Klub Arken
 
 
 

Kom til forpremiere den 27. februar: Van Gogh - Ved evighedens port

 

Oplev Oscarnominerede Willem Dafoe som Vincent van Gogh i filmen Van Gogh – Ved evighedens port. Som medlem af KLUB ARKEN får du billetter til forpremieren til særpris: 75 kr.

Kunstmaler og filminstruktør Julian Schnabel giver publikum en enestående sanselig og visuel oplevelse, når han skildrer Van Goghs indre liv og kunstneriske virke i filmen. Willem Dafoe vandt skuespilprisen ved Venedig Film Festival og er nomineret til en Oscar for rollen. Følg nedenstående links for at gå direkte til billetkøb:

Grand Teatret

Øst for Paradis

Nordisk film biografer Randers

Næstved Bio

Apollon Struer

 

 
 
 
 
Patricia Piccinini, The Comforter, 2010. Courtesy kunstneren
 

Offentligt foredrag: Patricia Piccinini
Onsdag den 6. marts kl. 17.30

 

Kom og få indsigt i tankerne bag ARKENs nye særudstilling med Patricia Piccininis spektakulære og tankevækkende skulpturer og installationer. Museumsinspektør Dea Antonsen fortæller om udstillingens tilblivelse.

Foredraget er gratis med entré, men tilmelding er nødvendig til: piccinini0603@arken.dk

 
 
 
 
 William Morris, Daisy (Marguerit), bloktrykt tapet med limfarve, designet 1862. William Morris Gallery, London Billede • Jan 16, 2019 13:34 CET
 

Besøg på Nivaagaards Malerisamling
Torsdag den 4. april kl. 17

 

KLUB ARKEN byder på et gensyn med ARKENs tidligere museumsinspektør Andrea Rygg Karberg, som nu er direktør på Nivaagaards Malerisamling. Hun vil introducere til den anmelderroste særudstilling William Morris – Al magt til skønheden!

Det er den første store udstilling i Danmark, hvor man skildrer både kendte og mindre kendte sider af William Morris. Morris var forfatter og digter, kunsthåndværker, bogtrykker og naturelsker, og  udstillingen viser hans smukke og sanselige univers af tapeter, tekstiler, møbler, glasmosaikker mm.

 
 
 
 
 

Forårets kunstskole
27. februar til 25. april

 

Der er stadig få ledige pladser til forårets kunstskole for voksne, som tager kreativt afsæt i særudstillingen med Patricia Piccininis virkelighedstro fabeldyr, levendegjorte maskiner og muterede menneskevæsener.
Kurset løber over seks onsdage fra uge 8 kl. 14-18 (4 timer pr. gang)

 
 
 

Kontakt

 

KLUB ARKEN kan kontaktes tirsdag - fredag kl. 10-13 på tlf. 70 20 60 22 eller e-mail: klubarken@arken.dk

 
Følg os
 
 
 
 
 
ARKEN Museum for Moderne Kunst
Skovvej 100
Ishøj 2635
Denmark

Add us to your address book
Telefon: 43 54 02 22
 
Åbningstider
Tirsdag-søndag: 10-17
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket