‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Til patienter og pårørende 12-01-2024

Et år uden Lilje: Hvordan lever man videre uden sit barn?

For et år siden mistede Camilla sin datter, Lilje. Her fortæller hun ærligt, hvordan det overhovedet er muligt at leve videre. Hvert år dør omkring 30 børn under 17 år af kræft i Danmark. Hver gang står der dybt kriseramte familier tilbage, som skal finde en måde at fortsætte igennem det ubærlige. Et nyt Knæk Cancer-støttet forskningsprojekt undersøger, hvordan vi bedst hjælper disse familier.
Læs den rørende fortælling

Ny måling: Massiv opbakning til rådgivning om rygestop

Hospitalerne bør henvise kræft- og hjertepatienter til et kommunalt rygestop. Det mener Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen. I en ny måling bakker et overvældende flertal i befolkningen op om ideen.
Læs mere her

Som jeg siger til pigerne: - Nu pumper vi kemo!

Kan fysisk træning sikre, at patienter med brystkræft – også dem med den dårligste chance for at overleve - kommer bedre igennem deres kræftforløb? Det undersøger forskerne bag projekt ’Neo-train’.
Læs mere her

Bakterier kan hæmme virkning af kræftmedicin

Gule stafylokokker kan forværre kræft hos patienter med en bestemt type lymfekræft i huden. Nu har forskerne fundet årsagen. Det giver håb om behandling. Forskningen er støttet af Kræftens Bekæmpelse.
Læs mere her

Flere end fire ud af 10 voksne har oplevet drikkepres

44 pct. af voksne danskere har oplevet, at nogen har forsøgt at få dem til at drikke mere alkohol, end de havde lyst til. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.
Læs mere her

Ny viden om hormonspiraler og risiko for depression

Kvinder, der bruger hormonspiralen med mest hormon, har en øget risiko for at udvikle depression sammenlignet med kvinder, der bruger lavdosis hormonspiral. Det viser et nyt studie fra Kræftens Bekæmpelse Center for Kræftforskning i samarbejde med Københavns Universitet og Nordsjællands Hospital.
Læs mere her

Debat: - Vi bliver ikke lige sunde af at gøre lige meget for alle

Selvom vi bryster os af at være et lige land, vokser uligheden i sundhed. Kræftens Bekæmpelse, KL og Danske Regioner kommer derfor nu med 6 anbefalinger til regeringen for at fremme mere lighed og sundhed for alle.
Læs mere her

Det skriver andre medier om kræft
 

Din krop indefra: Bent og prostata

(dr.dk 09-01-2024)

Bent var på ingen måde forberedt da lægen sagde, han havde prostatakræft. Og der kom mere dårligt nyt, da han fik at vide, at hans prostata ikke nødvendigvis kunne fjernes ved en standardoperation. Men én læge kan. Ham møder Bent i programmet sammen med tv-lægen Peter Qvortrup Geisling. Josefine Høgh møder en gruppe mænd, der alle fik konstateret prostatakræft inden de var fyldt 60, for hvem sygdommen har meget alvorlige konsekvenser.
Se det på dr.dk

Ny DR-podcast: Inden vi dør

(dr.dk 09-01-2024)

Esben Dalgaard er uhelbredeligt syg med modermærkekræft. Det har givet ham en følelse af, at døden er kommet tættere på. Men samtidig mærker han også livet mere end nogensinde før. I denne podcast taler Esben med en række mennesker, der ligesom ham er uhelbredeligt syg, om de aller tungeste emner, men også om, hvordan vi kan få mest muligt ud af livet, inden vi dør.
Lyt med her