furnipart modtager
Cradle to Cradle certifikat

Den danske designvirksomhed furnipart A/S modtog i midten af oktober 2018 sit første Cradle to Cradle produktcertifikat, som omfatter deres store kollektion af aluminiumsgreb til skuffer og skabe i køkken og bad. 





Produktchef Erik Bøjstrup, der har været furniparts tovholder på projektet, får her overrakt certifikatet.

Produktion i Kina godkendt

furniparts produktion ligger i Kina – et land der sjældent forbindes med bæredygtighed og cirkulær økonomi. Vugge til Vugge ApS inspicerede som led i certificeringen furniparts produktionssteder i Kina for at sikre sig, at produktionen lever op til de skrappe krav. Og det gør den.

”Vi har valgt at omlægge til cirkulær økonomi for at kunne se os selv i øjnene, når talen falder på produktionsmetoder. At vi opnår en certificering på vores produktion i Kina gør os særligt stolte og er med til at rokke ved den gængse opfattelse af Kina som produktionsland,” udtaler CEO Rasmus Byriel i en artikel i Jyllands-Posten.
Del nyhedsbrevet
Tweet det
Send til en ven
Del på LinkedIn

 FLERE OG FLERE VIL HAVE
CRADLE TO CRADLE CERTIFICERING

Antal aktive Cradle to Cradle certifikater de sidste fem år. 2018 viser det foreløbige antal i oktober. Hvert certifikat dækker over flere produkter. Der er allerede kommet flere til. Kilde: Cradle to Cradle Products Innovation Institute.
Antallet af Cradle to Cradle certificerede produkter stiger støt, og tusindvis af produkter er nu certificeret. Langt over halvdelen er byggematerialer og inventar.

Også i Danmark stiger efterspørgslen. Vugge til Vugge har alene i år hjulpet tre veletablerede danske virksomheder med at gennemføre en førstegangscertificering, og flere nye er på vej. Læs mere i artiklen Cradle to Cradle bliver stadig mere efterspurgt og se flere eksempler her på danske produkter, som er certificeret.  
 

NY UDFORDRING FRA
SUSTAINABLE BUILD

Hvordan skaber vi 'Det Gode Indeliv' i vores eksisterende og fremtidige bygninger - både når vi renoverer, designer og drifter vores bygninger? Dette er fokus for SUSTAINABLE BUILDs Innovation Challenge 2018. Der lægges vægt på samarbejder på tværs og langs af værdikæderne, og innovationen kan vedrøre alt fra et bedre indeklima (lyd, lys og luft) til større fysisk og psykisk trivsel. 

De 10 innovationer med størst potentiale får en unik mulighed for at få hjælp til at udvikle og accelerere deres løsninger. Igennem SUSTAINABLE BUILD’s netværk vil de få adgang til mulige kunder, investorer, nye markeder og sparring fra en lang række partnere og samarbejdsparter. Vugge til Vugge er en af dem. Der er ansøgningsfrist 1. februar 2019. Hent udfordringen fra Sustainable Build.
 

5 SKARPE JULEGAVEIDÉER

Denims fra G-star Raw

Jakker og bukser i verdens første Cradle to Cradle certificerede denim. Certificeret på GULD niveau. Se hvad G-star selv skriver om bæredygtighed

G-star Raw forhandles i 13 butikker landet over. Se storefinder

Tøj fra C&A

T-shirts, jeans, nattøj og longsleeves - udvalget af Cradle to Cradle certificeret tøj fra C&A er vokset. Alt er certificeret på GULD-niveau.

Nærmeste fysiske butik i Flensborg. Se udvalget og køb online her.

Brabantia til hjemmet

Står der strygebræt, pedalspand eller vasketøjsstativ på ønskesedlen, så er Brabantia det bæredygtige valg. Certificeret på BRONZE niveau. Se hvad de selv skriver om bæredygtighed.

Forhandles i bl.a. Imerco og flere danske web-butikker, bl.a. Brabantia-online

Wolford lingeri og strømper

Lækker kvalitet, som i mange år har været mange kvinders foretrukne mærke inden for undertøj og strømper, er blevet bæredygtigt. Cradle to Cradle certificeret på GULD-niveau. Se udvalget her.
Forhandles i egne butikker, stormagasiner som Magasin og i de fleste lingeri-butikker i Danmark.

L'Oréal til daglig pleje

Ansigtsvask og -rens fra L'Oréals Garnier Naturally Derived serie og shampoo fra Biolage R.A.W serien er alle Cradle to Cradle certificerede på SØLV niveau.

Forhandles i Matas og mange andre butikker.

Find flere gaveidéer i vores omfattende guide fra sidste år.

Husk konferencen Mærk verdensmålene, onsdag 5. december kl. 9-15.30 v/Dansk Erhverv. Her får du inspiration til at benytte mærkningsordninger til at integrere FN’s verdensmål. Se program her

NYT FRA DEN CIRKULÆRE VERDEN

ÉN INDGANG TIL REGLERNE - Hvordan er reglerne for din nye cirkulære forretningsidé? Det kan du nu få svar på via en ny hjemmeside, som Erhvervsministeriet har lanceret. Så har du en ny forretningsidé inden for digitalisering, ny teknologi, cirkulær økonomi, deleøkonomi og e-handel, så kan du skrive dit spørgsmål ét sted - og få svar fra alle relevante ministerier og fagområder på
nyeforretningsmodeller.dk/ 

NYHEDER FRA BUILDING GREEN - CRADLE TO CRADLE – Nyhedsmediet Building Supply deltog I vores learning session på Building Green og har skrevet denne artikel, der bl.a. handler om, hvordan og hvorfor Cradle to Cradle logoet er et godt udgangspunkt for dialogen med kunderne. Læs artiklen her.

PULJER TIL GRØN OMSTILLING - Der er pt mange puljer i spil, hvor virksomheder kan få støtte til grøn omstilling. Vugge til Vugge kan hjælpe med at spore dig ind på den pulje, der giver bedst mening for netop din virksomhed, og vi kan hjælpe med ansøgningen - og selvfølgelig med omstillingen. Få overblik over aktuelle puljer her.
Kontakt os, hvis du vil have hjælp til grøn omstilling
DISRUPTIVE INNOVATION FESTIVAL
Se en af Cradle to Cradle grund-læggerne, William McDonoughs bidrag på årets Disruptive Innovation Festival. Han fortæller, hvordan produkter kan designes med sunde materialer til cirkulær økonomi og ved at bruge vedvarende energi, sikre rent vand og tage socialt ansvar. Interviewet begynder 16 minutter inde i videoen. Få overblik over alle de interessante indlæg fra festivalen her.
SKRIV DIG OP TIL NYHEDSBREVET - Kender du nogen, der burde modtage vores nyhedsbrev, så videresend mailen og giv dem en opfordring. Sammen kan vi skabe en bedre fremtid. 
Tilmeld nyhedsbrev
FACEBOOK - Vi lukker Vugge til Vugges facebookside og samler kræfterne om LinkedIn, hvor vi løbende lægger nyheder op. Du kan følge os her
Følg os på LinkedIn
Følg os på LinkedIn
Tjek vores hjemmeside
Tjek vores hjemmeside
Send os en email
Send os en email
Vugge til Vugge ApS er som det eneste konsulentfirma i Norden akkrediteret vurderingsorgan for Cradle to Cradle Products Innovation Institute. Det betyder, at vi må gennemføre produktcertificering efter Cradle to Cradle Certified™ standarden på lige fod med de øvrige 14 akkrediterede firmaer i verden.
Copyright © 2018 Vugge til Vugge ApS, All rights reserved.
Hvis du har fået denne mail direkte i din mailbox, er det nok fordi, du har tilmeldt dig nyheder om Cradle to Cradle. Ellers kan du tilmelde dig her.

Vores postadresse:
Vugge til Vugge ApS
Ingolfs Allé 39
Copenhagen S 2300
Denmark

Add us to your address book


Afmeld nyhedsbrev    Ret dine præferencer