NYHED - nyt og bedre udstyr til kikkertundersøgelser Vi har her i efteråret fået nyt og bedre udstyr til at udføre kikkertundersøgelser af jeres kæledyr. En kikkertundersøgelse, også kaldet en skopi, kan være relevant ved mange forskellige tilstande og sygdomme, og kan bruges til at undersøge flere af kroppens organer, herunder ører, næsehule og lunger, spiserør og mavesæk, tarmkanalen og urinvejene. Hvordan foregår det? Kikkertundersøgelsen foregår ved, at et lille kamera med lyskilde føres ind i det organ, der ønskes undersøgt. Billedet fra kameraet overføres nu direkte til en stor skærm, som er placeret ved siden af. Hermed har vi mulighed at kigge nærmere på områder, som ikke ellers kan ses med det blotte øje. Derudover er der ved kikkertundersøgelsen også mulighed fra at udtage vævsprøver fra for eksempel mavesækken eller tarmen, eller fjerne visse typer af fremmedlegemer fx legetøj, plantedele og lignende fra enten næsehulen eller mavesækken. Inden kikkertundersøgelsen bliver jeres kæledyr bedøvet, og bliver tilkoblet monitorering, så vi hele tiden kan holde øje med, at det har det godt undervejs i undersøgelsen. Vil du se det i brug? Har du spørgsmål til kikkertundersøgelser så tag endelig fat i os, eller få en demonstration af hvor godt et billede vi kan få, når Helle viser det frem til vores julestue den 3. december kl. 13-16. |