Nye øko-anbefalinger fra Det Økologiske Erhvervsteam I Danmark er vi rigtig gode til økologi! Faktisk er de danske forbrugere verdensmestre i økologisk forbrug. Men økologien skal fortsat videreudvikles, hvis vi i fremtiden skal beholde vores økologiske førertrøje. Derfor har Det Økologiske Erhvervsteam før påske præsenteret 25 konkrete anbefalinger for udvikling af økologien til Miljø- og Fødevareministeren. Læs mere her > | |
14 nye spisemærker overrakt i Messecenter Herning - stort tillykke til modtagerne! Der var både klapsalver og fanfarer da 14 køkkener fik overrakt deres nye spisemærker den 29. marts på Dansk Caters fødevaremesse i Messecenter Herning. Fødevarestyrelsen og Økologisk Landsforening overrakte de nye økologiske spisemærker til køkkener, der netop var blevet godkendt til enten guld, sølv eller bronze. Læs mere her > |
|
Det Økologiske Spisemærke går street… …food vejen - nu kan du nemlig finde økologisk street food i gaderne. Rebel Food har i år valgt, at alle deres aktører skal være godkendt til Det Økologiske Spisemærke i bronze. I samme forbindelse har de lanceret et street food manifest med 6 kriterier som skal sikre at kvaliteten i den gademad som deres aktører serverer, er så høj som mulig. Læs mere her > | |
Cateringlandsholdet serverede nordisk tapas med Det Økologiske Spisemærke på Madværkstedet Den stod i den grad i økologiens tegn på den nye fødevaremesse Madværkstedet i Lokomotivværkstedet, da der fornyligt blev inviteret til øko-aften. Det danske cateringlandshold var booket ind til at lave en kunstnerisk nordisk tapas der var godkendt til det lejlighedsvise spisemærke i sølv (60-90 % økologi). Læs mere her > | |
Byd velkommen til Måltidsmærket og kom til gratis seminar - du kan nå det endnu! Måltidsmærket er Fødevarestyrelsens nye mærke, der viser de spisende, at man arbejder efter Fødevarestyrelsens guide til sundere mad. Som en del af lanceringen afholder Fødevarestyrelsen fem gratis seminarer i april og maj måned, hvor I kan høre mere om det nye mærke og hvordan I kommer i gang, ligesom I også får information om samspil med Det Økologiske Spisemærke. Læs mere her > | |
Med venlige forårshilsener fra Fødevarestyrelsens økologi-team | |