Det lune forår lader vente på sig, og morgenerne er stadig iskolde. Men dagene er blevet længere, aftenerne er lyse og april er på alle måder en måned fuld af optimisme og lune forårsfornemmelser. I haver og hegn skyder det op med vintergækker, krokus i alle farver og de solgule påskelinjer, mens duften af hvidløg hænger i luften fra de mørkegrønne ramsløg.

Nu siger vi på gensyn til de tunge råvarer som rosenkål og knoldselleri og byder i stedet foråret til bords. Måltiderne bliver lettere og får farver af de røde rabarbere, grønne ramsløg og de allerførste asparges, og fra havet får vi hornfisken og fjordrejerne. Måske får vi endda årets første måltid under åben himmel? 

Læs med, når vi deler en håndfuld af vores favoritopskrifter, der får det bedste ud af april måneds råvarer. 

Selvom du oftest kan købe lige det, du står og mangler i supermarkedet, uanset årstiden, kan der være mange fordele ved at lade sæsonerne diktere dine indkøb. Det sikrer dig råvarerne, når de er allerbedst og fulde af smag, ligesom de ofte også er billigere og dyrket lokalt og  Se herunder vores overblik over aprils råvarer.

Årets første rabarber

Rabarber er en populær forårsbebuder, der med sin syrligt søde stængler, for mange forbindes med bagværk, kager og desserter. Men den farverige plante, som egentlig er en grøntsag, kan også bruges i det salte køkken som sylt, relish eller i dressinger.

Planten trives særligt godt på vores kolde breddegader. Der findes mange sorter - jordbærrabarber og vinrabarber, søde rabarber og sure rabarber, store rabarber og små rabarber, tidlige rabarber og sene rabarber.

Grøntsagen består af røde stængler og grønne rabarberblade, men vi vil dog ikke anbefale at spise bladende, da de kan være giftige. De røde stængler er til gengæld yderst delikate. En god tommelfingerregel, når du skal plukke eller købe rabarber er; Des mørkere rød stængel, des sødere rabarber. Er planten helt grøn, vil den derfor automatisk være mere syrlig.

Den smukke røde, søde og syrlige plante er i sæson forholdsvis længe - helt til oktober, så du kan bruge opskrifterne helt frem til efteråret

Rabarber indeholder oxalsyre, som kan gå i forbindelse med kalken fra den øvrige kost og på den måde hindre kroppen i at optage og udnytte den. Oxalsyre er ikke farligt, men det kan være en god idé at bruge Non-Oxal til at neutralisere oxalsyren i din mad. Non-Oxal neutraliserer oxalsyren i friske rabarber og er let at tilsætte i fx rabarbergrød eller marmelade.

Skovbunden bliver med foråret mere og mere grønt. Her kan du finde ramsløg, sødskærm og bøgeblade - bøgeblade, tænker du nok. Ja, du kan faktisk tidligt på sæsonen spise bøgeblade, for eksempel bruge dem i salater, hvor de giver en let syrlig smag. Du kan selvfølgelig også spise dem senere på sæsonen, men her bliver de lidt mere bitre i det, og der kan være gået flere insekter i bladet.

Ganske snart skal vi fejre påske, som mange nok forbinder med påskeæg, -frokost og gækkebreve. I Danmark har vi især til påskefrokosten tradition for at servere lam, fordi lammet både er symbol på påsken og Jesu, der ved korsfæstelsen siges at være blevet ofret som et uskyldigt lam.

Lam findes i mange afskygninger og tilberedningsmåder, men essentielt er mørt lammekød, der bliver til en uimodståelig påskeret. Mange synes dog, at lam har en 'ulden' smag. Den smag kan mildnes, hvis du går efter spædlam, da de yngre lam er mere magre end de ældre og derfor har et tyndere fedtlag, hvor meget af uld/lammesmagen sidder. Det samme gør sig gældende for udskæringer - jo mere fedt, jo mere smag af lam.

Hornfisk er en dejlig spisefisk, som kan fiskes bæredygtigt. Og det er desuden en af de fisk, man nemmest kan fange selv, når den trækker ind langs kysterne fra midten af april til midten af juni. Har du ikke selv mod på at tage på fisketur, kan de findes hos fiskehandlerne i sæsonen.

Her serverer vi hornfisken stegt serveret med endnu en af årstidens råvarer: ramsløg. Ramsløgen mikses til en pesto og vendes sammen med kogt perlebyg, friske asparges og svampe.

... hornfisken findes overalt i de danske farvande. Den måler typisk 60-70 centimeter, men kan i sjældne tilfælde blive helt op til cirka 1,2 meter, hvor den vejer op til 2 kilo. Dens maksimale levealder er 18 år.

Hornfisken er en mellemfed fisk med et højt indhold af omega-3-fedtsyrer samt et højt indhold af jord, selen og D-vitamin. Smagen minder om en makrels, men er lidt mere tør og egner sig derfor godt til at blive tilberedt - både røget, dampet, stegt og grillet.

Peberrod tilhører korsblomstfamilien, og den er kendetegnet ved lange blade, der udvikler lange, kraftige rødder med både skarp smag og lugt. Den skarpe smag skyldes en sennepsglykosid. Netop på grund af den skarpe smag deler peberrod vandene smagsmæssigt.

Man finder peberrod overalt i landet, og den tåler sågar at leve i dårlig jord. Peberroden har det dog bedst i fugtig og næringsrig jord, og den kan findes i alt fra græsområder og vejkanter til kyststrækninger. Udover at peberrod har en skøn, karakteristisk smag, indeholder den desuden tre gange så meget C-vitamin som citroner.

Riv peberroden og brug den, når du gerne vil have en stærk sennepsagtig smag. Den kan bruges i dressinger, i saucer og som pynt på alt fra smørrebrød til fiske- og kødretter.

Her deler vi en oplagt opskrift til påskefrokostbordet, hvor laksen marineres i en peberrodsrelish.

Det vrimler frem med ramsløg allerede, og hvis du skal i skoven i weekenden, er det en gylden mulighed for at få de første ramsløg med hjem.

Vær opmærksom på ikke at forveksle ramsløg med liljekonval, da ramsløg af udseende nemt kan forveksles med liljekonvallen, som er giftig. Du kan kende forskel ved at lugte til planterne – ramsløg lugter og smager kraftigt af løg.

Hvis du opbevarer ramsløgene i en tillukket pose med en smule vand, så holder bladene sig snildt en uge i køleskabet.

Ramsløget kaldes også Nordens hvidløg, og kan bruges til rigtig meget i køkkenet, f.eks. denne ramsløgspesto. Pestoen er rigtig god til bagte rodfrugter, kartofler, et stykke stegt fisk, kød og fjerkræ.

Til ramsløgspestoen skal du bruge:

Ca. 20 blade ramsløg,

1 bundt bredbladet persille,

30 g frisk brød uden skorpe,

50 g hasselnødder,

2 dl koldpresset rapsolie,

Havsalt og friskkværnet peber

Lidt rørsukker eller honning.

Skyl krydderurterne og lad dem dryppe helt af, inden du plukker dem i grove stykker. Der må godt komme lidt stilke med. Kom ramsløg, persille, brød, hasselnød og rapsolie i en blender, og blend til en grov dip. Smag til med salt, peber og sukker/honning.

Bagning med surdej som eneste hævekraft er sin helt egen disciplin – og al umagen værd. Kurset kredser om et drømmenes surdejsbrød: et brød med en mørk og knasende skorpe, et flot og tyndt øre, en åben og saftig krumme med masser af ujævne lufthuller og en raffineret syrlighed, der bryder kornets sødme. Ligesom vi bruger surdejen til sødt bagværk, som f.eks. brioche. Kurset forudsætter, at du kender til bagning med surdej, og for garvede surdejsbagere, vil der også være masser at hente. Afsættet for kurset er vores nye store bagebog, Meyers Surdejsskole (udgivet 28. oktober 2022).

Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev.   

Vi passer på dine personlige oplysninger

Læs mere hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Dampfærgevej 10, 2100 København Ø