SPIS SÆSONENS RÅVARER I OKTOBER |
Det falmer udenfor vinduerne. Oktober har lagt sig omkring os med hele sin flammende farvepalette og den lidt vemodige stemning af gensyn og afsked på en og samme tid. Æblerne hænger saftige og tunge på grenene, havtorn lyser op som små orange pletter i landskabet, svampene stikker op af skovbunden og græskar og rodfrugter bliver snart en hyppig gæst i køkkenet. Vi fylder syltekrukkerne med de sidste bær fra haven, henkoger pærer med vanilje og bager blommerne til krydret chutney. Når vinteren for alvor tager fat bliver vi lune om hjertet, når vi kan servere sommerens syltede bær på en skive nybagt ølandshvedebrød søndag morgen. Læs med og bliv inspireret til, hvordan du får det bedste ud af oktobers råvarer. |
|
|
Derfor giver det mening at spise mere sæsonbaseret |
Selvom du oftest kan købe lige det du står og mangler i supermarkedet, uanset årstiden, kan der være store fordele i at bruge de fantastiske smagfulde danske råvarer i sæson. Det giver god mening både i et smagsmæssigt- og bæredygtighedsperspektiv at støtte de lokalt producerede fødevarer, vi har tilgængelige på vores egne breddegrader |
|
|
Græskar findes i et væld af former og farver og er for alvor en efterårsbebuder. |
Udover at pynte i mørket er græskar også oplagt i suppegryden eller i salaten, ligesom du kan sylte, bage og mose den orange frugt - for ja, græskar er faktisk en frugt. Kødet er fyldigt, sødt og mildt, næsten smøragtigt, indeni, og den er let at sætte i samspil med alverdens smagskombinationer. Derfor er græskarret oplagt i både det søde og salte køkken. Græskar i det salte køkken I det salte køkken er græskar særligt lækre, når de bliver tilberedt i længere tid, enten bagt eller kogt til en mos eller suppe. Generelt har græskar godt af en god del syre, så du kan også fordel sylte den og bruge den som sprød topping eller syrligt modspil. Se et udpluk af vores opskrifter med græskar herunder Græskar i det søde køkken I det søde køkken er den mest velkendte dessert nok den klassisk amerikanske 'pumpkin pie', der traditionelt set serveres til enhver amerikaners Thanksgiving-middag. Du kan også tilsætte græskar i kage, som du eksempelvis ville tilføje gulerødder og squash for saftighedens skyld. Brug gerne de varme krydderier som kanel, ingefær og muskat, der gør det godt sammen med det søde græskar |
|
|
Vores yndlingsopskrifter med græskar |
|
|
| Bruschetta med græskarmos og gedeost |
|
|
Én af vores mest benyttede råvarer i efteråret er svampen. Spisesvampe finder man i danske skove året rundt, men ifølge Naturstyrelsen er det mellem august og oktober, at du finder flest! Svampe er eminente til at få den femte grundsmag i spil - nemlig umami. Desuden kan råvaren udnyttes på mange forskellige måder: steges, bages, syltes og tørres, der alle bringer svampenes bedste sider frem. Svampe er ligeledes oplagte at anvende i det grønne køkken. Pga. deres næsten kødagtige konsistens og gode smag gør de sig godt både i en suppe, tærte, risotto eller flødestuvet på brød - mulighederne er mange |
|
|
Kantarellen er en populær orangegul spisesvamp og findes i flere afskygninger. Kantareller er ofte små og hvælvet med en bølget kant. Den er udbredt i nåle- og løvskove og findes især der, hvor jorden er lidt sur og åben.
Spiselig Rørhat er også kendt som Karl Johan finder du i løv- og nåleskove og er kendetegnet med sin brunlige overflade og tykke stok. Mark-champignon ligner dem, du finder i supermarkedet og er en mindre gråhvid svamp, som er almindelig at finde på ikke-gødede græsplæner og græsmarker.
Den store trompetsvamp ser ikke særligt indbydende ud med sin gråsorte farve. Det er dog en glimrende spisesvamp, som dufter krydret og ofte vokser i løvskove. |
|
|
Tip! Hvis du i løbet af efteråret finder rigtig mange kantareller eller andre svampe, vel at mærke flere, end du og din familie kan nå at spise, er det en rigtig god ide at tørre dem. Svampene kan udblødes og bruges til risotto, sovser, suppe og som krymmel. Eller du kan komme de tørre svampe i en krydderikværn sammen med groft salt, og derved få kantarelsalt ud af det – det er fantastisk på et blødkogt æg eller på røræg. |
|
|
Pærer trives ligesom mange andre frugter godt i vores nordiske klima. Den lange modningsproces og sommerhalvårets mange lyse timer betyder, at de danske pærer opnår en høj koncentration af både syre og sødme. Vi har mest tradition for at nyde pærer i håndholdt version, men de har også meget fine køkkenkvaliteter. Meget søde pærer er et naturligt godt sødemiddel i et sukkerfattigt køkken. De har tidligere været meget populære til syltning, gerne sammen med ribs, tyttebær eller solbær. Og så er de meget meget dejlige i desserter, kager og tærter, gerne sammen med mørkt sukker eller karamel, der kan tilføre dem lidt bitre noter. De er nærmest legendariske sammen med oste af blåskimmeltypen og faste oste som vesterhavsost. I det salte køkken kan pærer f.eks. tilsættes braisereretter med vildt og andet mørkt kød, eller bruges i salater med kål, rodfrugter og nødder. Når du bruger pærer i maden, så vælg faste, ikke overmodne pærer. |
|
|
Vores yndlingsopskrifter med pærer |
|
|
| Gratineret gedeost med pærer, oliven og sprøde salater |
|
|
Bagte grønne tomater med blå ost, valnødder, timian og kruspersille |
|
|
Bagte jordskokker med grønkålssalsa |
| Grøntsagslasagne med grønkål og knoldselleri |
|
|
Vejen til velsmag Tirsdag d. 10 oktober 2023, kl. 17-22 |
|
|
Breadmaking vol. 2 (english) Torsdag d. 12 oktober kl. 17-22 |
| Meyers simremad Fredag d. 13 oktober kl. 17-22 |
|
|
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig via link i bunden af vores nyhedsbrev. Vi passer på dine personlige oplysninger, og du kan læse mere HER, hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger.
Afmeld nyhedsbrev |
|
|
|