I dag er fastelavnssøndag. Det kalder traditionen tro på udklædning og ikke mindst bløde boller med skum. Vi bager rigeligt hele dagen i vores bagerier og deli, og hvis du har mod på det, giver vi dig også opskriften. Noget af det bedste ved fastelavn er den gode undskyldning, man har, for at fylde maven op med herligt, blødt bagværk. Vores bagere laver rigeligt af både de gammeldags med creme og de smukke, flødeskumsfyldte herligheder, så du kan forsøde din fastelavnssøndag med netop din favorit. Vi har også vores testvindende version med sveskemos, vaniljeflødecreme og et skvæt cognac kogt fri for alkohol, som Politiken gav toppoint i sidste uge. Smut ned forbi et af vores bagerier og se vores udvalg.
Og hvis du ikke for nok i dag, så kan vi trøste dig med, at vores fastelavnsboller er på hylderne hele vinterferien til og med 21. februar.
God fastelavn. Fastelavn var oprindeligt et karneval for voksne, men det er i nyere tid blevet børnenes fest - og i særdeleshed forbundet med det bløde bagværk, som efterhånden kommer i et væld af former og farver.
Meyers Bageri og Meyers Deli VORES FASTELAVNSBOLLER
- Fastelavnsboller med vaniljeflødecreme og æblekompot
- Fastelavnsboller med vaniljeflødecreme og sveskemos - Gammeldags fastelavnsboller med remonce og creme
MEYERS OPSKRIFT
Vores version af de gammeldags fastelavnsboller byder på en blød gærdej, som omslutter en skøn vaniljecreme.
FASTELAVNSBOLLE-TIP
GUIDE: SÅDAN ÆLTER DU EN BLØDDEJ Langtidshævet brød bagt af fuldkornsmel er groft, dejligt og kernesundt, men det er ikke nødvendigvis det eneste brød, man har lyst til at spise. Indimellem får de fleste af os en ustyrlig trang til en duftende kanelsnurre, en blød og saftig tebolle eller som her en fastelavnsbolle!
Her kommer bløddejen eller smørdejen i fokus, fordi det er den, som vi bruger til det søde bagværk - til alt det, der skal være let, luftigt og svulmende.
Vi guider dig til, hvordan du bedst ælter en bløddej i hånden, så du har et godt udgangspunkt for dine søde sager.
SÅDAN ÆLTER DU EN BLØDDEJ 1. Hvis du ikke er bange for at få sved på panden, kan du ælte dejen i hånden. Start med at blande alle ingredienserne i en røreskål - også smørret. 2. Ælt dejen energisk med hånden. Det tager lidt længere tid at ælte smørret ind i dejen, når man ælter i hånden. Start med at ælte dejen sammen i skålen, og ælt så dejen godt igennem på bordet i ca. 6-8 minutter. 3. Lad dejen hvile i skålen i 5 minutter, og ælt den derefter yderligere i 2 minutter.
VARM CHOKOLADE TIL KOLDE DAGE Vi deler her opskriften på Claus Meyers yndlings drikkechokolade, der er en ægte sjælevarmer på de isnende kolde februardage. Den indeholder en generøs dosering af mørk chokolade og er tilsat både vanilje og piskefløde. Det der dog virkelig gør forskellen er, at drikken for lov at trække. Hvis du har muligheden, så lav drikken dagen inden den skal serveres, så mælkesyrebakterierne kan få lov at arbejde og udvikle smagen. Hvis ikke du har tid til at lave drikken dagen inden, så fortvivl ej. Du vil stadig få en dejlig chokolade ved at lave den på dagen. Hvis den skal serveres for børn eller andre med sarte ganer vil vi anbefale, at man fortynder drikken med lidt mælk.
Kattegatvej 53, 2150 Nordhavn
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig via link i bunden af vores nyhedsbrev.
|