‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Til patienter og pårørende 28-02-2020

'Døden er en del af livet og skal ikke gemmes væk'

Krigskorrespondent, dokumentarinstruktør og forfatter Nagieb Khaja var kun 13 år gammel, da han mistede sin far. I dag ville han ønske, at de voksne omkring ham havde været åbne om, at hans far var døende af kræft.
Læs artikel og se gribende video med Nagiieb Khaja

HPV-hjemmetest til kvinder med fysisk funktionsnedsættelse

For kvinder med fysisk funktionsnedsættelse kan det være en udfordring at blive screenet for livmoderhalskræft. Region Hovedstaden tilbyder en HPV-hjemmetest til dem. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser dog, at kvinderne har andre forbedringer, der står højere på ønskelisten.
Læs om undersøgelsen

Erhvervsskoleelevers sundhed og trivsel kortlagt

De fleste erhvervsskoleelever er glade for at gå på uddannelsen og trives. Men mange af eleverne har overvægt, spiser for lidt frugt og grønt - og en del ryger. Det viser en ny stor undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse har bidraget til.
Læs mere om eleverne trivsel

Det skriver andre medier om kræft
 

Ny viden om indeklima skal forebygge alvorlige sygdomme

(Dagens Byggeri 28-02-2020)

Forhøjet blodtryk, udvikling af lungekræft og astma er nogle af de helbredsmæssige konsekvenser af dårligt indeklima, Alligevel er indeklimafaktorer ikke med i myndighedernes officielle oversigter over risici og sygdom. Én af årsagerne er, at der mangler et solidt talgrundlag. Det talgrundlag vil Realdania etablere med en bevilling til to omfattende nye befolkningsundersøgelser blandt børn og voksne, som kobler bolig og sundhed.
Læs artiklen

Ventelister til rygestop-kurser

(DR 27-02-2020)

Landet over melder kommunale rygestop-kurser om øget tilstrømning. Og mange steder er der ventelister. Det er udsigten til prisstigning på cigaretter, der udløser interessen, oplyser flere kursusledere.
Hør indslaget Radioavisen

Regionale forskelle medfører uklarhed om gentest for æggestokkræft

(Onkologisk Tidsskrift 25-02-2020)

I to år har anbefalingen lydt, at alle kvinder i Danmark, der diagnosticeres med æggestokkræft, skal tilbydes en gentest, som kan fortælle, om de har en arvelig variant af sygdommen. Der findes dog ingen samlet opgørelse på landsplan over, hvor mange af kvinderne der reelt får tilbuddet, og hvor mange der benytter sig af det. Det er nemlig forskelligt fra region til region, hvordan de griber gentesten an, fortæller ledende overlæge på Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet, professor Anne-Marie Gerd.
Læs mere

Patienter køber stadig medicinsk cannabis ulovligt

(dr.dk 25-02-2020)

For to år siden trådte en forsøgsordning med medicinsk cannabis i kraft. Den giver læger mulighed for at udskrive nye typer cannabisprodukter, som ikke tidligere har været lovlige. Men mange læger vil ikke udskrive recepterne, og en del patienter finder deres produkter på det sorte marked, viser en ny undersøgelse fra Danske Patienter. Foreningens vicedirektør Annette Wandel er bekymret: - Mange kriminaliserer fortsat sig selv, og så får vi ikke nogen viden indhentet om de patienter. Og det er jo det, vi har brug for med denne her forsøgsordning: at få mere viden om, hvordan cannabisolie virker, hvem det virker for og i hvilke doser, siger hun.
Læs mere

’Jeg afsluttede vores ægteskab ved kisten’

(bt.dk 22-02-2020)

I maj sidste år mistede Mette sin mand gennem 20 år og sine tre børns far, der døde af knoglemarvskræft. Syv uger senere gik hun på Tinder-date og fandt ham, hun i dag er kæreste med. Nogle syntes, det var meget tidligt, men for Mette gav det mening: Hun og Thomas havde haft tid til at sige farvel og planlægge alt i det år, der gik, fra de fik beskeden om, at Thomas ikke ville overleve.
Læs Mettes beretning

Det sker i Kræftens Bekæmpelse
 

Landsindsamling: 'Jeg vil gerne give noget tilbage'

Kaare Jepsen taler hurtigt og tydeligt, men sådan har det ikke altid været. Han har nemlig fået fjernet sit spiserør på grund af kræft. Søndag den 29. marts samler han ind til kræftsagen ved Kræftens Bekæmpelses Landsindsamling.
Læs Kaares historie og meld dig som indsamler