| Balletmester Nikolaj Hübbe har modtaget en påtale fra bestyrelsen på teatret for ikke i tilstrækkelig grad at have taget ansvar for undervisningsmiljøet på balletskolen. Foto: Finn Frandsen | |
| Tommy Grøn | Digital nyhedsredaktør, Politiken Kultur | |
|
|
| Det Kongelige Teater undskylder nu over for nuværende og tidligere elever på teatrets balletskole for et »uacceptabelt hårdt undervisningsmiljø«. | |
| Undskyldningen kommer fra teatrets bestyrelsesformand, Lars Barfoed, på baggrund af en advokatundersøgelse. | |
| »Alle elever – også elever i et elitemiljø som Den Kongelige Balletskole – har krav på trygge rammer at modtage undervisning i. Undersøgelsen viser, at det i en række sager ikke har været tilfældet«. | |
| »Jeg vil derfor på vegne af Det Kongelige Teater som institution undskylde over for alle de elever, der har haft sådanne oplevelser«. | |
| Sådan lyder det fra Lars Barfoed i en pressemeddelelse. | |
| Også teaterchef Kasper Holten og balletmester Nikolaj Hübbe undskylder i pressemeddelelsen. | |
| Begge har modtaget en påtale fra bestyrelsen for deres rolle i sagen. | |
| Advokatundersøgelsen konkluderer, at adskillige børn har oplevet mistrivsel på balletskolen, og at dette som udgangspunkt skyldes systemiske forhold og selve kulturen på Balletskolen. | |
| Journalisterne Ida Herskind og Emilie Maarbjerg Mørk dækker sagen: | |
| Advokaternes konklusioner kommer, efter Politiken i efteråret 2023 afdækkede, hvordan ansatte på Det Kongelige Teaters Balletskole har mobbet elever, presset elever til at træne med skader og bedt normalvægtige elever om at tabe sig. | |
| 17 tidligere elever fortalte, at de havde udviklet spiseforstyrrelser som følge af deres tid på skolen. Flere endte i psykiatrien: | |
Henriette Thiesen er forlagschef på Hans Reitzels Forlag, der sælger studiebøger, men er under massivt pres fra statens bibliotek for ordblinde, som giver deres materialer nærmest gratis væk. .Foto: Thomas Borberg |
| Når nye sygeplejerskestuderende skal anskaffe deres grundbog til studiet, ’Anatomi og fysiologi’, kan de købe den for 950 kroner i boghandlen. | |
| Eller de kan – for en stor dels vedkommende – logge ind på statens bibliotek for blinde og ordblinde, Nota, og få en pdf af bogen tilsendt gratis. | |
| 950 kroner versus gratis? | |
| Mange vælger forståeligt nok det sidste. | |
| Hos forlaget, der udgiver ’Anatomi og fysiologi’, er salget af bogen faldet med en tredjedel på to år. | |
| Når de studerende får bogen via Nota, mister forfattere, forlag, boghandlere og staten omsætning inklusive moms på 950 kroner per bog. | |
| I stedet får forlag og forfatter til deling mellem 8 og 14 kroner i vederlag fra Nota. | |
| »Der ligger års arbejde bag en grundbog som ’Anatomi og fysiologi’, hvor forfattere, illustrator og forlag arbejder sammen om at formidle svært fagligt stof, så de studerende kan tilgå det og forstå det. Men vi kan ikke blive ved med at lave det arbejde, hvis staten forærer det væk«. | |
| Det siger Henriette Thiesen, forlagschef for Gyldendals udgivelser til det videregående marked. | |
| Journalist Emilie Maarbjerg Mørk folder historien ud: | |
| I en alder af 65 er dansk-amerikanske Viggo Mortensen for længst optaget på Hollywoods A-liste. | |
| Men vejen dertil har været brolagt med mange skuffelser. | |
| Indtil en stor rolle i ’Ringenes herre’-trilogien ændrede alt i begyndelsen af nullerne. | |
| Mortensen spiller hovedrollen i filmen ’Til verdens ende’, en western han selv har skrevet, instrueret og komponeret musikken til. | |
| Den handler om en dansk 1800-tals indvandrer i Det Vilde Vesten. | |
| Men handler den måske også lidt om Donald Trump? | |
| Det spurgte journalist Michael Bo superstjernen om, da han for nylig besøgte København. | |
| Et interview, som Mortensen insisterede på skulle foregå på dansk: | |
| ’Til verdens ende’ foregår i årene omkring den amerikanske borgerkrig. | |
| Vi følger Holger Olsen, en dansk indvandrer, der møder og forelsker sig i Vivienne (Vicky Krieps), der er kommet hertil fra Frankrig. | |
| De rejser ud i landet for at etablere sig, og da Holger melder sig til soldatertjeneste, følger vi Viviennes kamp for at navigere alene i den lille by med et overtal af voldsparate mænd. | |
| Da Holger kommer hjem fra krigen, har hun en lille dreng. | |
| Her kan du læse filmkritiker Kim Skottes anmeldelse af westernfilmen: | |
| Nedenfor kan du finde flere udvalgte eksempler på artikler fra Politikens kulturredaktion | |
| Tak for din tid og god læselyst. | |
|