‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Til patienter og pårørende 25-02-2022

Monica skulle passe arbejde og sin kræftsyge mand: - Jeg har både været hans kone, sygeplejerske, hjemmepasser og husmor. Til sidst kunne jeg ikke mere.

Marc og Monica havde kun kendt hinanden i halvandet år, da kræften første gang kastede lange, mørke skygger over deres tilværelse. Fælles drømme om at stifte familie, købe eget hus og rejse Europa tynd i campingvogn er blevet udskudt på ubestemt tid. Kræften har tvunget 26-årige Monica til at tage stilling til, om hun kan holde til at elske en alvorligt syg mand - med al den smerte og uvished, der følger med.
Læs historien her

Måling af kræft-DNA i blod kan ændre kræftbehandling

Blodprøver, der måler kræft-DNA i blod, kan opspore tilbagefald hurtigt og vinde afgørende tid for patienter, der ellers har stor risiko for at dø af sygdommen, viser stort forskningsprojekt på Aarhus Universitet. Kræftens Bekæmpelse har støttet forskningen.
Læs mere her

Ny tobakslovgivning bliver ikke overholdt

Cigaretter på butikshylden og kammerater, der ryger i skoletiden. Det er hverdag for mange unge, viser ny rapport. Patientforeninger efterlyser skærpet indsats, så de strammere regler for tobak bliver overholdt.
Læs mere her

Da de oversete patienter kom frem i lyset

De overlever tarmkræft, men døjer med senfølger efter operationen. Danske læger har udviklet et redskab til at finde patienter, der har brug for hjælp til senfølger efter endetarmskræft. Redskabet er oversat til 35 sprog og bruges i dag i hele verden. Det er resultatet af forskning, som Kræftens Bekæmpelse støttede helt tilbage i 2007 - og som fik en gruppe oversete patienter frem i lyset.
Læs mere her

Det skriver andre medier om kræft
 

Chris passer sin uhelbredeligt syge kone: Hvis hun skal på hospice, kan hans plejeorlov ryge

Chris Jespersen har plejeorlov og går hjemme, fordi hans kone Maiken er uhelbredeligt syg af kræft i hjernen. Det er et krav for at få plejeorlov, at den syges tilstand ikke kræver indlæggelse. Derfor frygter Chris at miste plejeorloven, hvis Maikens tilstand forværres, og hun skal på hospice. Reglerne bør laves om, mener Kræftens Bekæmpelse.
Læs mere her

Fra Middelhavet til Limfjorden: Sonni vandrer 4000 kilometer for Knæk Cancer

(TV 2 Nord 20-02-2022)

Selvom nordjyden Sonni Vinther Espersen ikke ser sig selv som en sportsmand, vil han over et halvt år tage turen fra Toscana til Aalborg til fods. Turen skal samle penge til Knæk Cancer.
Læs mere her

Merete hjælper kemopatienter med særlige huer - nu er hun for syg til at fortsætte

(TV 2 Lorry 21-02-2022)

Da Merete Andersen mistede håret efter en kemobehandling for syv år siden blev det startskuddet til projekt Kemoheads, der siden har gjort en forskel for mange kemopatienter. - Det startede jo egentlig som en slags terapi for mig selv, så jeg kunne beskæftige mig selv, mens jeg hvilede min krop og ladede den op igen efter kemoterapien, fortæller hun.
Læs mere her

Det sker i Kræftens Bekæmpelse
 

Debat: Drop berøringsangsten og tag forebyggelse seriøst

Når så mange tilfælde af sygdom og død skyldes vores adfærd, er det ikke længere den enkeltes problem, men et samfundsproblem. Politikere skal tage lederskab og indføre forpligtende tiltag for folkesundheden, ligesom de gør på klimaområdet, skriver Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse.
Læs debatindlægget her