Der er så meget af "det sidste inden jul", der skal nås og gøres. Og uanset, hvad så bliver det jul under alle omstændigheder og uanset, hvor umage vi gør os, så er der altid lige en sidste ting, som måske ikke blev nået helt efter hensigten. Men, hvad er det sidste? Og, hvad nu, hvis det sidste sker før end vi havde beregnet? Her tænker jeg mest på om vi risikere, at de sidste julekranse når at blive spist inden juleaften og om der er tid til at bage en ekstra portion!! Alt det sidste bunder nok mest i, at vi så gerne vil nå at komme godt ud af årets sidste måned og dermed året som sådan. Og kommer vi godt ud af december, så bliver det helt sikkert nemmere at få startet rigtigt på det nye år i januar. Bare filosofi på falderebet, mens tankerne går tilbage på året der gik og på alt det vi gerne vil i det nye. Det nye år i ArtAcademy.dk og på Kunstskolen Sønderbygaard er jo, som I ved, allerede lagt i kalenderen. Der ligger helt nye og inspirerende kurser for hele 2025 klar til tilmelding. Og vær lige ekstra opmærksom på, at du som GULD medlem får kurserne til en fordelagtig pris og er du ikke allerede medlem, så følger der i nogle af kurserne et helt års GULD medlemskab med i prisen. At tilmelde sig et male kursus hos ArtAcademy.dk kan med fordel være en af årets sidste opgaver, men bestemt også en af det nye års første. Der er også allerede skrevet flere bookninger i kalenderen for kommende spændende udstillinger, hvortil der skal males rigtig mange malerier og formes rigtig meget keramik. Ja, der ligger en kalender på skrivebordet, som faktisk allerede er godt fyldt, med nye fantastiske opgaver og udfordringer i 2025. Jeg glæder mig til at kunne sige farvel og tak for 2024 og tage hul på alt det nye og friske i 2025. Som noget af det allersidste i år, vil vi her på ArtAcademy.dk gerne takke alle jer, som troligt følger os både her, på vores hjemmeside og på SoMe. Især skal der lyde en stor tak til alle I fantastiske kursister, som, gennem året, entusiastiske har knoklet med tildelte opgaver på vores forskellige kurser - uden jer, ingen ArtAcademy.dk. Og med denne tak ønsker vi jer alle og jeres nærmeste, en rigtig god og fredfyldt jul og et godt og kreativt nytår. Vi ses på ArtAcademy.dk, som det sidste i december og som det første i det nye år.
De allerbedste julehilsner Del X in Pin |