Se mailen i din browser

yes yes yes... Restriktionerne forsvinder... Dvs. vi kan lave malekurser igen!

Se det for jer!  lange lørdage fordybet i maleri, mens vi nørder med farver og motiver, med abstraktioner og landskaber. Hold da op hvor bliver det dejligt. Jeg er begyndt at drømme.

Lige nu er Onlinemalekurset Din kunst i Fokus godt igang. Og jeg siger jer, de er dygtige, mine kursister. De sidder hjemme bag hver sin skærm. En i England, flere på Færøerne, i Norge, Sverige og i Grækenland. På Sjælland, Møn og ganske mange andre steder. Herfra mødes vi hver torsdag på nettet, og jeg underviser det bedste jeg har lært. I farvelære, komposition, lys og skygge osv. Og eleverne maler og maler, mens de sender videoer fra deres værksteder rundt om i verden. Det er fantastisk givende at opleve. 

Også de fysiske kurser på Kunstskolen Sønderbygaard er startet op. Først lidt svagt, da mange var coronaforskrækket, men nu er alle holdene fyldt op og vi bakser med akvarel, akryl og jonglerer mellem pasning af børnebørn og coronaisolation. På Sønderbygaard har eleverne den fordel, at de kan flekse mellem alle hold, så de kan tilpasse deres hobby til resten af livet. Det er et af de mange tilbud vi kan give, fordi vi er en privat kunstskole med få elever og intensiv undervisning, og det er der en del, som er taknemmelige for. 

Fede checks fosser ind- ej, det passer ikke, men lidt sælger de nye bøger faktisk, både Mal levende blomster og romanen Malekurset på slottet. Har du læst dem? Den lille malebog må du selvfølgelig ha i dit eget værksted, da det er en håndbog, og der laves både online og fysiske kurser ud fra den i løbet af foråret. Du kan købe den her i shoppen. Romanen kan du snuppe på E- reolen eller efterspørge på din boghylde. Den er faktisk ret sjov, og handler om skøre kursister på malekurser.. Hvor jeg har inspirationen fra?.. tja...

Min solo kunstudstilling på Midtjyllands kunstcenter er stadig i centrum. Kig derned eller se udstillingen her. 

Se mine værker her. 

Som en vestjyde må sige, så er det ik så ringe, det der kunst for tiden. Jeg glæder mig dog til foråret, til at min pokkers ryg bliver rask, til at lyset kommer, og så snart det sker, så lægger jeg endnu flere kurser på nettet, bare du lover at dukke op og male med mig! 

Nyd - eller rettere overlev - de sidste januar dage, snart kommer foråret. Dagens længde er allerede tiltaget over en time!!

Vi ses online og på kunstskolen Sønderbygaard. 

Følg med på ArtAcademy.dk og på Facebook.

kærlig hilsen Christina 


.