Sov med Tyrannosaurus rex og de andre dinosaurer Oplev dinosaurparken efter mørkets frembrud og sov med fortidens giganter på Dino Camp 2024. Vælg selv den dinosaur, du gerne vil sove ved - måske under maven på en langhals eller lige ved siden af en rovdinosaur. Der er underholdende aktiviteter aftenen igennem inden sengetid, og vi hygger med fællesspisning og aftenkaffe. Og når det nu er Dino Camp skal deltagerne traditionen tro ikke snydes for en overraskelse søndag morgen. Men hvad det bliver, er en hemmelighed. Der holdes to Dino Camps i 2024 - vælg mellem lørdag den 15. til søndag den 16. juni 2024 eller fra lørdag den 17. til søndag den 18. august 2024.
Priser pr. person: Voksne (fra 12 år): DKK 499,- Børn (3-11 år): DKK 365,- Børn (0-2 år): DKK 65,- Prisen inkluderer to dages entré på ankomst- og afrejsedagen, overnatning i parken, aftensmad, aftenkaffe samt morgenmad og en sjov overraskelse søndag morgen. Indehavere af årskort til GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA får 25% rabat. |