| Freja Bøgh Lassen | Journalist | |
|
|
| Kære læser, velkommen til morgenens nyhedsoverblik. Overskrifterne i dag lyder: | |
| | | Demente på plejehjem risikerer forråelse i hverdagen trods prestigefyldt ældrereform | | | Senatet i USA vedtager milliardstor hjælpepakke til Ukraine | | | Tesla aktie stiger efter ny udmelding | | | Københavns Kommune beklager »klar fejl« i Fensmarkgade-sag |
| |
| Demente på plejehjem risikerer forråelse i hverdagen trods prestigefyldt ældrereform | |
| Regeringens nye ældrereform blev for under en uge siden fremlagt med ’selvbestemmelse for den ældre’ som en af de bærende værdier. Men samtidig forhandler regeringen netop nu om en revision af loven om brugen af magtanvendelse, som blandt andet Ældre Sagen mener vil virke modsat ift. den nye ældrereform. | |
| Hun forklarer, at det kan dreje sig om ældre med svær demens, som modsætter sig at komme i bad eller få børstet tænder. Lovforslaget om magtanvendelse lægger blandt andet op til at udvide mulighederne for at holde en borger fast, for at låse døre og for at låse en udadreagerende beboer inde i sin bolig i op til 10 timer, hvis beboeren er til fare for andre. Ældreordfører for SF Kirsten Normann Andersen ønsker blandt andet også at dele af lovforslaget bliver pillet ud: »Men når det drejer sig om brugen af tvang, er jeg enig med Ældre Sagen i, at det er det modsatte af det, man vil med ældrereformen, som jo skal indføre mere selvbestemmelse og mere nærvær«. | |
nullFoto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix |
| Senatet i USA vedtager milliardstor hjælpepakke til Ukraine | |
| Den amerikanske præsident Joe Biden har lovet at give hjælpepakken sin underskrift, så snart Senatet har stemt for, og i en udtalelse siger han, at han vil underskrive loven onsdag. | |
| Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, udtalte i weekenden, at Ukraine med hjælpepakken får en chance for at vinde. Det ventes, at Rusland vil optrappe sine angreb på Ukraine i de kommende uger for at udnytte tiden, inden hjælpepakken kommer til at styrke det ukrainske militær. Det skrev det amerikanske Institute for the Study of War (ISW) i en analyse søndag: »Situationen på frontlinjen vil formentlig blive stadigt mere vanskelig for ukrainerne i en periode«. | |
| I en opdatering fra marts skriver det amerikanske udenrigsministerium, at USA har sendt over 308 milliarder kroner i militærhjælp til Ukraine, siden Rusland invaderede landet i februar 2022. | |
nullFoto: Pool/Ritzau Scanpix |
| Tesla aktie stiger efter ny udmelding | |
| Vi kender den alle sammen. Teslaen. En af Elon Musks helt store opfindelser. Elbilen, alle engang ville have fat i. Men siden er efterspørgslen dykket i konkurrence med andre elbiler, ligesom aktien er faldet markant. Tirsdag dansk tid skete der så noget. | |
| Det amerikanske elbilselskab meldte nemlig ud, at det inden andet halvår af 2025 vil sende nye modeller på markedet. Efter den besked steg Teslas aktie med ni procent i eftermarkedet. Ifølge Tesla selv vil det blandt andet dreje sig om mere prisvenlige modeller. | |
| Tesla har i år sænket priserne i blandt andet USA, Kina og Tyskland, formentlig da det kæmper med et svigtende salg og en intensiveret priskrig mod andre producenter på markedet. Det er især kinesiske elbilproducenter, der er begyndt at lancere billigere modeller. | |
| Københavns Kommune beklager »klar fejl« i Fensmarkgade-sag | |
| Måske har du læst om døgninstitutionen Fensmarksgade her i avisen, der efter Politikens afdækning er blevet anset for at have svigtet institutionens unge anbragte. Nu får ledelsen yderligere kritik, denne gang for ikke straks at reagere på kosmetisk indgreb på anbragt mindreårig. | |
| Københavns Kommune beklager fejl i sagen: »Vi har undersøgt sagen igen og fundet frem til den samme e-mail, som Politiken beskriver, og det er en klar fejl, at der ikke blev reageret prompte på hændelsen i efteråret 2023. Det er meget beklageligt, og vi går nu videre med en politianmeldelse af den pågældende klinik«, skriver Katrine Ring, der er fagdirektør i Socialforvaltningen. | |
| En tidligere ansat på døgninstitutionen har fortalt, at hun kender til mindst fem tilfælde, hvor anbragte børn og unge på Fensmarkgade har fået forstørret deres læber ved et kosmetisk indgreb i løbet af de seneste år. Lektor i socialret Caroline Adolphsen fra Aarhus Universitet har tidligere slået fast, at det er institutionsledelsens ansvar at træde ind i forældrerollen og forhindre, at de anbragte unge får foretaget ulovlige kosmetiske indgreb: | |
| »Hvis de får kosmetiske indgreb lavet med ledelsens viden, så lever ledelsen ikke op til det voksenansvar, som er hele pointen med anbringelsen«, sagde hun i Politikens første artikel om sagen. | |
nullFoto: Taiwo Aina/Ritzau Scanpix |
| Hun var en af de 276 piger, Boko Haram kidnappede | |
| Saratu Dauda var blevet kidnappet. Året var 2014, hun var 16, og nu sad hun og hendes klassekammerater sammenstuvet på ladet af en lastvogn, der var på vej ind i bushen i det nordøstlige Nigeria med et medlem af terrorgruppen Boko Haram bag rattet. Pigernes kostskole i Chibok stod i flammer bag dem. Så bemærkede hun, at nogle af pigerne sprang ned fra ladet, fortæller hun. Nogle gjorde det enkeltvis, andre to og to, mens de holdt hinanden i hånden. De løb ind i buskadset og gemte sig, mens bilen kørte videre. Men inden Dauda kunne nå at springe, havde en af pigerne slået alarm. Kidnapperne standsede, satte en stopper for al videre flugt og fortsatte mod det, der for Daudas vedkommende skulle blive ni års fangenskab, som ville vende op og ned på hendes liv. Læs beretningen om hendes fangenskab hos den militante muslimske bevægelse. | |
nullFoto: Thorkild Jensen |
| Da tyskeren kigger væk, skyder han ham ud gennem frakken | |
| Det er 17. februar 1944, og der er dødsstraf for modstandsarbejde. Derfor er modstandsmanden Jørgen Jespersen, eller KK, som han bliver kaldt, på vagt, da han går ved Vesterport, hvor han skal mødes med en anden fra modstandsbevægelsen. En tysk betjent griber fat i hans arm og fortæller ham, at han er anholdt. KK er overbevist om, at betjenten ved, hvem han er. Han er nemlig stærkt eftersøgt for sin deltagelse i store industrisabotageaktioner og endda nogle få likvideringer. Gestapos hovedkvarter er lige i nærheden i Dagmarhus, og KK ved, at der skal han ikke hen. Der vil der vente ham tortur. Han spørger betjenten, om han må pudse sin næse, og lige som han gør det, lægger han lommetørklædet i lommen med sin pistol, som han afsikrer. Damepistolen kaldte han sin Sauer & Sohn-pistol på 7.65 kaliber, fordi den var så lille. Læs beretningen om modstandsmanden ’KK’’s flugt fra tyskerne under besættelsen. | |
| Hvor mange milliarder koster det at redde en død fjord? | |
| | | Flyfabrikanten Boeing kommer med regnskab for første kvartal. Det sker på et tidspunkt, hvor virksomheden er under mistanke for omfattende sjusk under byggeriet af sine flyvemaskiner. | | | Aarhus Universitet åbner 14.00-18.00 dørene til Forskningens Døgn, så børn og voksne kan få en eftermiddag i videnskabens tegn. | | | Prinsesse Benedikte deltager i åbning af udstillingen Prinsessekjoler på Koldinghus. | | | Amnesty International udgiver en rapport om menneskerettighedstilstanden verden over. |
| |
nullFoto: Philip Ytournel/POLITIKEN |
|