Friske påskeæg Vi sælger rigtig mange æg op til påske og i påskedagene. Derfor sørger vi for ikke at skifte høns i marts og april. Der går altid nogle måneder før de nye høns lægger nok æg i str. M og L. Det nuværende hold fik vi i efteråret, de er på toppen nu. Æg er sunde og rig på protein og kan bruges til rigtig meget. Her kommer nogle forslag: Blødkogt æg, spejlæg, scrambelæg, omelet, æggesalat, madtærter, gratin, pandekager, kager og pålæg. Du kan også koge dem hårdt og male på dem. | |
Nyt fra gårdbutikken Radiser og spinat fra drivhuset er lige ved at være klar til at høste. Jeg regner med begge dele er at finde i butikken til påske. Grøn og flot kruspersille og bredbladet persille er allerede klar. Agurker fra Varpelev har vi haft de sidste par uger. De smager rigtig godt og er uden plastik. Vi bliver også ved med at høste de dejligst kålspirer fra vinterkålen samt kalette. Ellers finder du gulerødder, rødbeder, løg, hvidløg, kartofler, jordskokker, hokkaidogræskar, mel, æblemost, honning og diverse kolonialvarer i gårdbutikken lige nu. | |
Grøn æggesalat med broccoli Mangler du inspiration til påskebordet, så prøv denne grønne æggesalat. 200 g broccoli 4 spsk økologisk mayonæse 2 æg 1 bakke karse, friskklippet ½ tsk stærk karry urtesalt Kog små stykker broccoli med lidt vand og salt i 3 minutter. Blend dem med mayonæsen til det er lysegrønt og jævnt. Kog ægget hårdt i 10 minutter og hak det groft. Bland det med den grønne mayonæse og smag til med karse, karry, salt og peber. | |
|
|