Loading...
Vær med, når vi præsenterer anbefalinger om mærkning af fødevarer fra dyr fodret med GMO Ingen billeder? Web-version Invitation til debat og offentliggørelse af nye anbefalinger: Mærkning af animalske fødevarer fra dyr fodret med GMODet Etiske Råd offentliggør 16. november 2016 sine anbefalinger om, hvorvidt fødevarer fra dyr fodret med GMO bør mærkes, på samme måde som man i dag skal mærke fødevarer, der direkte stammer fra en GMO. Den danske animalske produktion baserer sig i vid udstrækning på import af GMO-foder, fremfor alt af soja, der gennem genetisk modifikation er gjort resistent overfor ukrudtsmidlet Roundup. Dermed er danske forbrugere indirekte storforbrugere af GMO. Det har fået en del forbrugere til at ønske, at også fødevarer fra dyr opfodret på GMO bliver mærket. Det Etiske Råd har i forbindelse med sit arbejde med 'den etiske forbruger' set på dette ønske. På den ene side viser Rådets gennemgang af de efterhånden mange gennemførte undersøgelser ikke, at det er skadeligt for mennesker at indtage GMO eller fødevarer fra dyr fodret med GMO. På den anden side er et stort flertal af danskerne fortsat utrygge ved GMO. Vær med når Det Etiske Råd fremlægger sin stillingtagen til disse spørgsmål og lægger op til debat med et panel og med publikum. Det foregår onsdag 16. november 2016 på Christiansborg, lokale 1-133. Program og tilmeldingDer er et begrænset antal pladser og de fordeles efter først-til-mølle. Høring om udviklingen inden for CRISPR og genteknologi16. november 2016 inviterer vi til debat på Christiansborg om anvendelsen af genredigeringsmetoden CRISPR på mennesker, dyr og planter. Inden for det sidste år har den internationale diskussion om brug af genteknologi fået ny aktualitet. Det skyldes især fremkomsten af en ny teknik, CRISPR, i 2012, der kan benyttes til at ændre i arvemassen (genmodifikation) på mennesker, dyr og planter. Mange kalder teknologien for en game changer. På høringen stilles skarpt på såvel perspektiver som etiske dilemmaer, som følger i kølvandet på anvendelsen af CRISPR. Se programmetDer er desværre ikke flere ledige pladser, men du kan blive skrevet på venteliste ved at sende en mail til Ebba Johnsen, ebj@dketik.dk. Arrangementet vil også blive videostreamet på Folketingets hjemmeside. Ny udtalelse om fosterantalsreduktionSkal en gravid kvinde frit kunne foretage fosterantalsreduktion til og med 12. uge i graviditeten, så fosterantalsreduktion sidestilles med provokeret abort? Det spørgsmål diskuterer Det Etiske Råd i en udtalelse, som offentliggøres i dag. Det Etiske Råd er splittet i sin stillingtagen og opfordrer til en offentlig debat om emnet. Læs mereLæs udtalelsen om fosterantalsreduktion (PDF) Forespørgsel om dobbeltdonationSundheds- og ældreminister Sophie Løhde har bedt Det Etiske Råd om at tage stilling til spørgsmålet om dobbeltdonation, dvs. tilfælde af assisteret reproduktion, hvor både æg- og sædceller stammer fra donorer. Vi tager derfor henvendelsen op på rådsmødet i morgen, den 28. oktober. Rådet har tidligere forholdt sig til nogle af problemstillingerne i en udtalelse fra 2014. Sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde Næste rådsmødeVi afholder i morgen 28. november rådsmøde, hvor der på dagsordenen blandt andet er et fællesmøde med Danske Regioner om personlig medicin. Der er en række etiske dilemmaer forbundet med udviklingen af personlig medicin og borgere konfronteres allerede i dag med de etiske spørgsmål på udvalgte områder i sundhedsvæsenet som i privatlivet. Vi har besluttet at gå i dialog med beslutningstagere omkring de konkrete initiativer, der i den kommende tid tages i relation til personlig medicin. Herunder har vi udgivet et arbejdspapir med en række opmærksomhedspunkter, som vi anser som væsentlige i tilknytning til den fremtidige nationale satsning på personlig medicin. Læs mere om vores arbejde med personlig medicin Se dagsordenen for rådsmødet DET ETISKE RÅDHolbergsgade 6 1057 København K +45 72 26 93 70 kontakt@etiskraad.dk www.etiskraad.dk Du modtager denne mail, fordi du abonnerer på Det Etiske Råds nyhedsbrev. Vi udsender nyhedsbrevet 5–8 gange årligt med nyheder om Rådets arbejde. Opdater indstillinger | Afmeld |
Loading...
Loading...