Anbefaling. Kristoffer Hegnsvad anbefaler Steve McQueens 'Small Axe', der fredag kan ses på DR. |
Kære læser Endelig! Slut med at vente og se små seriebidder, der ikke helt bider på. Der er flere store begivenheder i streamingverdenen i disse dage. Man kan nu se andet særafsnit af ’Euphoria’ på HBO Nordic. Det kræver nok, at man allerede er fan eller skynder sig at blive det og får set hele sæsonen fra 2019, men for os, der allerede er en del af klubben, så er der glæde indenfor. Læs Pernille Jensens anmeldelser af første og andet afsnit her og her – og for de særligt interesserede filmlektor Andreas Halskovs interviews med instruktøren Sam Levinson og med Ron Lesham, der står bag det israelske forlæg til serien – og Lucia Odooms essay om serien her. Den anden store – ja kæmpe, kæmpe store – begivenhed er at DR har købt Steve McQueens serie ’Small Axe’ og fra i morgen fredag kl. 6.00 er alle fem episoder tilgængelige på dr.dk. Steve McQueen er en britisk filmskaber, der vandt en Oscar for sin ’12 Years a Slave’. Den synes jeg personligt er ret dårlig, men jeg holder af det meste andet, som McQueen har lavet: ’Hunger’ om sultestrejken blandt IRA-fanger i 1981 og ’Shame’ om sexafhængighed. Et spor hos McQueen er det politiske betændte blandet med en stærk stemningsmættet og visuel fortællestil. ’Small Axe’ handler om minoriteter og racisme i England med afsæt i det caribiske miljø i London fra 1968 til 1984 og låner sin titel fra Bob Marley-sangen af samme navn, der messer den rebelske reggaestrofe: »If you are the big tree, we are the small axe. Sharpened to cut you down. Ready to cut you down«. McQueen kalder selv ’Small Axe’ for en samling af film, der varierer i længde mellem 1 og 2 timer, men jeg synes, dette er et godt afsæt til et opgør med den skelnen mellem film og serier, der ofte bliver dyrket uden grund. At McQueen kalder dem film, siger blot, at de er visuelle og ikke bange for at tage sig god tid uden at forfalde til cliffhangers og påtaget suspense, og at hvert afsnit tør være selvstændige afrundede værker. Særligt afsnit 2: ’Lovers Rock’ om et caribisk house party i London i 1980 er filmkunst med høj sensibilitet og en tro på, at dem, der ser med, faktisk ser med og ikke forsvinder ind i andre skærme undervejs. ’Lovers Rock’ er et modigt poetisk værk, hvor kameraet kravler ind på dansegulvet, så sved, liderlighed og indestængte frustrationer mere omfavner kameraet end at blive registreret af det. Jeg kan næsten ikke anbefale det nok til dem, der har ro og tid til at fordybe sig i det. Det går godt for DR i disse dage. Her kan du også se Katrine Philps dokumentar ’Bag skyerne’ om børns møder med døden. Katrine Philp følger en gruppe amerikanske børn, som kommer i et sorghus i New Jersey, USA, drevet af organisationen Good Grief. Det er hjerteskærende og lærerig og følsom dokumentarisme. Læs Nanna Frank Rasmussens anmeldelse her og Michael Bos interview med instruktøren her. |
|
|