 | | År tilbage var det motorsaven, der fældede et træ ned i et el-anlæg, der – sammen med orkaner – var den største trussel mod den danske elforsyning. Kabellægning har langt hen ad vejen været modsvaret, og siden 2003 og 2005 har der ikke været et eneste regionalt blackout her i landet.
Siden har gravkøerne taget over med utilsigtede ’angreb’ især på 0,4 og 10 kV-kabler, og vi begynder at se konsekvenserne af den globale opvarmning med mere ekstremregn og lejlighedsvis forhøjet vandstand i vores farvande. Vand og elektricitet er som de fleste ved en dårlig kombination, så modsvaret har været at løfte el-anlæg højere op i terræn, så de er mindre sårbare. Data fra Elselskabernes Fejl- og Afbrudsstatistik viser, at vand er en konkret fjende, vi skal tage alvorligt.
De seneste ti år har vi også fokuseret på usynlige fjender. Cyberangreb sker på daglig basis og har høj bevågenhed både i energiselskaberne og vores fælles ’alarmcentral’, SektorCERT. Med tusindvis af alarmer installeret i elnetselskaber og mange andre energiselskaber, følger vi godt med, men vi står overfor statsstøttede angribere med meget stærke muskler.
Vi kan ikke se konsekvenserne af cyberangreb i ELFAS-tallene – netop fordi vi er opmærksomme og arbejder tæt sammen i branchen og med myndighederne. Når vi kigger ud i Europa, så har der i 2024-25 været rapporteret om flere tilfælde af sabotage med afsæt i krigen i Ukraine. Typisk udført af europæere finansieret af statsaktører i Rusland. Vi har endnu ikke set det i relation til kritisk infrastruktur, men trusselsbilledet er ændret også på det punkt.
Samtidig er vi også nødt til at have større opmærksomhed på vores leverandørkæder – særligt når vores udstyr indeholder elektronik, der kan kommunikere. Der er i USA rapporteret om udstyr med uautoriseret adgang til at bypasse firewalls, og en dansk underleverandør til energibranchen har oplevet at modtage printkort med uønskede komponenter. Når vi arbejder med kritisk infrastruktur, så skal vi altså også være klar til at se leverandører efter i sømmene.
Leveringssikkerheden i Danmark ligger fortsat på den gode side af 99,99 procent. Vores ambition er at fastholde det høje niveau til glæde for det gode liv i en usikker verden. |
|
|  | Indtjening på salg af frekvensregulering i Østdanmark har skabt hype om større batterianlæg - hvilket de østdanske elnetselskaber har noteret. Nu udvikler aktørerne mere robuste forretningsmodeller, der også inddrager spot- og intradaymarkederne. Over 200 deltagere på BatteriEvent 2025 - herunder repræsentanter fra mange elnetselskaber - dokumenterer enorm interesse for at deltage i udviklingen.
| |
|
|
 | Kort efter 2030 har vi over en million elbiler, der lader op ved 11 kW ved ejernes boliger. Hvis blot 75 procent af dem benytter Vehicle-to-Grid-teknologi (V2G), kan de understøtte elsystemet med 7-8 GW, så de i korte perioder kan dække mere end behovet for effekt i Danmark. Konsekvenserne af en bilpark med en så stor batterikapacitet kan blive markante for elsystemet og elnettet. | |
|
|
|  | Data fra en række solcelleanlæg er blevet tjekket af Skattestyrelsen. Konsekvensen er, at solcelleanlæg – hvis de producerer ’for meget’ – bliver flyttet fra afregningsgruppe 6 til 3. Hvis det sker, må deres elleverandør se sig nødsaget til at sende en efterregning på for lidt betalt afgift til staten. | |
|
|
Netselskaberne har fået ok fra Forsyningstilsynet til at afskaffe den såkaldte rådighedstarif, der gennem længere tid har været udskældt af egenproducenter af elektricitet. Rådighedstariffen, der ligger på egetforbrug før den officielle elmåler, fjernes for kunder på 10-60 kV-nettet. | |
|
|
Elnetselskaber er i fuld gang med at installere elnet til opladning af tung tranport, og fra næste år bliver der sat endnu mere turbo på den del af den grønne omstilling. Scania oplyser, at selskabet lancerer Megawatt Charging System (MCS) for lastbiler på kommercielle vilkår i starten af 2026. Dermed kan battier lades op fra 20 til 80 procent på knap en halv time. | |
|
Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har bevilget 1,6 mia. euro i lånestøtte til projektet 'Bay of Biscay', der skal øge kapaciteten mellem Frankrig og Spanien/Portugal fra 2.800 til 5.000 MW.
Forbindelsen bliver på 400 km, hvoraf de 300 km skal lægges som søkabel, og arbejdet er gået i gang. Interconnectoren forventes i drift i 2028. | |
|
|
| 'Du og dine kollegaer i kommunen har en vigtig rolle i, at Energinet og netselskabet kan opnå en effektiv udbygning og forstærkning af det kollektive elnet, som er vigtigt for, at vi som land lykkes med den grønne omstilling'. Sådan lyder det i en pjece, Energinet og Green Power Denmark på vegne af elnetselskaberne har udgivet for at styrke samarbejdet med kommunerne. | |
|
|
|
 | |  | Mette Rose Skaksen, viceadm. direktør, Green Power Denmark, i en reaktion på, at Energinet vil sænke sine tariffer
| |
|
|
|
|
|
Det østjyske elnetselskab Dinel, der er en del af AURA-koncernen, siger 1. juli farvel til direktør Erik Kongsgaard Rasmussen, der efter 11 år på posten har valgt, at tiden er inde til at sammensætte et nyt arbejdsliv. Ny direktør bliver Kasper Skytte (foto), der siden december 2019 har været anlægschef i Dinel. | |
|
|
Niels Morten Hjort (foto) stopper efter eget ønske som adm. direktør for Vestjyske Net Service efter knap ni år på posten. Ny adm. direktør bliver Morten Gørlitz Nielsen (47 år). Han kommer fra en stilling som produktionsdirektør for Kitting-fabrikkerne hos Gurit. I løbet af sin karriere har Morten G. Nielsen også haft en ledende stillinger i Vestas. | |
|
|
Thomas Capral Henriksen er startet som afdelingschef for Netanalyser og asset management i Green Power Denmark. Han kommer med erfaring fra den rådgivende ingeniørvirksomhed Grontmij samt fra offentlige myndigheder - herunder Energistyrelsen. Derudover har Thomas Capral Henriksen også et vist forhåndskendskab til organisationen, da han var ansat i Dansk Energi fra 2015-2019. |
|
Dagens tal | | Alle de solceller og solcelleparker, der er blevet installeret de seneste år, brager nu igennem og leverer den ene grønne produktionsrekord efter den anden. I den time i maj, hvor produktionen toppede, svarer det til, at hele 63 procent af Danmarks elforbrug kunne dækkes af solens stråler. | |
|
|
Generalsekretær Kristian Ruby fra Eurelectric anbefaler, at elnetselskaberne får bedre muligheder for at investere på forkant: Hvis netselskaberne bryder asfalt og brosten op hvert 5. år for at trække tykkere kabler, så er det måske det økonomisk optimale her og nu, men for irriterede borgere og samfundets udvikling giver det mere mening at tænke i efterspørgsel 20-30 år frem. | |
|
|
Den spanske regering udgiver rapport om blackoutet på Den Iberiske Halvø. Pilen peger på fejlberegninger af nødvendige reservekapacitet og kraftværker, der i for ringe grad bidrog til at holde frekvensen. Solceller frikendes for ansvar.
| |
|
| Sommeren står for døren, men allerede nu kan du tilmelde dig efterårets spændende kurser som fx:
| |
|
|
 | | Kom og vær med til Elteknikermøderne for spændingsniveauerne 0,4 - 20 kV og 30 kV – 400 kV. Møderne vil give rig mulighed for at udveksle erfaringer med kolleger i andre elnetselskaber.
|  | | |
|
|
| | © Green Power Denmark 2025 | |
| |
|
|