Etiske opmærksomhedspunkter ved indførslen af coronapas

Samfundet genåbner og coronapasset spiller en nøglerolle som en adgangsbillet til mange aktiviteter. Formålet er i videst muligt omfang at mindske risikoen for spredning af smitte, når borgere igen kan mødes og deltage i aktiviteter ude i samfundet.

Det Etiske Råd har fulgt nøje med i udviklingen af COVID-19-epidemien og har løbende taget del i debatten om aktuelle etiske temaer relateret til håndteringen af epidemien. 

I dag udsender rådet sin udtalelse om coronapasset. Rådet har taget afsæt i den politiske rammeaftale, som et flertal af Folketingets partier tilsluttede sig 22. marts 2021. Rådet mener overordnet, at der er taget en række vigtige hensyn i denne rammeaftale, men ønsker at påpege vigtigheden i, at der bliver taget vare på potentielle etiske udfordringer i beslutninger om og i det konkrete udviklingsarbejde forbundet med coronapasset. I udtalelsen præsenterer og uddyber rådet derfor en række etiske opmærksomhedspunkter, som bør håndteres:

• Balancen mellem frihed for nogen og begrænsning for andre
• Coronapassets bredde
• Balanceret risikominimering og tidsperspektiv
• Integritet og sikkerhed
• International koordination og solidaritet 

Høring om nye planteforædlingsteknikker

Torsdag 8. april 2021 kl. 10.30 til 12.00 inviterer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til en offentlig høring om nye planteforædlingsteknikker. Ved høringen, som foregår virtuelt, medvirker blandt andet Det Etiske Råds formand Anne-Marie Axø Gerdes, som vil fortælle om rådets arbejde med GMO og CRISPR-teknikken.

Høringen har til formål at kaste lys over potentialet i de nye teknikker (såsom CRISPR) til planteforædling og diskutere den fremtidige regulering på området. 

Find mere information om program og deltagelse på ministeriets hjemmeside.

Om Det Etiske Råds nyere arbejde med GMO og CRISPR-teknikken

De seneste år er der sket meget i forhold til udviklingen af nye genmodificerede organismer (GMO). Den såkaldte CRISPR-teknik gør det muligt at ændre gener i organismers DNA på en måde, som både er hurtig og meget præcis. Dette kan bl.a. udnyttes til at udvikle højtydende afgrøder med egenskaber, som fx øger deres tolerance over for salt eller tørke. Alternativt vil andre afgrøder kunne tilpasses, så de i højere grad binder CO2 i jorden. Med disse nye GM-afgrøder vil det være muligt at producere flere fødevarer mere effektivt og derved bidrage positivt til håndteringen af klimaudfordringerne. Samtidig viser forskning gennem de første 20 år med GMO, at der ingen evidens er for, at de genmodificerede afgrøder skulle være skadelig for hverken mennesker eller miljø.

Alligevel har GMO mødt modstand i Europa. Særligt er man bekymret for at ændre på det 'naturlige', for eventuelle ukendte risici ved spredning af GM-afgrøder i naturen og for at blive afhængige af multinationale frøfirmaer. Modstanden har ført til, at EU har vedtaget, at nye GM-afgrøder, før de udsættes, skal igennem en godkendelsesprocedure, som er mere omfattende end den tilsvarende procedure for nye afgrøder udviklet ved hjælp af mere traditionelle metoder (som også påvirker planters DNA). Dette gør det kompliceret og omkostningsfyldt at få godkendt nye genmodificerede planter til udsætning.

Det Etiske Råd udgav i februar 2019 udtalelsen GMO og etik i en ny tid, hvori et stort flertal af rådets medlemmer taler for, at det er etisk problematisk at afvise GMO-sorter, hvis de kan bidrage til at afbøde eller løse væsentlige problemer, og at der ikke er gode argumenter for at afvise dem. Rådet anbefalede et nyt godkendelsessystem, hvor der i risikovurderingen lægges vægt på typen af egenskab en ny afgrøde er tilført, fremfor på hvilken teknik den er udviklet med.

Videosamtale om CRISPR-teknikken mellem forsker og rådsmedlem Jacob Giehm Mikkelsen og Dagmar, der går i 3.G

Tidligere på foråret satte vi Jacob i stævne med Dagmar, der er 3.G-studerende i gymnasieskolen. Hun arbejder på sit studieretningsprojekt, som skal handle om CRISPR-teknikken.

I videoen fortæller Jacob om CRISPR-teknikken og forskningen, og Dagmar og Jacob taler om både muligheder og dilemmaer forbundet med teknikken. Dagmar fortæller også lidt om, hvordan hun planlægger at inddrage CRISPR i sit projekt.

Jacob Giehm Mikkelsen er professor i genterapi ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. Her leder han et forskningslaboratorium, hvor de forsker i udvikling af behandlingsmetoder til patienter med immundefekter – blandt andet ved brug af CRISPR-teknikken. Jacob er også medlem af Det Etiske Råd.