Silas Inoue, Future Friture – Turritopsis dohrnii, 2018. Courtesy kunstneren og noma

KLUB ARKEN
Fernisering: Ung dansk kunst
Fredag den 16. august kl. 17-19 


ARKEN stiller med særudstillingen Ung dansk kunst Samfundsprognoser skarpt på de prognoser, som samtidskunsten opstiller for vores fremtid. Udstillingen præsenterer et udsnit af en ung kunstnergeneration født i 1980’erne, der arbejder med installation, skulptur, film og andre medier. Vær med, når vi åbner udstillingen fredag den 16. august kl. 17-19.

Invitationen gælder for to personer. Tilmelding er ikke nødvendig, men husk gyldigt medlemskort. ARKEN SHOP og ARKEN CAFÉ har åbent til kl. 21 (køkkenet lukker kl. 20).        

Læs mere
Benedikte Bjerre, High Hopes, 2018. Courtesy kunstneren

KLUB ARKEN:
Foredrag om Ung dansk kunst
Onsdag den 21. august kl. 17.30 

Kom til et eksklusivt foredrag for KLUB ARKEN, og hør assisterende kurator Maria Kamilla Larsen fortælle om gruppeudstillingen Ung dansk kunst – Samfundsprognoser. Efterfølgende byder KLUB ARKEN på et glas vin eller en vand. Tilmelding er nødvendig på tlf. 70 20 60 22 eller klubarken@arken.dk

Læs mere

Patricia Piccinini, Udfoldet, 2017. Foto: David Stjernholm

Sidste chance: Patricia Piccininis fabelunivers til den 8. september


Det er ved at være sidste chance, hvis du endnu ikke har oplevet Patricia Piccininis store særudstilling En kærlig verden på ARKEN.

Den populære udstilling byder på et kig ind i en eventyrlig fremtidsverden, hvor hybride fabeldyr, dyriske maskiner og muterede menneskevæsener lever side om side.

Udstillingen, som er den australske kunstners første soloudstilling i Norden, tematiserer de klimaforandringer og højteknologiske forhold, som netop nu er ved at ændre vores liv og verden.

Læs mere

Foredrag om Ung dansk kunst
Onsdag den 4. september kl. 17.30

Lyt med, når assisterende kurator Maria Kamilla Larsen fortæller om tilblivelsen af særudstillingen Ung dansk kunst – Samfundsprognoser. Foredraget er gratis for gæster med entré til museet, men tilmelding er nødvendig til ungdanskkunst0409@arken.dk

Læs mere

Koncert med Pernille Rosendahl i samarbejde med KULTURIUM
Torsdag den 14. november kl. 20


Pernille Rosendahl er en af de mest markante sangstemmer, vi har herhjemme. I efteråret kan man opleve den kendte sangerinde live, når hun drager på en omfattende turné, hvor hun besøger nogle af landets smukkeste rum - inklusiv den stemningsfulde DETLEFSSAL på ARKEN. Her vil Pernille Rosendahl kunne opleves under ledsagelse af de to garvede musikere Søren Vestergaard og Mikkel Damgaard. Tid, rum og fordybelse vil stå i centrum for intimkoncerten, og musikken vil undervejs blive ledsaget af et smukt lysshow.

Følg linket for at købe billet med KLUB ARKEN-rabat.

Køb billet

Stor Picasso-udstilling til oktober

Til efteråret venter en storslået Picasso-oplevelse på ARKEN, når Elsket af Picasso – Kærlighedens magt fra den 12. oktober indtager museets sale. Udstillingen er skabt i samarbejde med Musée national Picasso-Paris og viser en perlerække af mesterværker fra museets enestående samling. ARKENs Picasso-udstilling zoomer ind på den passionerede fortælling om Pablo Picasso og hans stærke modeller og sætter fokus på kvinderne i portrætterne og deres betydning for Picassos vilde stilbrud.

Pablo Picasso, Jacqueline aux mains croisées, 1954. Olie på lærred. Musée national Picasso-Paris © Succession Picasso / VISDA 2019

Læs mere

Næste KLUB ARKEN magasin

Glæd dig til næste nummer af KLUB ARKEN, som udkommer i dagene 22. - 24. september.
Hvis du ikke modtager magasinet i løbet af disse dage, kan du kontakte KLUB ARKEN på tlf.:
70 20 60 22 eller på e-mail: klubarken@arken.dk
 

Kontakt


KLUB ARKEN kan kontaktes tirs. - fre. kl. 10-13 på tlf. 70 20 60 22 eller e-mail: klubarken@arken.dk
Følg os
ARKEN
Museum for Moderne Kunst

Skovvej 100, 2635 Ishøj
Telefon: 43 54 02 22
info@arken.dk
arken.dk
 
Åbningstider
Tirsdag-søndag: 10-17
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket
Send til en ven
Tilmeld
Rediger profil
Afmeld