Spil på alle dine strenge

Det er finsk, det er fyrigt

Sibelius' første symfoni er på programmet torsdag. Det er et værk, der brænder med en uudslukkelig ild af styrke, passion og nordskandinavisk dunkelhed. 

Til at afbalancere den nordiske råstyrke, flankeres den finske nationalkomponist af Mendelssohn og Schumann, hvor sidstnævntes klaverkoncert i a-mol smelter det drømmende og udadvendte sammen til hvad Schumann selv beskrev som "et kompromis mellem en symfoni, en koncert og en gigantisk sonate".

Solist i klaverkoncerten er den ukrainske pianist Alexander Gavrylyuk, som er ny hos os, men vant til at begå sig i de store orkestre i udlandet.

Bemærk i øvrigt, at vi til torsdagens koncert udelader opholdet mellem Mendelssohns indledende ouverture og Schumanns klaverkoncert, da værkerne komplementerer hinanden så smukt. Det betyder også, at det ikke er muligt at komme ind i salen før pausen i midten af koncerten, hvis man kommer for sent.

Mendelssohn, Schumann & Sibelius

Når ordene tier

Shakespeares nymfer flyver af bladet som noder. Finland gives krop og lidenskab med brændende toner, og klaveret får en stemme, der taler for sig selv.

Dirigent
Michał Nesterowicz

Solister
Alexander Gavrylyuk, klaver

Værker
F. Mendelssohn: Ouverture til En skærsommernatsdrøm
R. Schumann: Klaverkoncert i a-mol
J. Sibelius: Symfoni nr. 1

15. september kl. 19:30
Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus
130-320 kr. 


Koncertoptakt: Forud for koncerten er der koncertoptakt kl. 18.30-19.00 ved pianist Christian Kraglund og Aarhus Symfoniorkesters Venner (ASOV) i Kammermusiksalen, Musikhuset Aarhus. Det er gratis at deltage. Læs mere på www.asov.dk

Køb billet til Mendelssohn, Schumann & Sibelius
Download koncertprogrammet

BAGGRUNDSHISTORIE

Omkring Sibelius’ første symfoni

I Sibelius’ store produktion rager hans syv symfonier op som milepæle. I den første møder vi en dramatisk nationalromantiker med et vildt temperament.

Læs Peer Kjær Andersens artikel om Sibelius' første symfoni på vores hjemmeside.

Læs baggrundshistorien

SÆSONENS TEMA: 
Ungdom, eventyr, forelskelse og vanvid

Velkommen til Aarhus Symfoniorkesters sæson 22/23!

På forsiden af vores sæsonbrochure for denne sæson står fire ord: Ungdom, Eventyr, Forelskelse og Vanvid. Disse udgør hovedtemaerne for vores fælles musikalske udforskning over de næste mange måneder.

Sidste sæson i Aarhus Symfoniorkester havde fire andre temaer: Begyndelser, Skabelse, Natur og Oprindelse, og på samme måde vil sæson 23/24 og sæson 24/25 også have deres egne overskrifter (som vi selvfølgelig ikke vil afsløre endnu!).

Hvad laver de fire ord dér på forsiden af et koncertkatalog? Skal man som publikum forholde sig til det, eller kan man nøjes med bare at lytte til musikken?

Det kan du læse mere om på vores hjemmeside, hvor musikchef Jesper Nordins folder sine tanker ud om den nye sæson.

Besøg musikchefens blog

KOMMENDE KONCERTER

Kammerkoncert

Klarinetkvintet:
Abrahamsen & Brahms

Aarhus Symfoniorkester og Århus Sinfonietta præsenterer et år med koncerter, der hylder komponisterne Kaija Saariaho, Hans Abrahamsen og Per Nørgaard, som alle fylder rundt i 2022. De tre står som ikoner for den moderne musikscene i det 20. og 21. århundrede og har spillet en afgørende rolle for, hvordan ny kompositionsmusik har udviklet sig i deres sam- og levetid.

Sæsonen fem kammerkoncerter er således programsat, så de hver især give publikum mulighed for at opleve de tre komponisters værker i deres forskellige udformninger og klange. Til årets første kammerkoncert kan du opleve Abrahamsens første strygekvartet i følgeskab med Brahms klarinetkvintet.

Medvirkende
Nefelina Musaelyan, violin
Nadia Kornilova, violin
Nikolaj Lind Pedersen, bratsch
Ananna Lützhøft, cello
Kristian Flagstad, klarinet

Værker
H. Abrahamsen: 10 Præludier (Strygekvartet nr. 1)
J. Brahms: Klarinetkvintet i h-mol

18. september kl. 15:00
Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus
110-180 kr. 

Køb billet til kammerkoncerten

Rott, Brahms, Wallen, Gade, Sjostakovitj, Tjajkovskij, Schumann & Berlioz

Ofelia & Hamlet

Oplev Shakespeares udødelige skuespil om Hamlet sat til musik af vor tids største komponister, og hør Ofelia få stemme af stjernesopranen Ruby Hughes.

Sammen spinder de en mesterlig musikalsk fortælling om skinsyge og manipulation, vanvid og forelskelse – og om mænd og kvinder.

En koncert for alle, der elsker drama og store følelser!

Dirigent
Clemens Schuldt

Solister
Ruby Hughes, sopran
Eugene Hye-Knudsen, cello

22-23. september kl. 19.30
Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus
170-370 kr. 

Køb billet til Ofelia & Hamlet
Facebook
Instagram
YouTube
Hjemmeside
Copyright © 2022 Aarhus Symfoniorkester, All rights reserved.
Du modtager denne email fordi du tidligere har tilmeldt dig nyhedsbrevet via vores hjemmeside, i forbindelse med en koncert eller en konkurrence.

Vores adresse er:
Aarhus Symfoniorkester
Skovgaardsgade 2C
Aarhus C 8000
Denmark

Add us to your address book


Vil du ændre hvordan du modtager disse mails?
Du kan opdatere dine personlige profil eller afmelde dig nyhedsbrevet.