Karoline Fogh Lassen | Journalist | |
|
|
| Nyhedsbrevet handler først om, ja du har nok gættet det, toldkrigen. I går aftes smed Trump endnu en bombe, som fik aktiemarkedet i USA til at banke opad. Herefter om den nye tyske regering, der i går fremlagde et regeringsgrundlag, som ifølge ekspert har været efterspurgt i Europa. | |
| Da Trivselskommissionen for nylig kom med 35 anbefalinger til, hvordan mistrivsel kan forebygges, lød en af dem, at alle kommuner bør have en fritidspasordning. Det er der allerede flere og flere kommuner, der har. Sidst runder vi det danske forsvar, som gennem flere år har været bekendt med en praksis, der har voldt problemer siden 2024. | |
De amerikanske aktiemarkeder oplevede deres bedste dag siden 2008, efter at USA's præsident, Donald Trump, annoncerede en nedsættelse af toldsatserne, som gælder de næste 90 dage.Foto: Brendan Mcdermid/Ritzau Scanpix |
| Trumps »tilbagetog« får aktierne til at skyde i vejret | |
| »DET ER ET GODT TIDSPUNKT AT KØBE!!!«. Sådan skrev Trump i går på sit sociale medie Truth Social. Fire timer senere lød det, at USA hæver Kinas toldsats til 125 procent, mens 75 lande i 90 dage vil få sænket deres toldsats til 10 procent. Meldingen kommer, efter Kina annoncerede, at de hæver den samlede toldsats på amerikanske varer til 84 procent. | |
| Ifølge Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang ligger der flere indrømmelser i Trumps strategiske tilbagetog. Blandt andet til prominente republikanske senatorer, der offentligt har sagt, at told vil koste USA dyrt og kan være en vælgergevinst for demokraterne. Læs mere om indrømmelserne her. | |
| Effekten af opslaget kunne hurtigt spottes på aktiemarkedet, der den seneste uge har fået sig en voldsom rutsjebanetur. Først i USA. Men nu er turen kommet til Asien, hvor aktierne fra morgenstunden har vendt snuden opad, og det japanske 225-indeks steg torsdag med 7,2 procent kort tid efter børsåbningen. I Taiwan er det førende indeks oppe med 9,2 procent efter få minutters handel, mens Seng-indekset i Hongkong stiger med omkring fire procent. Sydkoreas Kospi-indeks er i plus med fem procent. | |
Foto: Annegret Hilse/Ritzau Scanpix |
| Tyskland har præsenteret en regering, der allerede er blevet erklæret »død« | |
| Onsdag eftermiddag gik formanden for det konservative CDU og Tysklands kommende kansler, Friedrich Merz, på talerstolen for at præsentere grundlaget for den kommende regering. Med formanden for søsterpartiet CSU og forhandlingslederen for socialdemokraterne SPD lovede Merz, at Tyskland får »en handlekraftig regering«. | |
| Og det signal har man efterspurgt i Europa, vurderer Mads Jedzini, der er analytiker ved tænketanken Europa: | |
| »Europa har savnet et Tyskland, man kunne regne med. Man synes, Tyskland har været fraværende de seneste mange år«. | |
| Det vil Merz ændre på i en tid, hvor USA truer Europas økonomi, Rusland truer Europas sikkerhed og Kina generelt ikke er til at regne med. Regeringen er dog allerede løbet ind i problemer, inden den overhovedet er kommet i gang. | |
| Flere medier har allerede omtalt regeringen som »død«. I CDU/CSU’s bagland er der mange, der mener, at partiet har givet sig for meget i forhandlingerne med SPD. | |
| »Det er en regering, der allerede er upopulær, inden den er indsat«, siger Mads Jedzini. | |
| Flere børn får betalt deres fritidsaktivitet | |
| I to år har 12-årige Artem Shtepa, der er flygtet fra Ukraine, gået til fodbold i Frederikssund Idrætsklub. Han har fået et såkaldt fritidspas af Frederikssund Kommune. Det er en ordning, så børn, der af økonomiske, kulturelle eller sociale årsager ikke selv finder ind i foreningslivet, får hjælp til det. | |
| Da Trivselskommissionen for nylig kom med 35 anbefalinger til, hvordan mistrivsel kan forebygges, lød en af dem, at alle kommuner bør have en fritidspasordning. Det er der allerede flere og flere kommuner, der har. Der er dog stor forskel på, hvor mange pas kommunerne uddeler, ligesom beløbet også varierer. I gennemsnit lyder støtten på knap 1.800 kroner, men i Frederikssund kan man få støtte på op til 4.000 kroner om året. | |
| I 2021 uddelte 62 kommuner fritidspas, mens det i 2024 var steget til 84 kommuner, viser en ny kortlægning, som DGI har fået lavet af Idrættens Analyseinstitut. Af den fremgår det også, at det primært er børn, hvis forældre er på overførselsindkomst, og børn fra familier med ikkevestlig baggrund, der får et fritidspas. | |
| Ministerium kendte til budgetrod i forsvaret | |
| Embedsmændene i Forsvarsministeriets departement var bekendt med, at forsvaret gennem flere år havde indført en praksis, hvor man brugte flere penge, end man havde på budgettet, fordi der som regel viste sig at være et mindre forbrug på andre områder. | |
| Det oplyser forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i et svar til Folketingets forsvarsudvalg. Svaret har været seks måneder undervejs. | |
| Sagen kom frem i sensommeren 2024, da det havde vist sig, at der ikke kom det mindre forbrug på nogle områder i forsvaret, som tidligere havde finansieret det planlagte merforbrug. Dermed var forsvaret kommet i den situation, at mens politikerne havde lovet at styrke forsvaret med gigantiske milliardbeløb, så kunne soldaterne stå og se på, at der blev gennemført besparelser i både hæren, flåden og søværnet, hvor aktiviteter og øvelser blev aflyst. | |
| Forældrekøb og lommepenge: »Jeg burde jo kunne klare mig selv i en alder af 26. Det kan jeg bare ikke« | |
| Nogle får lejligheder og rentefrie lån. Andre får lommepenge og hjælp til indkøb. Men hvordan føles det egentlig at få penge af sine forældre, når man egentlig burde være gammel nok til at klare sig selv? | |
| »Jeg synes jo, at det er pinligt«. | |
| »For at være helt ærlig, ville jeg nok lyve, hvis nogle spurgte mig«. | |
| »Jeg hader at snakke med mine forældre om det«. | |
| Ibyen har snakket med ni unge om at bo i København med hjælp fra mor og far. | |
| Verden af i dag er præget af krig, politisk opbrud og global usikkerhed, og det er let at miste håbet. Men vi har brug for visioner om fremtiden! | |
| Så hvad byder denne fremtid på? | |
| Det svarer otte forskere på i denne artikel, der udforsker hvordan verden ser ud i 2050. | |
| En astrofysiker snakker om liv i rummet, en professor om kunstig intelligens, ekspert i væbnet konflikt om krig, en boligforsker om fremtidens bolig, en familieforsker om familieformer, en pandemiforsker om den næste corona, en miljøforsker om klimakrisen, og en kønsforsker om seksualitet og køn. | |
Tomas Østergren. Foto: Leah Millis/Ritzau Scanpix |
| Imens aktiemarkedet bløder, spekulerer folk i, om Trump spiller 4D-skak | |
| Det har været en blodig uge for aktiemarkedet. Ikke kun herhjemme, men i hele verden. Markedet har taget én vej, og det er nedad. | |
| Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er økonomiredaktør Per Thiemann, som i flere dage har fulgt med i, hvordan hele verdensøkonomien er kommet i akut krise. Han har prøvet at forstå, hvorfor Trump har gjort det dyrere for amerikanerne at købe varer fra udlandet. | |
| Per Thiemann kommer med to analyser: | |
| En, hvor han går med Trump og trækker de mulige fordele for amerikanernes økonomi frem i lyset. Og en, hvor han går imod Trump og kaster et kritisk blik på præsidentens toldkrig mod verdenshandlen. | |
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN |
| Boykot, hvor det gør mest ondt | |
|