Nyhedsbrev
FEBRUAR 2024
Uge 8

Velkommen til Dansk PersonTransports nyhedsbrev.
Her får du hver uge de seneste og mest relevante nyheder direkte i din indboks.

Husk, at du kan skrive til info@dpt-dk.org, hvis du har noget, du gerne vil have med i næste uges nyhedsbrev.

God fornøjelse!
Hvis du hellere vil læse nyhedsbrevet i din browser, så klik her 

 

KREDSMØDER

Stadig mulighed for at tilmelde sig til årets kredsmøder


Der er kun lidt over en uge til, at Dansk PersonTransports årlige kredsmøder skydes i gang. Derfor, opfordrer vi endnu engang til, at man får sikret sig en plads til kredsmøderne, hvis man ikke allerede har gjort det.

 

Hos Dansk PersonTransport glæder vi os over at flere af jer har allerede har sikret jer en plads til årets kredsmøder, men vi håber meget på at endnu flere af jer har lyst til at deltage.

Derfor er det heldigvis stadigvæk at sikre sig en plads til alle tre kredsmøder, men tilmeld jer gerne hurtigst muligt. Husk at både vognmænd, ledere og mellemledere i Dansk PersonTransports medlemsvirksomheder er velkomne og du kan derfor registrere flere fra din virksomhed, når du melder dig til. Deltagelse i kredsmøderne og middagen er GRATIS for medlemmer af Dansk PersonTransport.

Dette års kredsmøder vil ikke kun omfatte vores ordinære kredsgeneralforsamling og valg til DPT’s sektorer, men vil også give os mulighed for at fordybe os i et af tidens mest presserende emner – den grønne omstilling.

Den grønne omstilling fylder mere og mere i vores hverdag, og vi står over for nye krav og forventninger fra politikere, kunder og samarbejdspartnere. Det stiller masser af spørgsmål, og det kommer vi til at dykke ned i sammen med forskningsleder ved Transportøkonomisk Institut i Oslo og næstformand for Klimarådet, Niels Buus Kristensen, som vil sætte scenen for en debat med køretøjsimportører, energiselskaber og vognmænd om, hvordan den grønne omstilling påvirker jeres dagligdag og de udfordringer, den medfører. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål, så vi kan komme godt rundt om emnet.

Vores kredsmøder afholdes i år:

Kreds 1 – tirsdag den 27. februar 2024: Kl. 16:30 hos EcoMobility, Livøvej 23, 8800 Viborg med efterfølgende spisning. TILMELD DIG HER

Kreds 2 – onsdag den 28. februar 2024: Kl. 16:30 hos GS Group, H.P. Hansensgade 42, 6200 Aabenraa, med efterfølgende spisning. TILMELD DIG HER

Kreds 3 – torsdag den 29. februar 2024: Kl. 16:30 hos Circle K, Borgmester Christiansens Gade 50, 2450 København SV, med efterfølgende spisning. TILMELD DIG HER

Vi glæder og meget til kredsmøderne i næste uge, hvor der vil være plads til gode diskussioner og ikke mindst vigtige valghandlinger, der giver jer mulighed for aktivt at deltage i Dansk PersonTransports daglige arbejde.


 

SOCIALE MEDIER

Følg Dansk PersonTransport på LinkedIn


Hvordan ser hverdagen ud i persontransportbranchen? Hvilke politiske kampe tager vi i Dansk PersonTransport? Og hvilke historier fortæller vores medlemmer?

Alt det - og meget mere - kan du få svar på, hvis du følger Dansk PersonTransport på LinkedIn. Her bringer vi nemlig daglige nyheder fra det transportpolitiske Danmark, vores fire sektorer og vores mange medlemmer.
Følg DPT på LinkedIn her

TURISTSEKTOR

Ændringer i entrépriser ved Kongernes Jelling fra 1. maj 2024


Mange turistbusser lægger hvert år turen forbi Kongernes Jelling. Fra den 1. maj 2024 vil der være ændringer i entrépriserne ved det populære turistmål. Tidligere har besøgende haft gratis adgang til stedet, men dette ændres nu.

Fra den 1 maj 2024 vil entréprisen være 120 kr. pr. person for individuelle besøgende. Entréprisen pr. person for grupper, der har bestilt rundvisning eller foredrag, vil være 90 kr. pr. person. Yderligere er der en grupperabat på 10 kr. pr. person for grupper på minimum 10 personer, der betaler samlet.

I perioden fra 1. november 2024 til 30. april 2025 vil prisen være reduceret til 60 kr. pr. person for individuelle besøgende, mens prisen pr. person for grupper, der har bestilt rundvisning eller foredrag, vil være 45 kr. Der vil ikke være nogen yderligere grupperabat i denne periode.

Vil du vide mere om ændringerne? Så tøv ikke med at kontakte Henrik Nielsen, Formidlingsdirektør hos Nationalmuseet.

Telefon: +45 41 20 63 33
Mail: Henrik.Nielsen@natmus.dk
Website
Facebook
Twitter
LinkedIn

Oversigt over aktuelle udbud omfatter igangværende EU-udbud af personbefordring i Danmark. Udbuddene fremgår af listen i den rækkefælge, de er blevet offentliggjort (Nyeste øverst). Det er tilbudsgivernes eget ansvar at være opmærksom på de i tidsfrister og krav der fremgår af udbuddet.

Læs mere

Er der noget du vil læse om?
Skriv til info@dpt-dk.org, hvis du har noget,
du gerne vil have med i næste uges nyhedsbrev.

Website
Facebook
Twitter
LinkedIn
Dansk PersonTransport
Nørre Farimagsgade 11, København K 1364, Denmark

Vil du ikke modtage nyhedsbrevet længere?
Klik her for at fjerne dit navn fra listen.

Copyright © 2022 Dansk PersonTransport, All rights reserved.