Forkælelse til kvinden i dit liv |
Der findes ingen mennesker uden mødre, og søndag 8. maj fejrer vi dem alle sammen! En kæmpe hyldest til hende, der får hverdagen til at hænge sammen, hende, der altid stiller op og som har øjnene fyldt af kærlig omsorg - uanset hvad. For det er ikke uden kvaler at påtage sig moderrollen, og selvom det er dejligt med spontane hyldestudbrud hele året rundt, så er det nu meget fint, at vi søndag 8. maj har fået en anledning til at fortælle mor, hvorfor hun er helt uundværlig. For selvom dagen nemt bliver et kommercielt skalkeskjul for en særlig god salgsdag i byens blomsterbutikker og chokoladeforhandlere, så behøver det hverken være materielt eller pakket i cellofan, når du skal fejre verdens bedste mor. Drop balloner og duftevand og hiv i stedet lidt kvalitetstid ud af kalenderen. En veltilrettelagt morgenmad på sengen eller en omgang lune vafler serveret med letpisket flødeskum og beskeden om, at dagen er tømt for gøremål og pligter er et godt udgangspunkt. Du kan også bede mor hoppe i sin yndlingskjole og lufte de bare ben i byens højeste luftlag, når Meyers i Tårnet serverer højtbelagt smørrebrød, ligesom Fasangården i Frederiksberg Have slår dørene op til forårsfriske frokostretter og godt til ganen i de grønne omgivelser i haven. Vil I hellere blive på hjemmebanen, kan du sende mor ud af køkkenet og selv kaste dig over en tre-retters middag, som vi giver gode bud på nedenfor. Der er masser at fejre på mors dag – og selvfølgelig også hver dag. Men på søndag fejrer vi de mødre, der giver det bedste i sig selv videre, så vi kan leve lidt lettere og lidt klogere. Læs med nedenfor og bliv inspireret. God weekend!
|
|
|
Klassiske kanelsnurrer Sætter modtageren pris på bagværk, der er både snasket og sprødt på samme tid, så vores klassiske kanelsnurrer helt sikkert sagen. De lange æltetider er alfa og omega for at opnå et godt resultat, men vi lover dig, at de er det hele værd! Vi guider dig igennem, hvordan du nemt kan lave og folde kanelsnurrerne. |
| Limonade med citronmelisse Skal det være knap så sødt kan du med fordel lave denne limonade med citronmelisse. Man kan lave limonade på flere måder, men her får citronen et hurtigt opkog med citronskal og citronmelisse. Det giver en mere rund og kompleks citronsmag. Alt efter smagspræferencer, kan der justeres på mængden af sukker og citron. |
|
|
Hvorfor fejrer vi Mors Dag? Mors Dag er egentlig en gammel tradition, der kan dateres helt tilbage til 1872 i USA, hvor kvindevalgretsforkæmper Julia Ward Howe og Anna Marie Reeves Jarvis kæmpede for en årligt tilbagevendende Mors Dag - en dag, hvor ønsket om fred skulle markeres. Mors dag blev først rigtigt udbredt i 1907, hvor den amerikanske kvinde, Anna Jarvis, datter af Anna Marie Reeves Jarvis, afholdte et mindearrangement for sin mor, hvor hun benyttede lejligheden til at ære alle mødre. Med opbakningen fra lokalsamfundet spredte ideen sig hurtigt til flere steder i USA, og i 1914 blev dagen gjort til en national mærke- og flagdag i landet. Traditionen kom til Danmark i 1929, hvor rigsdagsbetjent, Christian Svenningsen, organiserede en pengeindsamling til fordel for krigsenker og mødre, der havde mistet en søn. Ideen fandt Christian på efter han havde hørt om Mors Dag i USA, hvor han var stationeret som soldat. Senere hen gik pengene fra indsamlingen til Mødrehjælpen og lignede formål. |
|
|
Forkæl din mor med morgenmad på sengen |
Vi elsker at lave mad, men vi elsker i mindst lige så høj grad, når andre serverer et hjemmelavet måltid for os. Noget der lige gør søndagsmorgenmaden lidt ekstra er, hvis den bliver serveret på kanten af sengen. En varm, nybrygget kop kaffe, friskbagt brød, en omelet med sprødt grønt og din mors yndlingsavis. Uanset hvad du finder på at servere, tror vi, at der bliver sat pris på gestus. Vi giver dig her vores forslag til morgenmad på sengen - som selvfølgelig også kan serveres alle andre steder. |
|
|
| Vafler med letpisket flødeskum og friske bær Dejen til disse vafler er ikke særlig sød og kan derfor fungere som morgenmad med f.eks. yoghurt, lidt honning og måske nødder eller mysli som drys. Grunddejen her kan holde sig 2-3 dage i køleskabet, så hvis du laver en god portion, har du vafler på ingen tid – og på alle tider af døgnet. |
|
|
Croque madame med sprød salat
En legendarisk fransk sag, hvor et spejlæg møder en sprød og saftig toast med dijonsennep. En helt klassisk croque er med bechamelsauce – men det her er en lidt mere hverdagsagtig en af slagsen. Den let bitre raddichiosalat giver det perfekte modspil til den mættende toast. |
|
|
French toast med æble og kanel French toast, også kendt som arme riddere, her i en rugbrødsversion. Det sprøde rugbrød giver en dejlig dyb smag. Du kan bruge samme opskrift med hvedebrød, og du kan selvfølgelig skifte toppingen ud med det, du har. |
| Spinat-fritatta med brød og tomatsalsa En frittata er det italienske bud på en æggekage her med en – ikke særlig italiensk – spicy tomatsalsa og med fyld af spinat og brød. Frittataen er også fin i sig selv uden salsaen, og den er også god kold. |
|
|
Vi har forlænget frokosten på mors dag og fået plads til en særmenu fra kl 14-16. Mor er en stjerne og skal selvfølgelig fejres med stjerneskud og sødt. Derfor står menuen på: Stjerneskud med sprød og dampet rødspættefilet, caviar, rejer, tomat og citronmayo. Hertil serveres et koldt glas bobler. Frokosten sluttes af med en sød rabarbercrumble samt kaffe eller the.
Pris: 450 kr. pr person > Læs mere |
| |
|
Hvad med at lave middag til din mor? |
|
|
Forret: Tærte med skalotteløg og gedeost |
| Hovedret: Stegt laks med gremolata |
| Dessert: Rabarbertrifli med mousse og sprød havre |
|
|
Vegetarisk 3-retters menu |
|
|
Forret: Tempeh med syltede cherrytomater |
| Hovedret: Kornotto med svampe |
| Dessert: Pære Belle Helene |
|
|
Forkæl din mor med bagværk |
Forkælelse kan være mange ting, men hjemmebag, hvor der er lagt tid, kærlighed og gode råvarer i, kan noget helt særligt. Vil du imponere din mor, kan vi anbefale at du kaster dig ud i at bage morgenbrødet selv, et foccacia til aftensmaden eller hvad med en fantastisk kage til eftermiddagens kaffe? Noget af det vi selv prioriterer højt, når vi bager er mel at bruge økologisk mel af høj kvalitet. Vi har udelukkende mel af økologisk korn, dyrket i Norden, primært i Danmark. Du kan læse mere om vores meltyper og finde alle vores bageopskrifter på www.meyers.dk. |
| |
|
Giv et mad- eller bagekursus i Mors Dags gave! Skal mor alligevel forkæles med en fysisk gave, og kan hun lide at være i køkkenet, så vil et gavekort til et kursus i Meyers Madhus måske falde i god jord. Vi tilbyder alt fra bagekurser, kurser der besøger de forskellige verdenskøkkener til kurser der fokuserer på godt mådhåndværk. Uanset niveau i køkkenet er der noget for enhver smag. |
|
|
Dessertkursus Lær at lave smukke og velsmagende desserter af høj kaliber, og bliv fortrolig med de teknikker, der ligger bag dem. På kurset deler vores erfarne kokke deres stærke desserthåndværk med dig. Et håndværk, de har lært på michelinniveau. Det handler om æstetik og finesse, men den store smagsoplevelse er altid det vigtigste. |
| Vejen til velsmag De fleste har prøvet at lave mad, der, selvom du gjorde dig umage, blev lidt som at stikke tungen ud af vinduet. Eller at spise på en god restaurant og undre sig over, hvor den der fuldendte smagsoplevelse egentlig kommer fra? Det går vi i dybden med, så du lærer at lave mad, der smagsmæssigt sidder lige i skabet! |
|
|
Årets første måltider under åben himmel på Fasangården Foråret og de lune temperaturer har fået køkkenhaven til at spire og løgplænen til at springe ud ved Fasangården. Derfor slår vi parasollerne ud og finder havemøblerne frem, så frokosten nu kan nydes i haven, når vejret tillader det. Snackkortet byder i øjeblikket på fjordrejer, arancini, danske sardiner og grillet brioche. Der er kolde bamser på fad og kølig Bourgogne til blæksprutten. > Se menukortet < |
|
|
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig via link i bunden af vores nyhedsbrev. Vi passer på dine personlige oplysninger, og du kan læse mere HER, hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger.
Afmeld nyhedsbrev |
|
|
|