KREDSMØDER Invitationer til kredsmøder sendt ud Hold øje med din indbakke og sæt kryds i kalenderen. Vi har nemlig sendt invitation til kredsmøderne næste år ud.
De bliver afholdt:
Kreds 1: Tirsdag den 27. februar 2024 med start kl. 16:30 hos EcoMobility, Livøvej 23, 8800 Viborg, med efterfølgende spisning.
Kreds 2: Onsdag den 28. februar 2024 med start kl. 16:30, hos GS Group, H.P. Hansensgade 42, 6200 Aabenraa, med efterfølgende spisning.
Kreds 3: Torsdag den 29. februar 2024 med start kl. 16:30, hos Circle K, Borgmester Christiansens Gade 50, 2450 København SV, med efterfølgende spisning.
Deltagelse er gratis og både vognmænd, ledere og mellemledere i Dansk PersonTransports medlemsvirksomheder er velkomne.
Her vil vi afholde vores ordinære kredsgeneralforsamling med valg til DPT’s sektorer, men i år ønsker vi også at benytte lejligheden til at dykke ned i et af tidens mest presserende emner nemlig den grønne omstilling. Et emne, som fylder mere og mere i vores hverdag, hvor vi bliver mødt med nye krav og forventninger fra politikere, kunder og samarbejdspartnere.
Det kan være en jungle at navigere i, særligt når der er usikkerhed om, hvordan fremtiden kommer til at se ud, og vi vil forsøge at svare på de mange spørgsmål, som presser sig på.
Vi håber at se mange af jer. |
|
MEDLEMSMAGASIN Mobilitet 6 er ude nu Så er årets sidste udgave af vores medlemsmagasin ”Mobilitet” på gaden. Her får du seneste nyt fra persontransportbranchen. |
|
TAXI Taxidækning på Bornholm i fokus Der blev sat fokus på taxidækningen på Bornholm, da repræsentanter fra taxibranchen og restaurationsbranchen sammen med det lokale folketingsmedlem Peter Juul-Jensen (V) og byrådsmedlem Linda Kofoed Persson (K) afholdt dialogmøde. |
|
UDBUD Husk at følge med i aktuelle udbud Der er stor efterspørgsel efter persontransport, og der laves løbende udbud med interesse for DPT's medlemmer.
Et af de spændende udbud, der er på vej, er udbuddet om Bustransport til Forsvaret, som du kan læse mere om her. |
|
GOD JUL OG GODT NYTÅR Dansk PersonTransport holder lukket mellem jul og nytår og er derfor først tilbage i 2024. Dansk PersonTransport ønsker alle en god jul og et godt nytår.
Vi vil gerne sige tak til alle vognmænd, chauffører, medarbejdere og leverandører, der hver dag er med til at sikre, at vi alle kan komme godt og sikkert fra a til b.
Vi er stolte af, at vores medlemmer og associerede medlemmer gør en kæmpe forskel i manges hverdag, og vi glæder os til, at vi i fællesskab skal arbejde videre for at sikre en endnu stærkere persontransportbranche i 2024.
Indtil da er det tid til afslapning og hygge, og derfor er vores kontor lukket mellem jul og nytår.
Vi er tilbage tirsdag den 2. januar 2024. |
|
Oversigt over aktuelle udbud omfatter igangværende EU-udbud af personbefordring i Danmark. Udbuddene fremgår af listen i den rækkefælge, de er blevet offentliggjort (Nyeste øverst). Det er tilbudsgivernes eget ansvar at være opmærksom på de i tidsfrister og krav der fremgår af udbuddet. |
|
|
|
|