‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
Annonce
Annonce
 
Politiken
 
31. DECEMBER 2024
 
Tommy Grøn
Digital nyhedsredaktør, Politiken Kultur
 
Marie Nørgaard Skadhauge
Journalist
 
  Kære læser,  
  2024 synger nu på absolut sidste vers.  
  På kulturredaktionen har vi hele året haft travlt med at fortælle de store historier fra dansk og internationalt kulturliv.  
  Vi har anmeldt hundredvis af film, tv-serier, koncerter, musikudgivelser, nye bygninger og udstillinger.  
  Vi har interviewet forfattere, musikere, arkitekter, kunstnere, politikere og andre magthavere i kulturlivet.  
  Og så har vi afdækket kritisable forhold på Det Kongelige Teater og ikke mindst i toppen af vores egen mediekoncern, JP/Politikens Hus.  
  Men hvilke 10 historier optog egentlig jer læsere allermest? Det får du her et overblik over.  
 

1. Plagiatskandalen

 
  2024 var kun få uger gammelt, da influencer og tidligere litteraturanmelder på Berlingske Katherine Diez blev hovedperson i en af årets største medieskandaler.  
  Efter beskyldninger om plagiat, først på internetforummet Reddit og siden i etablerede medier, indrømmede Diez at have haft en »uansvarlig, sløset, usystematisk arbejdsmetode« i sit virke som litteraturanmelder.  
  Politikens Camilla Stockmann blandede sig 20. januar i debatten og kaldte Diez-sagen »et symptom på den krise, der de seneste år har ramt de danske dagblades kulturredaktioner og deres forsøg på at holde fast i læserne«.  
Katherine Diez.Foto: Thomas Borberg
Katherine Diez.Foto: Thomas Borberg
 

2. Bogen, der kom efter

 
  Da plagiatsagen var stilnet af, gik Katherine Diez under jorden i en periode. Mere præcist gik der otte måneder, før hun igen skabte stor debat med udgivelsen af sin selvbiografi, ’I egen barm’.  
  I bogen udlægger Katherine Diez meget private detaljer fra sit eget liv – og fra sine tidligere kæresters.  
  Politikens Emilie Stein interviewede Katherine Diez som den første efter plagiatsagen.  
  Her sagde den tidligere litteraturanmelder, at hun ikke kunne undgå at involvere andres privatliv, hvis hun skulle skrive en ærlig bog.  
 

3. De nye metrostationer

 
  »Holy moly, det her er smukt!«, konstaterede kunstanmelder Mathias Kryger, da han befandt sig på metrostationen Mozarts Plads, en af de fem stationer på M4-linjen, som åbnede i juni.  
  Sammen med arkitekturredaktør Karsten Ifversen var Mathias Kryger sendt af sted for at anmelde de nye stationer.  
  Mens begejstringen for Mozarts Plads udløste 6 hjerter hos kunstanmelderen, gav en anden station følelsen af paranoia.  
Mozarts Plads er udsmykket af kunstneren Christian Schmidt-Rasmussen.Foto: Martin Lehmann
Mozarts Plads er udsmykket af kunstneren Christian Schmidt-Rasmussen.Foto: Martin Lehmann
 

4. Morten og Søren fra tv

 
  Intet kulturår uden en national besættelse af DR-programmet, hvor fremmede indgår ægteskab, første gang de mødes.  
  Traditionen tro dissekerede avisens ’Gift ved første blik’-korrespondenter, Pernille Jensen og Eva Eistrup, årets sæson.  
  Særligt gennemgangen af programmets tredje afsnit var I, kære læsere, interesserede i.  
  Her blev Lars og Lones første date kaldt ’Silence of the Kanalrundfart’, mens der var stor begejstring for kemien hos det geografisvage par Morten og Søren.  
Kærligheden holdt ikke for Søren og Morten.Foto: Snowman Productions
Kærligheden holdt ikke for Søren og Morten.Foto: Snowman Productions
 

5. Absurd datingkultur på skånsk

 
  »Hvis du aldrig har haft et langt parforhold, har du ikke lært pikken at kende«, sagde Amanda Romare, da hun blev interviewet af Politikens Birgitte Kjær i sommer.  
  Rammen for interviewet var forfatterens debut, ’Det halve af Malmø består af fyre, der har dumpet mig’, der som en svensk 2024-version af ’Bridget Jones’ eller ’Nynne’ handler om at være en datende singlekvinde i 30’erne.  
Amanda Romare blev afvist igen og igen, da hun datede. Til sidst var hendes selvtillid tyndslidt.Foto: Lina Arvidsson
Amanda Romare blev afvist igen og igen, da hun datede. Til sidst var hendes selvtillid tyndslidt.Foto: Lina Arvidsson
 

6. Fra Ungdomshuset til fængsel til forfatterpriser

 
  Man får ikke meget ud af at google Adam O.  
  Det opdagede journalist Lea Wind-Friis, da hun researchede forud for sit interview med børnebogsforfatteren.  
  Journalisten nåede alligevel tilpas langt ud af internettets vildveje til at opdage, at Adam O. har en baggrund i Ungdomshuset.  
  Faktisk var han derinde, da det blev ryddet, og efterfølgende sad han et år i fængsel.  
  I interviewet med Lea Wind-Friis fortæller Adam O. for første gang offentligt om den tid og om sin vej til at blive forfatter.  
Adam O. er her fotograferet ved sit hjem ved Lejre  .Foto: Miriam Dalsgaard
Adam O. er her fotograferet ved sit hjem ved Lejre  .Foto: Miriam Dalsgaard
 

7. Revisor og rockmusiker

 
  Ganske få – hvis nogen – har et cv som Peter Ingemanns.  
  Foruden at have medvirket på 150 danske album har den 81-årige musiker arbejdet som revisor for en række af sine kolleger, heriblandt Kim Larsen.  
  Peter Ingemann har efter eget udsagn sagt nej tak til stort set alle forespørgsler om interview og bøger i mange år.  
  Men da Politikens Erik Jensen tidligere på året rakte ud, sagde revisoren og rockmusikeren ja.  
  Her kan du læse, hvad der kom ud af det møde.  
Peter Ingemann er fotograferet til en koncert i Viften i Rødovre .Foto: Emil Bay
Peter Ingemann er fotograferet til en koncert i Viften i Rødovre .Foto: Emil Bay
 

8. »Der er en blidhed ved selve sorgens væsen«

 
  Ét særligt tema gør sig gældende for tre af årets mest læste kulturhistorier. De handler alle om sorg.  
  En af de artikler er Lotte Thorsens interview med forfatter Naja Marie Aidt, der for ni år siden mistede sin søn Carl.  
  To år senere udgav hun sorgværket ’Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Carls bog’, og så stoppede hun med at skrive.  
  Dengang vidste Naja Marie Aidt ikke, om der længere fandtes noget, der var betydningsfuldt nok til at skrive om.  
  Men i januar udkom den første bog i det, hun selv kalder sit andet forfatterskab  
Naja Marie Aidt udgav i starten af året bogen 'Øvelser i mørke'.Foto: Miriam Dalsgaard
Naja Marie Aidt udgav i starten af året bogen 'Øvelser i mørke'.Foto: Miriam Dalsgaard
 

9. Alene igen

 
  Da Gudrun Marie Schmidt i februar mødtes med Troels Trier, stod han midt i sorgen.  
  En måned forinden havde multikunstneren mistet sin kone, Rebecca Brüel.  
  Sorg er ikke et ukendt land for Troels Trier. Han har levet med den, siden han var ung.  
  I 1965 mistede han sin første kone. Tre år senere døde Triers anden kone sammen med parrets datter.  
  Og nu er Troels Trier altså alene igen. I sin samtale med Gudrun Marie Schmidt fortæller han om de kvinder, han har mistet.  
  Om, hvordan kunst og musik er det, der kan redde ham, når sorgen rammer.  
Sanger og entertainer Troels Trier mistede i år sin elskede Rebecca Brüel efter 42 år sammen.Foto: Nichlas Pollier
Sanger og entertainer Troels Trier mistede i år sin elskede Rebecca Brüel efter 42 år sammen.Foto: Nichlas Pollier
 

10. Sorgen er en panda

 
  Forfatter og psykolog Renée Toft Simonsen kalder sorgen for en panda. En kæmpe en, som hele tiden står i hjørnet.  
  Før sønnen musiker Hugo Helmig døde for to år siden, ville Renée Toft Simonsen altid gerne italesætte elefanten – eller pandaen – i rummet.  
  Men nu har hun lært at lade sorgen være til stede uden altid at forholde sig til den.  
  I et interview med Gudrun Marie Schmidt fortæller Renée Toft Simonsen mere om sin sorg – og om moderskab og litterær aktivisme.  
Renée Toft Simonsen taler om sorgen som en panda i hjørnet.Foto: Miriam Dalsgaard
Renée Toft Simonsen taler om sorgen som en panda i hjørnet.Foto: Miriam Dalsgaard
  Tak for din tid og hav nu en rigtig god nytårsaften og et lykkebringende 2025.  
  I bunden kan du læse flere års-opsamlingsartikler fra Politiken.  
 
     
 
ÅRETS BEDSTE TV
 
 
Anmelderne har talt: Her er årets største tv-øjeblikke
Anmelderne har talt: Her er årets største tv-øjeblikke Anmelderne har talt: Her er årets største tv-øjeblikke
 
 
 
VILDE REPLIKKER
 
Her er de 15 vildeste replikker fra bogåret 2024
Her er de 15 vildeste replikker fra bogåret 2024 Her er de 15 vildeste replikker fra bogåret 2024
 
 
ÅRETS 50 BEDSTE SANGE
 
Jamen, selvfølgelig måtte det blive hende!
Jamen, selvfølgelig måtte det blive hende! Jamen, selvfølgelig måtte det blive hende!
 
 
ÅRETS DANSKE ALBUM
 
Det blev outsiderens år i dansk musik
Årets album: Det blev outsiderens år i dansk musik Det blev outsiderens år i dansk musik
 
 
ÅRETS INTERNATIONALE ALBUM
 
Det kunne bare ikke være anderledes. Her er årets album
Det kunne bare ikke være anderledes. Her er årets album Det kunne bare ikke være anderledes. Her er årets album
 
 
ÅRETS BEDSTE FILM
 
Er du enig? Her er årets bedste film
Er du enig? Her er årets bedste film Er du enig? Her er årets bedste film
 
 
MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER
 
 
1 Sprogforsker: Folk bliver ved med at skrive det ekstra t. Hvorfor?
 
 
 
2 Sama Sadat Ben Haddou har to hjemstavne. Den ene kan ses på hendes ydre, den anden i hendes humor
 
 
 
3 Sexscener med Nicole Kidman har vakt opsigt. Nu afslører instruktør hemmeligheden bag
 
 
 
4 DMI udsender varsel om kraftig regn og risiko for forhøjet vandstand
 
 
 
5 Efter syv timer sidder man tilbage med følelsen af at være blevet snydt
 
 
     
 
Jobopslag
 
 
  Sekretariatschef, Uddannelsesforbundet
 
Frist:­ 19/01/2025   Uddannelsesforbundet Læs mere
 
  Dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
 
Frist:­ 24/02/2025   Aalborg Universitet Læs mere
 
  Kommerciel chef, ROMU
 
Frist:­ 14/01/2025   Roskilde Museum Læs mere
 
  Prorektor for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
 
Frist:­ 08/01/2025   Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Læs mere
 
  Pædagogisk afdelingsleder til Øresundsskolen
 
Frist:­ 05/01/2025   Københavns Kommune Læs mere