Ingen billeder? Web-version Det Etiske Råds høringssvar til epidemilovenDen meget omdiskuterede foreslåede epidemilov har været sendt i høring og Det Etiske Råd har i går afsendt et høringssvar. Der kan være helt særlige situationer, hvor lov må hastes igennem med kortere processer end vanligt. Spørgsmålet er dog, om ikke man må mane til besindighed i denne helt særlige situation og tage den fornødne tid til at gennemarbejde lovforslaget, så epidemiloven får den brede parlamentariske opbakning, i stedet for i vid udstrækning at lægge op til en permanentgørelse af de beføjelser, ministeren blev tildelt ved hastelovgivningen i foråret. En evaluering af perioden fra foråret og frem til nu bør efter rådets opfattelse indgå i lovens udarbejdelse. Særligt henset til at lovgivning på så vigtigt og indgribende et område må være gennemtænkt og gennemdebatteret, således at både forarbejder og lovens bestemmelser er solidt etisk og sundhedsfagligt forankret med en bred opbakning fra de folkevalgte. Balancen mellem frihed og sikkerhedI forlængelse af "COVID-19 og etik"-temaet har rådet udgivet endnu en spændende tekst, og denne handler om tillid og lovgivning, Balancen mellem frihed og sikkerhed: COVID-19-epidemien har haft en betydelig effekt på lovgivningen, og dermed også på betingelserne for myndighedsudøvelse, herunder lovgivningsmæssige restriktioner og anbefalinger i forhold til borgerne. I denne tekst ser vi nærmere på nogle af de etiske hensyn, der gør sig gældende i forbindelse med myndighedsudøvelse, lovgivning i krisesituationer og borgernes tillid. Sidst i teksten præsenterer vi fem opmærksomhedspunkter. Fik du læst?NY ARBEJDSPLAN: Social ulighed i sundhed, nye fødevareteknologier, COVID-19 og vaccination, omsorg i sundhedsvæsenet og kunstig intelligensDet Etiske Råd har netop vedtaget en ny arbejdsplan med opstart af to større projekter om social ulighed i sundhed og nye fødevareteknologier. Desuden har rådet også vedtaget et mindre projekt om COVID-19 og vaccination. Som noget nyt inviterede rådet eksterne parter til at indsende projektforslag, og det resulterede i mange rigtig gode forslag. Med vedtagelsen af de nye projekter er det tydeligt, at der venter rådet et stort og vigtigt arbejde, som taler ind i en aktuel dagsorden og som – ikke mindst – optager rigtig mange i samfundet. Det næste års tid er arbejdsplanen således godt fyldt op, da rådet allerede har godt gang i to andre projekter om omsorg i sundhedsvæsenet og brugen af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet. Disse to projekter forventes afsluttet omkring sommer 2021. |