| Rose Marie Ulveman | Journalist | |
|
|
| I dag handler nyhedsoverblikket om et interview med statsminister Mette Frederiksen, der vil bevare freden i Europa for enhver pris og Nigel Farages comeback som kandidat til det kommende britiske parlamentsvalg. Vi skal også forbi storbyerne, hvor pollensæsonen går amok og til det anspændte forhold mellem Ukraine og USA. | |
| Nyhedsoverblikket holder fri i morgen på Grundlovsdag, men vi er tilbage igen på torsdag. Rigtig god dag. | |
| »Det er en form for skæbnestund, vi står i«: Mette Frederiksen kalder de kommende fem år »afgørende« for EU | |
| Statsminister Mette Frederiksens syn på Europa har ændret sig siden corona og Ruslands invasion af Ukraine. Derfor skal danskerne indstille sig på en fremtid, hvor intet er udelukket, og hvor prisen for at bevare freden kan ende med at blive høj, fortæller hun i et nyt interview med Politiken. | |
| »Det er en form for skæbnestund, vi står i, hvor de næste 5 år kan vise sig at være afgørende for de næste 50 år«, siger hun forud for valget til EU-Parlamentet, som også betyder en ny EU-Kommission og en ny plan for de kommende 5 år. | |
| Der skal opbygges et fælles europæisk forsvar og investeres i kunstig intelligens og Europas skrantende konkurrenceevne. Uden at tage luften af den grønne omstilling. | |
| Alene til forsvaret har den estiske statsminister, Kaja Kallas, og den franske præsident, Emmanuel Macron, foreslået nye fælles lån på 500 milliarder euro. | |
| Mette Frederiksen er med hele vejen. Tidligere har Danmark været påholdende og advokeret imod statsstøtte og fælles EU-gæld. I dag er budskabet, at Mette Frederiksen intet udelukker. | |
| »Jeg er jo meget enig i meget store dele af den tale, Macron holdt på Sorbonne. Hvis ikke vi passer meget på Europa og får speedet op, taber Europa den internationale konkurrence. Og det vil være fatalt for vores kontinent«, siger hun. | |
| Nigel Farage gør comeback: »Det Konservative Parti vil formentlig blive tæt på udslettet efter dette valg« | |
| For lidt over en uge siden sagde han ellers, at han ikke ville stille op, da han i stedet ville fokusere på at hjælpe Donald Trump frem mod det amerikanske valg. | |
| »Jeg har besluttet, at jeg har ændret mening. Det er ikke altid et tegn på svaghed. Det kan være et tegn på styrke«, sagde Nigel Farage på et pressemøde mandag. | |
| Lige nu står oppositionspartiet Labour til at vinde valget. Derfor har premierminister Rishi Sunak fra Det Konservative Parti ifølge Reuters også været ude at advare mod, at en stemme på Reform UK er en direkte stemme på modstanderne hos Labour. Ole Helmersen, der er pensioneret lektor ved CBS med speciale i britisk politik, ser også, at det kan blive en fordel for Labour, da de borgerlige stemmer »bliver splittet på to partier«. | |
| »Det Konservative Parti vil formentlig blive tæt på udslettet efter dette valg. De ryger nok ned under 100 i parlamentet«, siger han og tilføjer: | |
| »Reform UK var i forvejen en trussel, men at han stiller op og samtidig tager lederskabet, kommer til at være en meget vigtig stemme i valgkampent«, siger han. | |
nullFoto: Miriam Dalsgaard |
| Pollensæsonen går amok lige nu. Særligt hvis du bor i en storby | |
| Pollensæsonen er på sit højeste. Og hvis du går rundt i en større by og nyser, snotter, hoster og har våde øjne, er det ikke så sært. For selvom det umiddelbart kunne virke mest oplagt, at pollenallergi er værst i naturen, hvor der er mange planter, viser forskning, at pollen elsker storbylivet, fortæller professor i luftbiologi Carsten Ambelas Skjøth, der efter ti år i England er vendt tilbage til Danmark for at forske i pollen. | |
| Han bruger ordet ’hyperpollen’ om pollen, der udsættes for store byers luftforurening. | |
| 20-25 procent af befolkningen lider, anslår man, af pollenallergi, og mange bliver så syge, at det påvirker deres livskvalitet og arbejdsindsats. De særlige ’hyperpollen’ i byerne skyldes ifølge Carsten Ambalas Skjøth tre forhold. | |
| »Luftforurening kan reagere kemisk med pollen og populært sagt gøre dem mere aggressive. Vi ved ikke præcis, hvad der sker, men vi kan se, at luftforureningspartiklerne påvirker allergenerne i pollenkornene. De individuelle pollenkorn udvikler sig til en slags hyperpollen, der gør, at mennesker med pollenallergi, formentlig vil opleve flere symptomer, hvis de udsættes for disse pollenkorn«, siger han. | |
| Samtidig gror planterne ofte bedre i byerne, fordi det er varmere i byerne end på landet. Derudover vil CO2, som der er mere af i byerne, få planterne til at gro bedre og producere flere pollen og dermed udsende flere pollen, fortæller Carsten Ambalas Skjøth. | |
| »Og for at gøre ondt værre så vil mennesker, der har været udsat for luftforening, have mere irriterede slimhinder, så når de udsættes for pollen, vil de reagere kraftigere og dermed få flere symptomer«, fortæller han. | |
nullFoto: 10080 Fredrik Sandberg/tt/Ritzau Scanpix |
| Forholdet mellem USA og Ukraine er anspændt – nu bekræfter Det Hvide Hus Bidens afbud | |
| Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj havde frygtet, at det ville ske. I går bekræftede Det Hvide Hus, at det bliver vicepræsident Kamala Harris og ikke præsident Joe Biden, der repræsenterer USA ved et stort fredstopmøde i Schweiz i juni. Præcis som Zelensky havde frygtet, da han tidligere var ude og sige, at Bidens potentielle fravær til fredstopmødet »kun ville blive mødt af et bifrald fra Putin«, skriver Berlingske. | |
| Financial Times har talt med flere nuværende og tidligere ukrainske embedsmænd og diplomater fra G7-landene, og der tegner sig et billede af et forhold, der er på sit laveste. Kilderne fortæller, at afstanden mellem USA og Ukraine skyldes flere årsager, så som den seks måneder lange forsinkelse af den milliardstore amerikanske hjælpepakke til Ukraine og de manglende fremskridt for et ukrainsk medlemskab af NATO. Det skriver Berlingske. | |
nullArkivfoto/Ritzau Scanpix. Illustration: Caroline Niegaard |
| To par jeans, to kvindedrab og to retssager kan få kæmpe historisk betydning | |
| Når magtesløshed former en bevægelse | |
.Foto: Saurabh Das/Ritzau Scanpix |
| Modi siger, han er sendt af Gud. Og mange indere tror ham | |
| I den seneste uge og allersidste fase af det indiske valg har Indiens stærke mand, premierminister Modi, trukket to døgn ud af kalenderen for at hellige sig sin religion og meditere i en hellig grotte. For Modis politik er uadskillelig fra hans religion, og hans linje er hindunationalisme: Han sætter landets store flertal af hinduister først og udskammer og mistænkeliggør Indiens muslimske minoriteter. | |
| Ingen politiske modstandere har for alvor kunnet true Modi på vejen mod hans tredje valgperiode. Manden, der kommer tættest på, oppositionsleder Rahul Ghandi, mener ligefrem, at Modi er i gang med at afvikle demokratiet i Indien. | |
| | | Resultaterne af det indiske parlamentsvalg ventes at være klar i dag | | | I dag ventes genstande og kunstværker fra den nedbrændte Børsen bygning fremvist på Nationalmuseets magasin i Vinge, hvor kulturminister Jakob Engel-Schmidt blandt andet deltager. | | | I Folketinget er der åbent samråd om ulovligt salg og misbrug af opioder, hvor retsudvalget har indkaldt justitsminister Peter Hummelgaard | | | Det danske kvindelandshold i fodbold møder Spanien på udebane i en EM-kvalifikationskamp | | | Storbritanniens premierminister Rishi Sunak og oppositionsleder Keir Starmer mødes til den første tv-debat præcis én måned før valget i Storbritannien |
| |
| Nordkorea sender balloner med affald og afføring ind over Sydkorea. | |
|