ARRANGEMENTER Skolernes sommerferie strækker sig over 7 uger, fra fredag d. 23. juni til søndag d. 13. august: 30. juli - 6. august, Smukfest - Skanderborg De mange besøgende til festivalen betyder, at der i perioder kan være tæt trafik på E45 Østjyske Motorvej omkring Skanderborg, samt lokalt frem mod festivalpladsen. Risikoen for kødannelser gennem festivaldagene er størst i tidsrummet kl. 9:00 – 12:00. Efter festivalens afslutning lørdag d. 6. august, skal man være opmærksom på, at denne dag falder sammen med én af sommerferiens store hjemrejsedage. Det kan på denne dag betyde yderligere risiko for kødannelser på Den østjyske motorvej omkring Skanderborg – særligt i tidsrummet kl. 09:00 – 15:00 Se mere om arrangementet her: https://www.smukfest.dk/ 4. – 6. august, Copenhagen Historic Grand Prix Trafikanter der skal køre på rute 16 Hillerødmotorvejen gennem Frederikssundsvejstunnelen mod København, skal være opmærksomme på at trafikken vil være påvirket af løbet fra torsdag d. 3. august kl. 21:00 til mandag d. 7. august kl. 05:00. I dette tidsrum indsnævres der til kun én vejbane efter tunnelen frem mod krydset ved Hulgårdsvej. Særligt fredag d. 4. august i tidsrummet kl. 7:00 – 18:00 forventes der forsinkelse på op til 25 minutter, og da lørdag og søndag er hjemrejsedage for store dele af sommerferiefolket, forventes også hér periodevise forsinkelser særligt fra omkring formiddagstimerne og frem til sidst på eftermiddagen. Se mere her: Copenhagen Historic Grand Prix KILDE: Vejdirektoratet VEJARBEJDE E20 Fynske Motorvej På E20 Fynske Motorvej i begge retninger mellem 54 Vissenbjerg og 56 Ejby udføres der vejarbejde, som betyder, øget risiko for kødannelser og forlænget rejsetid på strækningen. Arbejdet forventes afsluttet d. 13. juli 2023. Se mere her: Udbygning af Fynske Motorvej er færdig | Vejdirektoratet E45 Østjyske Motorvej Trafikanter der kører på E45 Østjyske Motorvej i begge retninger mellem 54 Ejer Bavnehøj og 55 Horsens N skal være opmærksomme på vejarbejdet, der udføres på denne strækning. Hastigheden er nedsat til 80 km/t, og der er indsnævrede vejbaner i begge retninger, hvilket betyder risiko for kødannelser og forlænget rejsetid. KILDE: Vejdirektoratet |