| | Nyhedsoverblikket handler i dag om dødsulykken i Tranbjerg, hvor vanvidsbilisten viser sig at være kendt for at køre uden kørekort. Denne gang skete det i en stjålet bil og muligvis også i påvirket tilstand. | |
| | Det handler også om en ekstremismeforsker, der advarer mod alliancen mellem islamister og venstrefløjen, om en indvandring fra Asien, som giver debat på Grønland og om et ukrainsk besøg i Det Hvide Hus, der ikke ser ud til at have givet den støtte til Zelenskyjs sejrsplan, han havde håbet på. | |
| | Det bliver en træls morgen for nogle amerikanere, hvor orkanen ’Helene’ netop er gået i land. Den kan blive den kraftigste i årtier. Hvordan den spænder an, vil du kunne følge på Politikens hjemmeside. | |
| | Dødsbilist var frataget kørekortet flere gange, kørte i en stjålet bil og var måske stofpåvirket | |
| | Den 35-årige mand, der slog tre tilfældige ofre ihjel under en vanvidskørsel ved Tranbjerg nær Aarhus, er særdeles godt kendt for yderst farlig kørsel. Under grundlovsforhøret torsdag i Retten i Aarhus kom det frem, at vedkommende flere gange er frataget retten til at køre bil. | |
| | Første gang skete det, da han kørte påvirket af kokain. Det var i 2018. I 2022 skete det igen, denne gang fordi manden havde kørt voldsomt stærkt – 115 km/t – i en 80 km/t-zone. Siden er han flere gange blevet taget bag rettet for at køre alt, alt for stærkt, senest for blot to uger siden, hvor han kørte 124 km/t, hvor der måtte køres med 80 km/t, skriver Jyllands-Posten. Onsdag aften skete det igen, da han kørte i en stjålet Audi med 112 km/t i den modsatte vejbane – endda muligvis i påvirket tilstand. | |
| | » Han er ligeglad med, at han ikke må køre bil. Han er kørt for stærkt blot 14 dage før denne hændelse. Han er ligeglad. Samlet set mener jeg, at tiltaltes kørsel har en karakter, der er omfattet af begrebet vanvidskørsel«, fandt anklageren, da han krævede den 35-årige varetægtsfængslet. Manden var ikke selv med ved grundlovsforhøret. Han blev selv kvæstet ved ulykken og var på sygehuset. | |
| | Ekspert: Islamister og venstrefløjen i tæt samarbejde | |
| | I årevis har yderligtgående islamister og venstrefløjsaktivister kørt parløb og søgt alliancer. Lige nu sker det med stor hastighed: »Det har overrasket mig, hvor mainstream det hele blev«, siger Lorenzo Vidino, der er leder af ekstremismestudierne på George Washington Universitet i USA og fortsætter: »Det har overrasket mig, hvor udbredt accepten af antisemitisme og vold og åben støtte til Hamas blev i kredse, der ellers ville sige, at en udsendelse på Fox News ville være at regne for terrorisme«. | |
| | Ifølge Berlingske fremhæver han bl.a. universiteternes reaktioner – eller mangel på samme – mod de kræfter, der har sat deres præg situationen: »Det eskalerede virkelig hurtigt, formentlig fordi der har været så lidt modstand. Der har for eksempel været meget lidt kulturelt tilbageslag på universiteterne. De har været meget tolerante over for ting, der ikke ville være blevet tolereret, hvis de var kommet fra ethvert andet miljø«. | |
| | Han ser en udbredt dobbeltmoral på venstrefløjen, for eksempel når queer-aktivister stiller sig ved siden af voldsomt dogmatiske islamister. Sidstnævnte udnytter muligheden for at få støtter i deres kamp for at få gennemført sine ideer: »Der ikke er nogen tvivl om, at islamistiske bevægelser har truffet en kold, kalkuleret beslutning om at indgå alliancer med enhver, der kan hjælpe dem, og oftest har de mest accepterende miljøer for dem været den progressive venstrefløj«. | |
| nullFoto: Claus Blok Thomsen |
| | 1.677 asiater udløser stærk debat i Grønland | |
| | Den store andel af asiater – hvoraf de fleste er fra Filippinerne og Thailand – er et udslag af den sammensatte situation, som Grønland befinder sig i. På den ene side er over 8.200 personer i Grønland uden for arbejdsstyrken som følge af blandt andet manglende uddannelse og store sociale problemer. På den anden side betyder væksten i Grønland, at mange arbejdspladser skriger på arbejdskraft. | |
| | Samtidig befinder Grønland sig midt i en overgang, hvor landet kæmper for at kunne stå på egne ben. Derfor spores der i dele af befolkningen og blandt nogle politikere en skepsis over for, at mange lønninger nu går til asiatiske migrantarbejdere frem for til landets egne borgere. Landsstyreformand Mute Egede forsøgte at råbe sine landsmænd op, da han i sidste uge åbnede det grønlandske parlament: »Så længe man er rask, skal alle, der kan, i arbejde«, sagde Muté B. Egede og tilføjede, at der nu er så stor mangel på arbejdskraft i Grønland, at det truer med at lukke børnehaver og alderdomshjem. | |
| nullFoto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix |
| | Biden sagde ikke ja til Ukraines sejrsplan | |
| | »Vi står sammen med Ukraine nu og i fremtiden. Lad mig være helt tydelig: Rusland vil ikke sejre i denne krig«. Sådan lød beskeden fra den amerikanske præsident Joe Biden, der natten til fredag dansk tid havde besøg af Ukraines Volodomyr Zelenskyj. Sidstnævnte præsenterede Biden for en såkaldt sejrsplan, der skal gøre det muligt for ukrainerne at afslutte den krig, Putinregimet fører mod deres land. | |
| | Biden takkede ifølge Jyllands-Posten for præsentationen. Han sagde ikke ja til den. Heller ikke ja til at tillade ukrainerne at ramme militære mål inde i Rusland med langtrækkende, vestligtleverede våben. Men forinden havde den amerikanske præsident meddelt, at en ny støttepakke til 53,5 milliarder kroner var vedtaget. Den omfatter blandt andet et Patriot-luftforsvarssystem samt ikke mindst større leverancer af stærkt tiltrængt ammunition. | |
| | Zelenskyj opgiver imidlertid ikke og sagde om samarbejdet med USA, at: »Vi gør klar til at diskutere detaljerne for at styrke planen og koordinere vores holdninger«. | |
| Den britisk-irakiske datajournalist og kunstner Mona Chalabi er kendt for sine simple, let provokerende og humoristiske datavisualiseringer. Men siden 7. oktober 2023 har hendes liv og journalistik forandret sig markant. .Foto: Tamibé Bourdanné |
| | Hun gik grædende fra Pulitzerpris-festen og donerede pengene væk | |
| | Mona Chalabi nominerede sig selv til verdens mest anerkendte journalistpris. Og vandt. Og så mener hun, at man godt kan kritisere de etablerede medier for at lyve om Gaza og arbejde for dem samtidig. Men siden 7. oktober 2023 har hun mistet tilliden til sin branche. »Anerkendelsen betyder ikke noget for mig længere«, siger hun til Politiken. | |
| nullFoto: Philip Ytournel/POLITIKEN |
| | Kvinders kompetencer er det voldsomste ressourcespild, jeg kan komme i tanke om | |
| | »Ved hver eneste lange fælles ferieperiode, jeg kan huske de sidste 15 år, og i særdeleshed i sommerferierne, er der dukket debatindlæg op, som handler om, at familierne er spændt for hårdt for, at arbejdsmarkedet er umuligt at forene med små børn, og at daginstitutionerne er for dårligt bemandet. Jeg er enig i det hele. Jeg kender ingen, der har det sværere med at få en hverdag til at lykkes, end folk med jobs og små børn«, skriver Julia Lahme i et debatanlæg. | |
| nullFoto: Andreas Haubjerg |
| | Tre årtier i front: Hvorfor gik vi egentlig i krig? Og var det prisen værd? | |
| | Siden den jugoslaviske borgerkrig i 1990’erne har Danmark kastet soldater og materiel ind i krige langt fra vores egne grænser. Jugoslavien, Afghanistan, Irak og Libyen. Det har kostet os milliarder af kroner, dusinvis af danske soldaters liv og utallige ar på sjæl og krop. | |
| | Så hvad gjorde vi det for? Og hvad har vi fået ud af det? | |
| | Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er Politikens Jacob Svendsen, som i mange år dækkede forsvaret og - sammen med vores kollega Lars Halskov - har skrevet bogen ’Et land i krig’, som har dannet grundlag for DRs nye dokumentarserie ’Velkommen til frontlinjen’. Vi spørger ham, om hvorvidt krigene har haft usete gevinster, og hvorfor vi aldrig, har gjort regnskabet op med os selv før. | |
| |  | | I Retten i Glostrup er det blevet forsvarernes tur til at komme med deres afsluttende indlæg i sagen om svindel med udbytteskat. | | | | I udstillingskælderen under Christiansborg Slot åbnes en udstilling om en af danmarkshistoriens bedst kendte hekseprocesser. |
| |
|
