‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Til patienter og pårørende 30-09-2022

Esben Dalgaard er ny vært for kræftsagen: - Jeg kan næsten ikke forestille mig noget mere meningsfyldt

Knæk Cancer er tilbage i uge 43, hvor TV 2 og Kræftens Bekæmpelse sætter fokus på kræftsagen - i år med et budskab om at bryde tavsheden og holde sammen i en svær tid. Esben Dalgaard, der selv lever med en kræftdiagnose, glæder sig til at sætte fokus på kræftsagen: - Da jeg blev spurgt, om jeg ville være vært på Knæk Cancer Live, tøvede jeg ikke et sekund, siger han.
Læs mere om Knæk Cancer 2022

9-årige Lucas samler ind: - Jeg gør det for min Pia

Sidste år donerede 9-årige Lucas alle sine sparepenge til Knæk Cancer. I år har han startet en pantindsamling i håb om at kunne samle 50.000 kr. ind. Det er blevet til et helt familieprojekt og også lokalsamfundet i Hvidovre støtter op. For Lucas er drivkraften mindet om en helt særlig person og ønsket om at hjælpe kræftpatienter.
Mød Lucas her

Udvikling bekymrer: Flere unge går i solarium

Andelen af unge solariebrugere er steget fra 10 pct. i 2019 til 16 pct. i 2021. Solariebrug er især skadeligt for børn og unge. Går man i solarium, før man fylder 35 år, øges risikoen for modermærkekræft med 59 pct. Den nye udvikling bekymrer Kræftens Bekæmpelse, der efterlyser en 18-års aldersgrænse for brug af solarie.
Læs mere her

To regioner vil hjælpe børn med syge forældre

Årligt oplever op mod 35.000 børn, at deres mor eller far bliver indlagt med kritisk sygdom. Nu sætter to jyske regioner penge af til at hjælpe børn, der bliver pårørende.
Læs mere her

Det skriver andre medier om kræft
 

Camilla fik et opkald, der ændrede hendes liv: Men kræften skal ikke sætte en stopper for min hverdag

(Horsens Posten 30-09-2022)

45-årige Camilla Mark Larsen gik med en mistanke om brystkræft, men blev i første omgang afvist til kræftpakken. Det viste sig desværre, at hun havde ret. Kemokuren er hård, men hun siger alligevel: - Giften er min bedste ven.
Mød Camilla her

Heunicke opretter taskforce mod ulovlige e-cigaretter med smag

(Avisen Danmark 29-09-2022)

Antallet af unge, der ryger 'puff bars', ulovlige e-cigaretter med smag, er langt større end forventet. Salget foregår i stor stil på sociale medier, og så snart de ulovlige cigaretter når en ny skolegård, eksploderer brugen af dem. Nu begynder en række initiativer til at forhindre brug og salg af produktet.
Læs mere her

To søstre fik samme type leukæmi: Vi håber, sygdommen kommer andre børn til gavn

(Familiejournalen 29-09-2022)

Søstrene Ingrid og Edith blev begge ramt af samme sjældne leukæmi-variant og måtte gennem et voldsomt forløb med kemo og adfærdsændrende medicin. Forskere er dog meget interesserede i pigernes tilfælde, som kan bringe dem tættere på at løse gåden om børn og kræft. Det er blevet til mange sengeliggende timer for søstrene Ingrid og Edith, mens de hver især gennem to år har fået fyldt deres små kroppe med kemo og medicin.
Mød Ingrid og Edith her

Det sker i Kræftens Bekæmpelse
 

Knæk Cancer: Start din egen indsamling

Du kan oprette din helt egen indsamling, hvor alle kan følge med i, hvor meget du samler ind til Knæk Cancer. Det er enkelt og nemt og alle kan donere direkte til din indsamling via MobilePay eller dankort. Din indsats betyder, at budskabet ’Knæk Cancer’ bliver spredt og at forskerne får flere midler til kræftsagen.
Sådan gør du

Det går Knæk Cancer 2022 pengene til

I år er det 11. år, at Knæk Cancer indsamlingen løber af stablen. Over årene er 411 projekter sat i gang takket være danskernes opbakning og de indsamlede midler. Igen i år har Kræftens Bekæmpelse peget på en række relevante indsatsområder inden for forebyggelse, forskning og patientstøtte, som potentielt kan få støtte fra dette års Knæk Cancer indsamling.
Se projekterne her

Kræftens Bekæmpelse sætter sorg på skoleskemaet

Syv børn på hver grundskole har oplevet dyb sorg, fordi mor eller far er død. Men hvordan er man en god klassekammerat for en ven i sorg? Det skal helt nyt undervisningsmateriale hjælpe med.
Læs mere her