| Der vises film af den amerikanske kunstner Yvonne Rainer i november. | |
| Kristoffer Hegnsvad | Film- og tv-redaktør på Politiken | |
|
|
| I november måned er der rig mulighed for at dykke ned i den amerikanske kunstner Yvonne Rainers kropslige univers, når samtlige af Rainers syv spillefilm gennem de næste tre uger vises i Palads, hvis sale benyttes af den nomadiske biograf Terrassen | |
| Den første film blev allerede vist i går, så det er bare om at komme i gang. I links nedenfor kan du læse Politikens guide til film i normal biografdistribution, men i dag har jeg bedt min kollega Marie Nørgaard Skadhauge skrive lidt om Rainer og Terrassen her direkte i nyhedsbrevet: | |
Yvonne Rainer under optagelse. |
| Ud over at være filmskaber er Yvonne Rainer anset for at være en af de mest indflydelsesrige figurer inden for moderne dans. Som danser og koreograf er hun blevet et ikon inden for minimalistisk scenekunst. | |
| Den livslange dedikation til dans og performance viser sig tydeligt i Rainers kunstnerisk og politisk kompromisløse film, der samtidig alle er vidt forskellige og svære at sætte på genreformel. Fælles for dem er tilliden til, at publikum evner at tænke kritisk. | |
| Bag visningerne står den nomadiske biograf Terrassen, som i 2019 blev stiftet af en række kunstnere, kritikere og kuratorer. Terrassens formål er »at undersøge de levende billeders sociale liv og rum«. Arrangørgruppen glæder sig over, at det nu bliver muligt at se Rainers film på det store lærred: | |
| »Yvonne Rainer er en ikonisk danser og koreograf, men hendes virke som filmskaber fortjener i den grad at blive genopdaget. Hendes film har været nærmest umulige at komme til at se i årtier, så vi er begejstrede over at kunne præsentere dem samlet for første gang i Danmark, med et stort retrospektiv i den lukningstruede Palads-biograf«, skriver de i en mail til Politikens filmredaktion. | |
Yvonne Rainer spiller selv med i filmen 'Kristina Talking Pictures' fra 1976. Filmen vises på onsdag i Palads. |
| Foruden de syv spillefilm viser Terrassen også en række af Yvonne Rainers tidlige kortfilm. Alle film er for nylig blevet restaureret af Zeitgeist Films. | |
| Visningerne er gratis, men billetter skal bestilles i forvejen på Nordisk Film Biografers hjemmeside. Her gælder det om at være hurtig, for størstedelen af forestillingerne er allerede udsolgt. Der burde dog endnu være billetter til sidste visning 28. november. | |
| Program (alle visninger starter kl. 18.30): | |
| Torsdag 7. november: Journeys from Berlin/1971 (1979, 125 min.) | |
| Onsdag 13. november: Kristina Talking Pictures (1976, 90 min.) | |
| Torsdag 14. november: Film about a Woman Who … (1974, 105 min.) | |
| Onsdag 20. november: The Man Who Envied Women (1985, 125 min.) | |
| Torsdag 21. november: MURDER and murder (1996, 113 min.) | |
| Onsdag 27. november: Lives of Performers (1972, 90 min.) | |
| Torsdag 28. november: Short Works (1966-1969) + Screening Room: Yvonne Rainer (121 min.) | |
|
| GUIDE TIL NOVEMBERS BIOGRAFFILM |
| |
| ANMELDELSE: ’THE ROOM NEXT DOOR’ |
| |
| ANMELDELSE: ’RADICAL – EN KLASSE FOR SIG’ |
| |
| MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER |
| |
|
|