Godmorgen. Det er blevet 'lillefredag', og selvom der for tiden ikke er meget fest og farver at hente rundt omkring i landet, så kan det være, det snart bliver tid til at finde det gode humør frem igen. Nu spås der nemlig igen om gode vaccinenyheder i kampen mod den coronavirus, de fleste af os efterhånden har nået et mæthedspunkt over for. Det er godt nyt, og før vi ved af det, kommer der måske sågar gang i alting igen. Spørger man Radikale Venstre, så venter der i hvert fald en stor efterspørgsel efter arbejdskraft lige rundt om hjørnet. Så for at imødekomme det, vil partiet have sænket den såkaldte beløbsgrænse på udenlandsk arbejdskraft. Det advares der dog mod i en ny analyse, der forudser konsekvenser for tusindvis af danske lønmodtagere. Den historie giver vi dig i dagens nyhedsbrev, hvor der også er nyt i sagen om strejke blandt skraldemænd i virksomheden Remondis - og en masse andre gode historier. God fornøjelse. /Kasper Schultz Lund |
Føtex, Netto og BR bytter midlertidigt ansatte - 450 har fået nyt job Initiativet kunne med fordel blive en permanent løsning, siger økonomiprofessor. Det skriver TV 2. 3F: Vores folk risikerer bortvisning Skal jeg følge chefens instruks om at komme på arbejde, selv om det er i en anden kommune - eller skal jeg lytte til regeringens kraftige anbefaling om at blive hjemme? Det skriver Licitationen. (Artiklen kræver abonnement) |