|
| Den første uge med sælungen Tirsdag d. 11.07.17 var vi så heldige at vores spættede sæl Maria fødte sin nye unge, hvilket betyder at vi kan fejre dens første uge i dag. Den svømmer allerede lystigt rundt i sælariet og er enormt legesyg. Maria er rigtig god til at lære fra sig, hvilket betyder at ungen allerede har fået lektioner i eksempelvis at dykke og holde vejret. I løbet af den første måneds tid, hvor ungen dier hos Maria, er hun også meget omsorgsfuld hvilket tydeligt ses i deres adfærd i akvariet. Ungen tager cirka et kilo på om dagen, grundet det høje fedtindhold i moderens mælk som er på hele 50%! Så det er altså indenfor de næste par uger, I skal lægge et visit forbi Nordsøen Oceanarium, hvis I vil se den lille ny, mens den rent faktisk stadig er lille. Se en video af Maria og sælungen her |
|
| Finhvalen er tilbage! Finhvalen er tilbage fra ferie i Blokhus og kan igen opleves i udstillingen på Nordsøen Oceanarium. Træd ind i skelettet og få fornemmelsen af hvor stort verdens næststørste dyr egentlig er. Hvor var du, den dag hvalen strandede? Ulla Jensen var på Blokhus strand, hvor hun filmede hele forløbet mens hvalen blev bjerget og dissekeret. Det er et fascinerende syn, man ikke får lov til at opleve mange gange i sit liv. Se videoen her |
| Et besøg værd i al slags vejr Nordsøen Oceanarium er ikke kun et besøg værd i gråvejr - også i solskin er der lagt op til en god dag. Vi har et fantastisk lækkert udendørs område, der byder på både sæler, en ny fin legeplads, lækre spisesteder, vandkasse og krabbekysten hvor du kan fiske efter krabber. Mange af vores daglige aktiviteter i løbet af sommeren foregår både udendørs og indendørs, så der er nok at tage fat i. Find vores program her |
| Hirtshals Fiskeauktion Hirtshals Fiskeauktion er lige rundt om hjørnet. Her har du en helt unik mulighed for at deltage i en autentisk fiskeauktion, hvor du vil blive guidet gennem forløbet. Det finder sted på Norgeskajen ved Gaardboes Fiskehandel fredag d. 21/7 kl. 6.45. Du kan købe billetter ved at ringe på 9894 4444 eller på vores website her senest torsdag d. 20/7 kl. 16. Læs mere |
| Køb et årskort! Med et årskort til Nordsøen Oceanarium har du adgang til unikke oplevelser for både børn og voksne året rundt! Derudover er der masser af fordele hos både os og andre topforlystelser og zoologiske anlæg i hele landet. Læs meget mere om fordelene her. |
|
|
|