Lyrisk og legende 27. februar kl. 19.30
Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus Nogle gange er det let at forstå, hvorfor værker bliver populære; andre gange er det lige så let at forstå, hvorfor de ikke bliver det. Og så er der de værker, hvor det er en gåde, hvorfor de ikke bliver spillet mere. Stravinskijs Violinkoncert hører afgjort til de sidste. Faktisk havde Stravinskij ikke specielt meget lyst til at skrive en violinkoncert; han kendte nemlig ikke instrumentet særlig godt. Men han blev overtalt, dels fordi solisten Samuel Dushkin lovede at stille sig til rådighed med tekniske råd – og dels fordi bratschisten og komponisten Paul Hindemith trøstede Stravinskij med, at hans manglende kendskab til instrumentet blot ville betyde, at han ville finde nye måder at skrive for violinen og ”få nye ideer, som ikke ville dukke frem i fingrenes velkendte bevægelser” (det er for øvrigt den slags udtalelser, som kan give enhver instrumentalist nervøse tics). Det sidste kom til at holde stik; allerede den allerførste akkord er en udfordring. Stravinskij spiste frokost med Dushkin og skrev akkorden ned på en serviet. ”Kan den spilles?” spurgte han Dushkin. ”Nej,” svarede Dushkin. ”Det var en skam,” sagde Stravinskij sørgmodigt. Men Dushkin gik alligevel hjem og prøvede efter, og til hans store overraskelse viste det sig, at akkorden faktisk var til at spille – til Stravinskijs store lettelse, for den spillede en vigtig rolle i det klangbillede, han havde i hovedet. Det er svær musik, men den er let at elske. Stravinskij gik altid sine egne veje i musikken, og det gjorde han også i violinkoncerten. Musikken er fyldt med indflydelser både fra tidligere tiders musik og ikke mindst fra den jazzmusik, der blev spillet i de parisiske natklubber. I modsætning til Stravinskij, er Rachmaninov en moderne romantiker. Hans musik lyder altid, som om vi er i midten af anden halvdel af 1800-tallet, men faktisk er aftenens to komponister næsten jævnaldrende. Den ene så bare tilbage, mens den anden var i fuld gang med at revolutionere musikken. Rachmaninovs Symfoni nr. 2 er på mange måder komponistens genoprejsning: Hans første symfoni havde fået en katastrofal modtagelse ved premieren, og det havde næsten fuldstændig taget modet fra ham som komponist. Selv den store succes, som hans anden klaverkoncert fik var ikke rigtig nok til at genskabe hans selvtillid, og undervejs var han endog meget kritisk over for symfonien: ”Hvad angår kvaliteten af mine projekter for tiden, så må jeg sige, at det værste er min anden symfoni. Når jeg får den skrevet og orkestreret og derefter korrigeret min første symfoni, så sværger jeg, at jeg aldrig mere vil skrive en symfoni. Fanden tage dem! Jeg ved ikke, hvordan man skriver dem – og jeg har heller ikke lyst til det.” Heldigvis var det et af de tilfælde, hvor komponisten er den dårligste til at vurdere sine egne værker. Den anden symfoni fik en strålende modtagelse og indbragte komponisten hans anden Glinka-medalje. Det er blød, menneskevenlig og imødekommende musik – og befriende lettilgængeligt, også for den moderne lytter. Program: I. Stravinskij: Violinkoncert i D
--- PAUSE ---
S. Rachmaninov: Symfoni nr. 2
Varighed i alt: ca. 105 minutter.
Koncertoptakt: Torsdag aften kl. 18.30-19.00 er der koncertoptakt ved violinist Mathias von Niessen og Aarhus Symfoniorkesters Venner (ASOV) i Kammermusiksalen, Musikhuset Aarhus. Det er gratis at deltage. Læs mere på www.asov.dk | 
