Uanset om man vil det eller ej, så bliver december måned, den tid på året, hvor man helt uvægerligt ser tilbage. Både på det år som lige om lidt får sin slutning, men også endnu længere tilbage. Og således kom jeg til at tænke tilbage på tiden med ArtAcademy.dk - Din online kunstskole. For 10 år siden kom de første månedsopgaver til verden og siden starten er der malet, produceret og udgivet en månedsopgave, hver eneste måned. Det er faktisk blevet til rigtig mange fantastiske oplevelser med både malerier og mennesker. Og når jeg skriver mennesker, så mener jeg de mennesker, som har tegnet et GULD medlemskab hos ArtAcademy.dk og som for nogens vedkommende har været med hele vejen og nogen noget ad vejen og igen nogen, som har været inde og "prøvesmagt" opgaverne, som for en stor dels vedkommende også ligger tilgængelig på vores side som Tutorials eller smagsprøver om man vil. Så mange snakke om kunst, sparring i forbindelse med frustrationer i processerne og glæden, når tingene lykkes. Så mange fantastiske kunstværker udført af så mange dygtige kunstnere, som undervejs bare er blevet dygtigere og dygtigere. Hvis ikke det giver en god fornemmelse at se tilbage på, så ved jeg da snart ikke, hvad ellers et godt tilbageblik kunne være. Prøv lige, for sjov, at tjek den samlede liste her og husk på, at som GULD medlem, har du adgang til alle opgaverne lige så meget du har lyst til og brug for. Og med tilbageblik følger også et kig på det kommende år. Tanker og ideer flyver gennem luften og lysten til at gøre en hel masse kan nogen gange være overvældende. Men disse flyvske ting og tanker ska tæmmes og forvandles til kreative malekurser på ArtAcademy.dk og på Kunstskolen Sønderbygaard. Og således er vores kursus kalender allerede blevet godt fyldt, men der kommer jo hele tiden lidt til undervejs. Vores onlinemagasin ligger tilgængelig på vores hjemmeside, men du kan da også læse den her. Jeg er sikker på, at også I bruger lidt tid på refleksion her i december. Tilbage kig kan godt overraske, men bestemt også give god energi og lyst til at fortsætte af den gode vej, til at blive dygtigere og til at give sig selv friheden til at ville mere. Fortsat rigtig dejlig december til jer.
De bedste eftertænksomme hilsner PS: Husk nu at følge med i vores Adventskalender i hele december måned - du kan læse mere og melde dig til på vores hjemmeside.
Del X in Pin |