| Singapores 'Gardens by the bay' er en slags botanisk have krydret med vandfald og vilde broer i trætophøjde. Foto: Matilde Gattoni | |
Tina Krongaard | Rejseredaktør | |
|
|
| Da det irske lavprisselskab Ryanair i slutningen af januar meldte ud, at de fra april 2025 ikke længere ville flyve fra lufthavnene i Billund eller Aalborg, kom det nok som en overraskelse for mange danskere. | |
| »For Ryanair er det benhård business. De har en meget hård tilgang til det. Hvis de kan se, at det ikke kan hænge sammen økonomisk, hiver de plastret af næsten med det samme«, siger Ole Stouby, direktør for prissammenligningssiden Travelmarket.dk. | |
| Sammen med Ole Kirchert Christensen, direktør for luftfartsmediet Check-in.dk, forklarer han, hvordan Ryanair opererer, blandt andet ved at få lufthavne, der gerne vil have fat i selskabets mange passagerer, til at give såkaldte ’opstartsrabatter’. | |
| »I mange tilfælde ser man, at når der er gået tre år, er Ryanair pludselig væk igen, for nu er opstartsrabatten ophørt. Så flyver de et nyt sted hen og får rabat i tre år«, lyder det fra Ole Kirchert Christensen. | |
| Ud over vores artikel om Ryanair, vil jeg også komme med en personlig anbefaling. Hvis du kun skal læse en rejsehistorie i denne uge, så lad det være artiklen om bystaten Singapore, der har et yderst visionært mål om at være et sted, hvor by og natur ikke blot eksisterer side om side, men også smelter sammen. Fotograf Matilde Gattoni har taget nogle fantastisk smukke billeder af de mange grønne åndehuller i den hektiske storby. | |
|