Støttemodtagere 2020

Ladywalk vil endnu engang styrke hjertet og bekæmpe angst blandt unge kvinder. 

Mandag den 25. maj 2020 går vi igen for en god sag og igen i år for Psykiatrifonden og Hjerteforeningen, som i 2019 modtog henholdsvis kr. 500.000 og kr. 1.000.000.

Det er muligt at møde vores støttemodtagere og deres ambassadører rundt omkring til Ladywalk.

Rebekkas personlige beretning

Rebekka er 21 år. Det er snart to år siden, hun blev student – lidt mod alle odds. For siden hun gik på efterskole, har hun lidt af depression og angst, som har fulgt hende, siden hun var barn, men som blev meget mere akut, da det sociale pres og kravene i skolen blev større.
”Allerværst stod det til, da jeg i efteråret 2015 blev nødt til at gå på et års sygeorlov fra gymnasiet – men det var det bedste valg, jeg nogensinde har taget ”, fortæller Rebekka.
”Derfor er jeg så glad for, at jeg nu som ambassadør for Psykiatrifondens ’Sig det højt’ kampagne er med til bryde tabuet om psykiske lidelser især blandt unge. Det er vigtigt for mig at kunne hjælpe andre ved at fortælle min historie og dele ud af det, jeg har lært.”
I 2019 var Rebekka med Psykiatrifonden til Ladywalk i Aalborg. ”Det var en stor oplevelse! Mange kom over og talte om deres egne oplevelser med angst eller som pårørende”.
Siden har det været muligt for Rebekka at stoppe med sin antidepressive medicin, et stort skridt på vejen, og senere i år starter hun på læreruddannelsen.
Og så er hun tilbage til Ladywalk. ”Det bliver en kæmpe fornøjelse at holde åbningstale til Ladywalk i Frederikshavn i år, og møde de mange kvinder, der er ude og gå for en god sag.”


 
Konkurrence på Facebook
Vær med i lodtrækningen om dette skønne Kähler Hammershøj kagefad via vores konkurrence på Facebook.
Alle som er tilmeldt inden den 16. marts kan deltage i konkurrencen.
Husk, hvis I er flere end 11, at I kan danne et hold, og hvis I er flere end 25, kan I danne et superhold.
Copyright © 2017 ladywalk@ladywalk.dk, All rights reserved.
Ønsker du at ændre hvordan du modtager disse emails?






This email was sent to newsletter@newslettercollector.com
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
ladywalk@ladywalk.dk · Haslegaardsvej 10 · Aarhus V. 8210 · Denmark