| | Nyt fra Hegnsvad, Aidt og Mehlsen | |
 | | Jes Stein Pedersen | | Litteraturredaktør på Politiken | | |
|
|
| | Lidt nede ad gangen, hvor jeg har mit kontor residerer Kristoffer Hegnsvad. Han passer sit arbejde som film- og tv-redaktør, men får også tid til at skrive bøger. I den seneste skriver han et emne så sjældent i litteraturen som sovjetiske busstoppesteder og den anmeldte Informations litteraturredaktør Peter Nielsen i Politiken. | |
| | Jeg har ikke læst Kristoffers bog, men glæder mig til det. Dels på grund af anmeldelsen, men også fordi det er helt fundamentalt inspirerende, at en kollega forlader de slagne dagsordener og bevæger sig ud i verden. En bog, der forener interessen for det postsovjetiske rum med betydningen af mænds venskaber. Herligt. | |
| | I anmeldelsen skriver Nielsen: »Busstoppestederne er en slags afvigelser fra den enhedslige plan i beton, der blev lagt ned over hele det sovjetiske rige, og jeg vil beskrive Hegnsvads bog som et forsvar for skønheden i det unyttige. En række arkitekter havde fundet et lille frirum og sat de præfabrikerede betonelementer sammen på måder, de aldrig var tiltænkt. Således skabte de en slags poetiske modstandsformer«. Her er hele anmeldelsen. | |
| | Lilian Munk Rösing har læst Naja Marie Aidts ’Øvelser i mørke’. Aidt er en altid interessant forfatter og om hendes nye bog, som er skrevet efter syv års pause i kølvandet på sønnen Carls tragiske død, skriver Rösing: | |
| | »Øvelser i mørke’ er et indlæg i #MeToo. Men fordi den også er tætvævet prosa, fuld af sansninger, stemninger, detaljer og moderlig kærlighed, er den mere og andet end det«. | |
| | Hun bliver ramt af det spor i romanen, der handler om den kvindelige hovedpersons sønner: »Det rammer lige i mit moderhjertes kule; også jeg er mor til unge mænd. Den brusende glæde, når sønnerne har det godt, den lammende bekymring, når de har det skidt. Bare der står »min yngste søn, min kære lille guldhat«, begynder jeg at snøfte. Og jeg hulker, når de moderlige følelser koncentreres i denne apostrofe: »Lille nyfødte. Voksne du. Alle tider i mit hoved«. Sønnerne rammes af misbrug, af depression. Mor står afmægtig: »Jeg kunne græde over, hvor højt jeg elsker ham, og hvor lidt jeg kan hjælpe ham«. Her er hele anmeldelsen | |
| | Min glæde over, at en kollega skriver om sovjetiske busstoppesteder (Tøger Seidenfaden skrev engang om danske buschaufførers heroiske hverdagsindsats), har på en eller anden måde forbindelse til en samtale, jeg havde med digital medieanalytiker Camilla Mehlsen, som er aktuel med bogen ’Opmærksomhedstyveriet’. | |
| | I den blæser hun til kamp mod de sociale mediers negative konsekvenser. I Bogfolk fortæller hun om aktiv leg, der bliver skiftet ud med langvarig passivitet foran skærme med indhold, der er lavet, så det fastholder børnene. Men også om smartphone-forældre, der lader skærmen kapre deres opmærksomhed. | |
| | I en verden, hvor alle kigger på det samme er det vigtigt, at nogle leder opmærksomheden hen på noget helt andet, også til busstoppesteder, som man aldrig selv vil komme til og stå og vente ved. Her er link til interview med Mehlsen. | |
| | Afstemningen om Politikens litteraturpris er i fuld gang, mange tusinde har stem, og jeg kan afsløre, at tre af de otte bøger lægger klart i front. Her kan du høre Kristian Bang Foss og Theis Ørntoft tale sammen om det historiske perspektivs betydning. | |
|
