 16 år og vågnede op til, at russernes bomber regnede ned over min by, Nova Kakhovka, i Ukraine. Nova Kakhovka ligger tæt på den større by, Kherson, som I nok har hørt om i nyhederne. Russerne siger, at de kun går efter militære mål, men det er ikke sandt. Der var ikke en eneste militær facilitet i min by«. Læs Anastasiia Mysyks beretning om mødet med den russiske besættelseshær i Ukraine.  
Togrejsen til Marseille var en af turens smukkeste.
Togrejsen til Marseille var en af turens smukkeste.
  Tre uger med toget gennem Sydeuropa bød på togstress, håndlæsning, tårer, pasta og stilhed  
  »Jeg har rejst alene i tog langs Sydeuropas kystlinje. Det blev til fire lande, ni byer, togstress, håndlæsning, tårer på billetkontoret, masser af pasta, stilhed, Flixbus og nye bekendtskaber«. Politikens Anna Konggaard skrev dagbog fra sin interrailtur rundt i Europa. Fra Madrid via Malaga, Barcelona, Marseilles, Firenze og Trieste til Ljubljana på tre uger. Læs hendes beskrivelse af togtet.  
nullFoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
nullFoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
  Tre år er længe siden: Hvad skete der med landsholdet?  
  Det var sommer. Juni måned. 2021. Det var Danmarks åbningskamp ved EM. Det var den kamp, hvor Christian Eriksen fik hjertestop, overlevede, og hvor alt, hvad der skete under den slutrunde, bragte det danske fodboldlandshold tættere på folket. Spillerne blev til mennesker, til mænd med følelser, og de turde godt bruge dem. Det gjaldt også landstræner Kasper Hjulmand. For deres åbenhed fik landsholdet folkets kærlighed. Og så spillede de også godt. Men tre år er længe siden. I dag har stemningen omkring landsholdet ændret sig. Nu er fodboldfolket splittet. Landsholdet får ikke kun kærlighed. Det bliver også latterliggjort og hatet på sociale medier. Hør om det i ’Du lytter til Politiken’.  
   
  Det sker  
 
Liste ikon   Danmarks Statistik udgiver energiregnskabet for 2023.
Liste ikon   Monte Carlo Tv-festivalen går i gang. Den munder ud i uddelingen af en række priser, De Gyldne Nymfer.
Liste ikon   Den muslimske pilgrimsfærd Hajj til Mekka i Saudiarabien går i gang ved solnedgangstid.
Liste ikon   Ved åbningskampen i EM i fodbold mødes Tyskland og Skotland.
 
   
  Dagens tegning  
nullFoto: Mette Dreyer/POLITIKEN
nullFoto: Mette Dreyer/POLITIKEN
  Du danske sommer, jeg elsker dig  
  Siden juni 2023 har hver måned sat varmerekord  
 
     
 
MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER
 
 
1 Forfatter: Jeg tror ikke, der er noget som helst, som Martin har gjort med piger og kvinder, som jeg ikke selv har gjort
 
 
 
2 Claes Antonsen: »Jeg har valgt at trække mig fuldstændig«
 
 
 
3 Hun og kollegaen foretog et par hundrede mundskrab. Én var modstræbende: »Da vi gik ud ad døren, sagde vi til hinanden: 'Det kunne godt være ham'«
 
 
 
4 Forkerte oplysninger klippet ud af TV 2-program om 'Den sorte svane'
 
 
 
5 Ung kvinde: Jeg troede ikke, at mit liv skulle blive sværere af at få en diagnose. Men det blev det
 
 
     
 
Jobopslag
 
 
  Pædagoger til Specialfritidsinstitutionen ved Øresundsskolen
 
Frist:­ 27/06/2024   Københavns Kommune Læs mere
 
  Dekan for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet Engineering
 
Frist:­ 19/08/2024   Aalborg Universitet Læs mere
 
  Ambitiøs jurist søges til central rolle med fokus på forsyning af lægemidler
 
Frist:­ 20/06/2024   Lægemiddelstyrelsen Læs mere
 
  Akademiker med interesse for data, teknologi og ledelsesbetjening til Direktionssekretariat & Jura
 
Frist:­ 16/06/2024   Lægemiddelstyrelsen Læs mere
 
  Netværksskabende leder til Danish Data Science Academy
 
Frist:­ 21/06/2024   DTU - Danmarks Tekniske universitet Læs mere