Uld fra merinofåret har nogle helt særlige egenskaber – og det er der ikke noget nyt i. Racen kan spores tilbage til middelalderens Spanien, og allerede den gang vidste man, at uld fra merinofåret var ultrablødt og behageligt – og samtidig har det en helt særlig evne til at isolere, selv i fugtigt miljø. Dengang blev fåret kun avlet i Spanien, og uldens egenskaber var så eftertragtede, at det var forbudt at eksportere fårene til avl. Myndighederne i datidens Spanien prøvede i århundreder at forhindre spredningen – de vidste nemlig, at de sad på en guldgrube. De havde formentlig ikke opdaget, hvorfor den bløde uld havde en helt unik evne til at isolere. Videnskaben har siden vist os, at forklaringen skal findes i uldens fibre. Der er tyndere end andre former for uld, nemlig omkring 0,02 mm. De blødere og tyndere fibre gør, at der findes utallige små luftlommer i stoffet som isolerer og kan absobere store mængder fugtighed, og stadig holde dig varm. I dag findes fårene overalt i verden. Vi sælger dog ikke får – men vi har et bredt udvalg af tøj, der er fremstillet af naturens (måske) bedste materiale: Merinould. |