Det bliver hverken Helle eller Lars

3 years ago


Text only:

      Nyhedsbrev, 2. juli 2015       Hvad skal de to kæmpeodderunger hedde?  

Vi kan allerede nu afsløre, at de to kæmpeodderunger hverken kommer til at hedde Helle eller Lars - selv om der både er en hun og en han.

I stedet får de to unger et navn med brasiliansk islæt, da kæmpeodderne stammer netop fra Brasilien. Valget står mellem disse navne:

Hunodderen - 1. Carolina, 2. Patricia, 3. Livia

Hanodderen - 1. Gabriel, 2. Jose, 3. Victor

Hvis du vil være med til at afgøre, hvad de to unger skal hedde, kan du afgive din stemme på vores facebookside - klik på linket nedenfor. Samtidig deltager du i konkurrencen om en eksklusiv tur i GIVSKUD ZOO. Konkurrencen løber fra 1/7 - 31/7.

 

(foto ovenfor: Benny F. Nielsen)

  Læs mere                 8 kilo om dagen  

De to kæmpeodderunger og deres forældre har tilsammen en glubende appetit. Tidligere fik de voksne cirka 5 kilo fisk om dagen. Men siden ungerne også er begyndt at spise med ved de daglige fodringer, er familien oppe på 8 kilo fisk - hver eneste dag! Og det bliver selvfølgelig til mere, efterhånden som ungerne vokser sig større.

Her i sommerferien kan du se odderne blive fodret både klokken 11 og 15 - og den oplevelse må du ikke snyde dig selv for.

  Læs mere                   SommerXtra  

Du kan glæde dig til flere ekstra aktiviteter i GIVSKUD ZOO hen over sommerferien. Om formiddagen er der en ekstra fodring af kæmpeodderne, og om eftermiddagen er der sommerfodring af lemurer og ekstra fodring af gorillaer.

Om eftermiddagen er der også fodring af parkens helt egen "levende" dinosaur, og bagefter kan børnene komme helt tæt på dette fortidige dyr. Endelig kan du røre ved både dyrepels og dyrekranier, når der om eftermiddagen er "Rør og spørg" i Oddersalen.

Tjek de præcise tidspunkter på din besøgsdag i kalenderen på linket herunder.

  Læs mere                   Go'morgen Zoo i sommerferien  

Giv dine børnebørn eller andre feriegæster en helt særlig oplevelse: Tag dem med på Go'morgen Zoo, hvor de kan komme tæt på de tonstunge næsehorn og kigge ind i stalden til de livsfarlige løver.

Husk at købe turen online på linket herunder.

  Læs mere                   Sommerens dyreunger  

Så er der igen kommet dyreunger:

I sidste uge, den 20/6, kom der et føl hos przewalski-hestene, som du ser lige efter indkørslen til parken.

På det nordamerikanske område kan vi for første gang i mange, mange år præsentere en wapitikalv - også født den 20/6. Den har nærmest bambi-look - fine hvide pletter på den brune pels.

Igen er der kommet tvillinger hos lemurerne. Denne gang hos de sorte lemurer. Du skal kigge godt efter ungerne, for de sidder "gemt" i morens pels.

Kattalemurerne i samme anlæg fik også tvillinger (ej afbilledet) tilbage i april. Kig efter de "ekstra" grå- og sortstribede haler på de voksne - dér er ungerne.

  Læs mere                   Sov med dinoer  

I august kan fædre og deres unger komme på en helt særlig dino-tur i GIVSKUD ZOO:

22 - 23/8 kan man overnatte i eget telt ved dinosaurområdet. Sammen med overnatningen er der forskellige aktiviteter for dino-interesserede børn og deres fædre, ligesom mad også er inkluderet.

Du kan se det foreløbige program samt pris og tilmelde dig via vores hjemmeside fra midten af juli.

  Læs mere                     Nærbillede af de sorte lemurunger født 13/6                       Du modtager denne mail, fordi du har tilmeldt dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev.
Klik her for at afmelde nyhedsbrevet.
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA · Løveparkvej 3 · DK-7323 Give
info@givskudzoo.dk · www.givskudzoo.dk
Bliv fan af Samson på facebook
Følg GIVSKUD ZOO på facebook    

Deel deze nieuwsbrief op

© 2018