Fasangården popper op i sommerlandet |
I seks uger skifter Fasangården køkkenet under bøgetræerne ud med bølgeskvulp og sommerlune serveringer i Lynæs Havn på den sjællandske nordkyst. I samarbejde med Lynæs Surfcenter åbner vi Fasangårdens Taverna på havnen. Både inde og ude kommer vi til at servere delevenlige, græskinspirerede sommerretter, grillede sager, kølig tzatziki og friskfangede fjordrejer fra den skvulpende Isefjord, saftige vine fra Vejrhøj Vingård, sprøde øl fra TO-ØL og drinks fra Mikropolis Cocktails. Det er Fasangårdens græske kok Maria Lesi, der har formet menuen med afsæt i middelhavskøkkenets traditioner, men tilberedt med sublime råvarer fra Lammefjordens omegn. Vi slår dørene op onsdag 29. juni og glæder os til at se jer! |