Pfizer-vacciner klar til brug i Lissabon. EMA anbefaler, at firmaet får lov til at udvide produktionen i EU. |
Godmorgen denne fine onsdag juni-morgen. Vi begynder med vaccinerne, for i går aftes anbefalede Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) at give Pfizer tilladelse til at udvide vaccineproduktionen på selskabets fabrik i den belgiske by Puurs. Det ventes at få en »betydelig og øjeblikkelig virkning« på leverancer af vaccinerne mod covid-19 i EU. Det er både produktionsfaciliteterne til at skabe vaccinen og til at fylde den på glas, der anbefales at blive udvidet. Det fremgår ikke af EMA’s pressemeddelelse, hvor mange doser yderligere Pfizer kan få tilladelse til at producere. Det er indtil videre uvist, hvilken betydning EMA’s anbefaling kan få for Danmark. Vi kan ellers godt bruge nogle flere doser, for i går kom det frem, at den danske vaccinationskalender igen igen igen skrider, så alle danskere nu først (om alt går vel) forventes at være færdigvaccineret 12. september. I Norge har man en mere konservativ vurdering af, hvor hurtigt alle nordmænd vil blive vaccineret, mens den danske kalender kritiseres for at være alt for optimistisk. En del af den danske forsinkelse skyldes, at Sundhedsstyrelsen frarådede at lade vacciner fra Astra-Zeneca og Johnson & Johnson indgå i det generelle vaccineprogram. Mandag bad sundhedsministeren Magnus Heunicke Sundhedsstyrelsen revurdere den beslutning, og det giver, skriver Politikens sundhedsredaktør, maksimalt pres på Søren Brostrøm i denne analyse. Eksperter mener, at det er en tynd beslutning at revurdere vaccinerne og mener, at der ikke er noget nyt under solen i denne sag. Skal du snart vaccineres, er her svar på otte vigtige spørgsmål. Vil du gerne vide, hvordan man egentligt producerer en vaccine, har New York Times lavet denne imponerende gennemgang (på engelsk) . Husk, at der som altid kommer nye smittetal kl. 14. I går var der 908 smittede, smitteprocenten var 0,69. Anden nedlukning har givet angst og depression Men corona er ikke kun en fysisk sygdom og et virus, vi frygter. Det sidste år har også ramt vores psyke hårdt, viser nye tal. Danskerne er blevet hårdt ramt af angst og depression under den seneste coronanedlukning. Det er især de unge, der rammes, viser tal fra forsikrings- og pensionsselskaberne, som Børsen har indsamlet. »Der er ingen tvivl om, at nedlukningen har påvirket danskernes mentale sundhed, og vi har set en markant stigning i vores kunders brug af psykologhjælp under den anden nedlukning, siger Camilla Thind Sunesen, der er chef for sundhedsløsninger hos Danica Pension, til Ritzau. »Folk har fået det markant dårligere under anden nedlukning«, siger hun til Børsen. I Politiken har vi tidligere beskrevet, hvordan psykologer forudser, at det også bliver hårdt at komme tilbage til kontoret, fordi vi har vænnet os til livet på hjemmekontoret. Her er også en række gode råd til, hvordan du gør det bedst muligt – og hvordan du holder øje med, at du ikke er overbelastet. Handel med kryptovaluta kan give store tab Tusinder af almindelige danskere har meldt sig ind i grupper på sociale medier om handel med kryptovaluta. Nu advarer eksperter mod at gamble. Interessen for at handle med bitcoins og andre digitale valutaer er vokset under coronakrisen. Der findes ikke et præcist tal for, hvor mange danskere der er i markedet, men på sociale medier er der klare tegn på, at kryptovaluta ikke længere kun er for kendere, skriver Politiken. Men nogle bliver grebet af stemningen, når de handler med digitale valutaer, og satser mere, end de ellers ville have gjort, fortæller Ida Marie Moesby, der er økonom hos Forbrugerrådet Tænk og specialist i kryptovaluta. Dermed risikerer almindelige mennesker at tabe mange penge, fordi de bliver revet med. En af dem, der har tjent penge på at handle med kryptovaluta, er Michael Kastis, som gav Politikens journalister en tur i Maseratien. Han forstår ikke, at de ikke selv har investeret. »Er du ikke træt af, at du ikke har købt noget«, spørger han Politikens udsendte. »Joeh ...«. »Jamen så kom dog i gang, fiskestang!«. Hvis du ikke helt har styr på, hvad bitcoins og kryptovaluta er, jamen så er der hjælp og viden at hente lige her, hvor journalisterne Alexander Sjöberg og Julie Gindrup giver dig svar på alt det, du ikke vidste, du gerne vil vide. Hviderusland nægter aktivists kæreste udrejse Hvideruslands leder, Aleksandr Lukasjenko, har gjort det klart, at hans land vil beholde og efterforske den 23-årige russiske student Sofia Sapega. Hun er kæreste med den 26-årige hviderussiske systemkritiker Roman Protasevitj, skriver Ritzau. Parret var om bord på det fly, der blev tvunget til at lande i den hviderussiske hovedstad, Minsk, på vej til Litauen i den seneste uge. De blev begge anholdt til stor vrede i USA og EU. Lukasjenko siger til det statslige nyhedsbureau Belta, at han selv har informeret Ruslands præsident, Vladimir Putin, om, at russiske Sapega ikke vil kunne rejse tilbage til Rusland. Sapega er ifølge sin familie ikke involveret i oppositionsaktiviteter. Men hun risikerer alligevel at blive straffet. Tirsdag aften forsøgte en aktivist fra Hvideruslands opposition øjensynligt at begå selvmord under et retsmøde i Hviderusland ved at stikke sig selv i halsen med en kuglepen. Han havde forinden sagt, at anklagemyndigheden havde presset ham til at erklære sig skyldig. De skulle have truet med at anholde hans familie og hans venner. Afslutningsdebat i dag Og så afslutter vi ganske passende dette nyhedsbrev med afslutningsdebatten i Folketinget, der markerer afslutningen på lovarbejdet i folketingsåret. I dag vil statsminister Mette Frederiksen og partilederne diskutere temaer fra året i lovgivningsarbejde. Venstre og Dansk Folkeparti vil diskutere udlændingepolitik og have statsministeren til at forsvare og forklare beslutningen om at hente børn og mødre hjem fra syriske fangelejre. De radikale og konservative vil kræve økonomiske reformer. Støttepartierne vil diskutere klimaet og folkeskolen. Og SF og Enhedslisten vil diskutere kontanthjælpssystemet, skriver Ritzau. Debatten er organiseret, så statsministren først har en time til at give en orientering om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation Hver ordfører har så ti minutters taletid, hvorefter der er korte bemærkninger. Ministre har også mulighed for at kommentere indlæggene. Efter første runde får statsministeren ordet i 30 minutter, så en kortere runde ordførerindlæg. Statsministeren har så endnu et indlæg på maksimalt 15 minutter, hvorefter der følger en halv time med korte bemærkninger. Til sidst er de korte bemærkninger skåret ned til 30 sekunder. Det kan blive lige præcis så langtrukkent, som det lyder. Den hidtil korteste afslutningsdebat varede i 1989 8 timer og 22 minutter, den længste 16 timer og 41 minutter i 1994. Når afslutningsdebatten er forbi, åbner Folketing først igen første tirsdag i oktober. Men nyhedsbrevet er her allerede igen i morgen. Indtil da, hav en herlig dag. Du lytter til Politiken Først kom grynede videoer. Nu taler hele USA om ufoer. Ufoer er blevet et dybt alvorligt politisk tema i USA. Noget, man taler om i seriøse nyhedsmedier uden fnis eller antræk til vittigheder. Hvordan gik det til? Og hvad sker der egentlig i Pentagon lige nu? Klik her og lyt med. Det sker i dag | Ved midnat onsdag aften (onsdag klokken 23 dansk tid) udløber fristen for den israelske oppositionsleder Yair Lapid for at danne en regering uden om premierminister Benjamin Netanyahu, som et flertal i det israelske parlament, Knesset, kan bakke op om. Lykkes det for ham, er det slut med Netanyahus 12 års lange periode som regeringschef. |
|
| Det danske herrelandshold i fodbold møder i dag Tyskland i en venskabskamp forud for EM, som begynder 11. juni. Kampen spilles i Innsbruck i Østrig. |
|
| Man Booker International Prize offentliggør i dag vinderen af prisen. Danske Olga Ravns De Ansatte er på shortlist til at vinde. Prisen uddeles til et værk, der er blevet oversat fra et andet sprog til engelsk. Prisen skal opmuntre til både udgivelse og læsning af flere oversatte værker på engelsk. |
| Det skete i dag | 1946: Ved en folkeafstemning stemmer italienerne for, at landet skal blive en republik og dermed afskaffes monarkiet i landet. |
|
| 1953 Den britiske dronning Elizabeth 2. krones |
|
| 1992 Den danske befolkning stemmer nej til Maastricht-traktaten ved en folkeafstemning. |
|
| 2006: Folketinget vedtager en ny lov, som gør det muligt for enlige kvinder og homoseksuelle kvinder at modtage kunstig befrugtning og behandling af det offentlige. |
| (Og så en rettelse. Opmærksomme læsere af nyhedsbrevet bemærkede, at jeg i mandagens nyhedsbrev skrev, at Israel henrettede Adolf Eichmann i 1942. Det var ualmindelig dum fejl, som enhver med det mindste kendskab til statens Israels historie og anden verdenkrig ikke burde have begået. Det skete naturligvis i 1962. Tak for mails og for at læse helt hertil) |
|
|