To gange har 67-årige Christa Krab haft kræft, og alt for mange gange har hun været pårørende. Derfor var hun heller ikke i tvivl om, at pengene skulle gå til kræftsagen, da hun begyndte at sælge det Barbietøj, som hun hygger sig med at strikke.
Nu har mere end 650 sæt Barbietøj efterhånden fundet vej til børneværelser i hele landet. Indtil videre har det indbragt mere end 52.000 kroner til kræftsagen. |